SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Kulturkampen begynder i entreen
'Noget-for-noget' hører ikke hjemme i familiesfæren, hvis 'krævementaliteten' skal undgås.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Pludselig stod jeg der i entreen med pungen fremme og gav lommepenge til den
13-årige efter regning.
Rengøring af toilet: 30 kr. Støvsugning: 30 kr. Ordne køkken: 50 kr. I alt:
110 kr. Værsgo’, min søn.
Den smilende unge mand, som lige så godt kunne være udsendt af et lokalt
hjemmeservicefirma, luntede ikke ud ad hoveddøren, men ind på sit værelse.
Og så skulle alt være godt.
Men det var det ikke. Det virkede forkert. Og var det.
Holger og konen er nu enige om, at det med at stikke en regning ind mellem
forældre og børn gør vi aldrig igen. Af den simple årsag, at denne ’noget
for noget’-logik ikke skal trækkes ind i familien.
Familien bør være et fællesskab, hvor børn og voksne hjælper hinanden med
opvasken og oprydningen uden smålig skelen til, hvad de selv kan få ud det i
kroner og øre. Ellers er det et skråplan. Der må være markedsfrie zoner.
Lyder jeg højstemt? Måske. Men forleden fik jeg en meningsfælle, da den
socialdemokratiske Ole Hækkerup i Ekstra Bladet fortalte, at han ikke ville
give lommepenge til sine børn for, hvad de præsterer. Han ville simpelthen
ikke opdrage dem til at blive ’liberalister’, som han sagde.
Dét fik straks bloggeren Mikael Jalving, der selv er far – og liberalist – til
i samme avis at skrive, at Hækkerup med dette opdragelsesprincip udstillede
den socialdemokratiske velfærdsstats svagheder og krise.
Det med at stikke en regning ind mellem forældre og børn gør vi aldrig igen
Per Michael Jespersen
For hvis man ikke opdrager børn og medborgere i ’noget for noget’-ånden ved at
give dem penge for deres præstationer, så smuldrer opbakningen til
velfærdsstaten.
Nej, Jalving. Det er præcis omvendt. Opbakningen til velfærdsstaten smuldrer,
hvis stadig flere danskere tænker i, at der for ’mig’ personligt skal være
en snæver sammenhæng mellem det, ’jeg’ giver, og det, ’jeg’ får. At hvis jeg
har betalt X kr. i skat, skal jeg fandeme også have X kroner tilbage i
velfærdsydelser.
Og det er jo det, der sker, ikke? Der går en lige linje fra Jalving &
Co.’s ’noget-for-noget’ til den ’krævementalitet’, der hærger velfærdsstaten
som en pest i disse år.
Som ung læste jeg den nu afdøde tyske filosof Erich Fromm fra
Frankfurterskolen, som kunne ramme den blottede nerve i samfundet med en
stor præcision.
Hans hovedbudskab var dette: Hvis man ikke holder markedskræfterne i kort
snor, æder de sig ind på alt og gør alle menneskelige relationer til penge-
og varerelationer. Bid for bid. Derfor er der brug for at værne om
frizonerne.
Jeg går som de fleste andre ind for både kapitalisme og markedskræfter. Men
ved også, at tilværelsen først bliver varieret og meningsfuld, hvis der også
findes åndehuller.
Velfærdsstaten i form af offentlig og skattefinansieret uddannelse,
hospitaler, omsorg etc. er – stadig – sådan et åndehul. Familien er et
andet.
Hvis vi vil undgå det endimensionelle samfund, må vi sige: »Stop! Hertil og
ikke længere«.
Det skulle jeg også have gjort forleden, da jeg stod i entreen med min søn.
Det er nemlig dér, kulturkampen begynder.
Flere indlæg af Per Michael Jespersen
- S og SF er ulykkeligt forelsket i arbejderen 10. maj 00.01
- Vi lever jo i verdens navle, liberalister! 12. apr 00.01
- Stop våseriet om det røde meningstyranni 05. apr 00.01
Læs hver dag
- 21. maj
- 21. maj
Dagens tegning
-
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Per Michael Jespersen
Politikens opinionsredaktør