Den ufaglærte arbejder?

Han har da ingen fremtid på det danske arbejdsmarked. Globaliseringen tog ham og hans job, som aldrig kommer igen. Derfor skal vi udrydde den ufaglærte ved at løfte ham og andre op ad uddannelsesrangstigen.

Sådan argumenterer stort set alle magtfulde interesser i dette land fra arbejdsgivere over eksperter til politikere. Ja, selv fagbevægelsen holder sig ikke tilbage med at annoncere den ufaglærte arbejders snarlige død. Først når den ufaglærte har bestået sin eksamen eller som minimum er blevet ’faglært’, er han ’safe’ i den globaliserede verden.

Derfor skal der uddannes, uddannes og uddannes. 95 procent skal have en uddannelse.

Og jo, det er da sympatisk og rigtigt tænkt. Lad os uddanne så meget som overhovedet muligt. Men kan det lade sig gøre at udrydde den ufaglærte i virkelighedens verden? Jeg tvivler.

I denne tid, hvor proppen er af alle flaskerne – skattereform, trepartsforhandlinger, førtidspension, kontanthjælp etc. – bør politikerne og arbejdsmarkedets parter også skabe nye job til de ufaglærte.

Det er der tre årsager til.

1. Hvad nu, hvis der er en stor andel af de unge, som bare ikke har evnerne til at uddanne sig?

Spørgsmålet er kættersk. For i Danmark forestiller den dagsordensættende middelklasse sig, at alle vil kunne løftes op på uddannelsesrangstigen, bare man har den rigtige gulerod, pisk og pædagogik.

Men måske tager vi fejl? Meget tyder på, at der i enhver generation er en stor gruppe, som foretrækker håndens arbejde og afskyr at skulle sætte sig på skolebænken med manualer, bøger og ord og symboler.

Eller slet og ret ikke kan finde ud af det. Sådan har det i hvert fald været i alle historiske samfund og i alle generationer indtil i dag.

Så hvorfor ikke nu? Se bare, hvor svært vi i Danmark har ved at få de sidste 20 procent af de unge med på uddannelsesvognen!

LÆS DEBATThorning skaber nye tabere og vindere med sin skattereform

De, der forestiller sig, at der skal presses mange flere unge ind på erhvervsuddannelserne, burde tage på en lille tur til de tekniske skoler, hvor lærerne er dybt frustrerede over det faldende faglige niveau blandt de unge.

Her frygter man, at det vil blive endnu værre, hvis flere – og svagere – elever skal presses ind, hvilket står højt på politikernes liste.

Kunne man forestille sig, at det ville føre til endnu større frafald? Ja, det kunne man nok.

2. Faldet i ufaglærte job skyldes også måden, vi har indrettet os på

Man hører ofte, at det er globaliseringen, der overflødiggør den ufaglærte arbejder. Og ja, det er da rigtigt, at ’globalisering’ rimer bedre på ’dataingeniør’ og ’bioteknolog’ end på ’pakkedame’ og ’truckfører’.

Men når der ikke længere er brug for de ufaglærte, handler det ikke kun om globalisering og Udviklingen med stort U, men også om, at vi i Danmark har indrettet os på en måde, der har overflødiggjort de ufaglærte.

Blandt andet har vi indrettet skattesystemet, så det er meget, meget dyrt at få råd til serviceydelser.

Først betaler man skat af sin egen løn, så betaler man indirekte skat af servicearbejderens løn, og så kommer momsen oveni. Konsekvensen er, at der bliver skabt færre job i den servicesektor, som appellerer til ufaglærte.

LÆS OGSÅSkatteudspillets taber og vinder: Kontanthjælpsmodtageren og sygeplejersken

Dernæst: Danmark er – med rette – kendt for sit velregulerede arbejdsmarked, som skaber vellønnede job til højeffektive mennesker med uddannelsespapirerne i orden.

Men den danske model har også den bagside: Den holder de mennesker ude, som aldrig bliver højeffektive eller får prangende eksamensbeviser.

Engang kunne disse gå til hånde og kalde sig ’fejemand’, ’kioskdame’, ’altmuligmand’, ’pedel’ etc. I dag kan de kalde sig ’førtidspensionist’ eller ’kontanthjælpsmodtager’ – uden adgang til det statsautoriserede arbejdsmarked.

3. Der kan skabes ufaglærte job

Den gode nyhed er, at der kan gøres noget for at skabe job til ufaglærte.

Vi må kunne indrette skattesystemet sådan, at private serviceydelser bliver billigere – f.eks. ved at fjerne momsen – og indføre særlige fradrag.

Og det må være muligt at lave smuthuller i det høje hegn ind til det statsautoriserede arbejdsmarked, der i disse år holder 800.000 – overvejende kortuddannede – udenfor. Selvfølgelig kan vi. Hvis viljen er til stede.

Men den dårlige nyhed er, at viljen og solidariteten ikke er rigtig til stede blandt politikere og arbejdsmarkedets parter. I hvert fald ikke lige nu. Her har man lullet sig nemlig ind i den bekvemme forestilling, at den ufaglærte bare kan uddannes væk.