Sjældent er der blevet rystet så kraftigt på borgerlige hoveder som i denne tid.

Blå lederskribenter, debattører, bloggere og politikere latterliggør i ét væk en regering, som angiveligt er i fuld gang med at ødelægge det Danmark, der blev bygget op under ti års borgerlige regeringer. Jamen, hvad har de dog gang i, de røde? Ha-ha-ha-ha.

Tag en tilfældig uge, som vi lige har været igennem. Kronik på kronik i Berlingske argumenterer for, at uansvarligheden fremmes, og at den magelige lønmodtagerkultur dyrkes under regeringen.

LÆS OGSÅLA langer ud efter Løkke: Du gør det dyrere at være dansker

I Kristeligt Dagblad skriver den konservative Lene Espersen, at »Regeringen nedbryder vores samfundsbærende institutioner«. Og i Jyllands-Posten latterliggør lederskribenten regeringen med ordene: »Det er slet og ret komplet ubegribeligt«.

Men det ’ubegribelige’ er, hvad de borgerlige skribenter har imod regeringens politik. For hvad er det egentlig ved den førte politik, som er så afskyvækkende, og som underminerer alt det, de borgerlige – i egen selvforståelse – har bygget op? Lad os tage det ét for ét.

1. Skal borgerlige bekymre sig over beskæftigelsespolitikken?
Det ville ikke give mening. Politiske iagttagere er overraskede over, hvor konsekvent beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har været i sin insisteren på reformer og opstramninger i førtidspension, fleksjob etc. og i sin betoning af, at pligter kommer før rettigheder. Det burde være sød musik i borgerlige ører.

2. Bør man så være utilfreds med velfærdspolitikken?
Nonsens! Socialdemokraterne med socialminister Karen Hækkerup i spidsen vil gøre op med danskernes krævementalitet i forhold til den offentlige sektor og har varslet et opgør med en række velfærdsydelser i den universelle – socialdemokratiske – velfærdsstat.

Som en del af en ’nødvendig prioritering af de offentlige udgifter’. Lidt for modigt, mener mange. Men i hvert fald borgerligt tankegods.

3. Men skattepolitikken da? Skræmmer den borgerlige?
Umuligt. Hvis man som borgerlig var usikker på S/SF/R’s skattepolitik før valget, så kan man være mere end rolig her efter valget. Boligskatten er totalfredet. Millionærskatten er sløjfet. Sammen med Tobinskatten.

Og skatteminister Thor Möger har varslet en skattereform, der handler om at belønne mennesker, der knokler, frem for mennesker på overførsler. Næppe noget, der skræmmer borgerlige.

4. Sløser finansministeren med skattekronerne?
Mildest talt ikke. Sjældent har en regering været så stram i sin udgiftsstyring, og Bjarne Corydon er i fuld gang med at fyre djøf’ere i statsadministrationen. Og Helle Thorning-Schmidt har i EU arbejdet for en stram finanspagt.

5. Er regeringen i lommen på SF?
Er det tilladt at smile? En ny måling fra Megafon viser, at kun to procent af danskerne mener, at Villy Søvndal har været bedst til at sætte sin politik igennem i regeringen. Et kæmpe flertal peger på Margrethe Vestager.

Den opsigtsvækkende nyhed er, at SF ikke længere er et ’hængekøjeparti’, der vil ’bruge bruttonationalproduktet to gange’, som borgerlige skribenter har skrevet siden 1958. Det er nye tider. Men får SF ros for det? Nej, nej.

6. Men løftebruddene?
Løftebruddene er borgerlige skribenters yndlingsdrilleri. Fair nok. Bortset fra at det ikke giver så meget mening at kritisere modparten for at have droppet ideer, som man selv hader som pesten.

Hvis man virkelig mener, at millionærskatten, betalingsringen, Tobinskatten var elendige projekter, så bør man vel hilse det velkommen, at de droppes, ikke? Eller er der noget, jeg helt har misforstået?

LÆS OGSÅS-top afviser kritik: Vores politik rammer også rige

Summa summarum: Hvis borgerlige har frygtet, at regeringen ville føre ’rød’ politik – omfordeling, skatteplyndring, øget klientgørelse af borgere, håndskyhed over for reformer, bruge for mange penge, udfordring af den finansielle sektor etc. – så må de være mere end beroliget her efter valget. For de har fået det modsatte.

Man forstår, hvis den udvikling skaber forvirring.

Men patetisk bliver det, når borgerlige – måske i mangel af noget at kritisere – efterlyser rød politik. Som når Jyllands-Postens lederskribent skriver: »Hvad vil venstrefløjen? Hvori består visionen? Projektet?«. Et godt råd: Overlad trygt den kritik til andre.