Som far til to teenagere, der har søgt ind på gymnasier i København, har jeg tit måbet i de senere år.

Det har jeg, når præsentationsaftener på gymnasier har udviklet sig til ambitiøse sceneshows a la melodigrandprix, eller når Gymnasiedanmarks pr-chefer har bombarderet min familie med eksotiske tilbud og linjekombinationer, der krammer tidsånden: medier, tv, film etc. »Vælg os, vælg os«.

Selv om landets gymnasier allerede har storsejret i kampen om de unges gunst, har det ikke dæmpet jagten på kunder. Tværtimod.

Og panikken på markedspladsen kulminerede, da rektor ved Avedøre Gymnasium Kirsten Jensen i et debatindlæg i tirsdags skrev: »Vi har ikke tidligere oplevet, at elever blev ringet op på deres mobil midt i dansk- eller matematikundervisningen og bedt om at tage stilling til, om de vil skifte gymnasium med det samme«.

LÆS OGSÅKampen om de dygtige og stærke gymnasieelever er blevet desperat

Nu stjæler gymnasier også elever fra hinanden! Ingen kan benægte det længere: Det almene gymnasium er blevet et markedsgymnasium. En forretning, hvor det handler om at få flest kunder i butikken og helst holde på dem, til studenterhuen er hjemme. Lykkes det, er der udbetaling ved kasse 1. 75.000 kroner om året.

En studenterhue på hovedet giver bonus på 13.000 kroner. Tak til taxameterordningen.

Problemet er, at gymnasiernes ublu reklame- og hvervekampagner er med til at trække en masse unge ind på gymnasiet, som ikke burde gå der.

I foråret søgte hele 72 procent af eleverne i 9. og 10. klasse om at komme i gymnasiet.

Og blandt dem, der af folkeskolens uddannelsesvejledere blev vurderet som 'ikke-uddannelsesparate', kom halvdelen alligevel ind i gymnasiet. Den lader vi lige stå: halvdelen af de ikkeegnede! Købmændene på rektorkontorerne kunne altså alligevel ikke få sig selv til at afvise kunderne.

Men er det ikke godt, at også ikke-boglige får almendannelse i gymnasiet? Det korte svar er nej. De uegnede får tit intet ud af undervisningen. Som en gymnasiepige i 3. g har beskrevet det her på siderne, fik masser af hendes kammerater ikke andet ud af gymnasietiden end »drukture og smøger i pausen«.

Mange elever er fagligt uengagerede, men får lige hevet studenterhuen hjem og udløser dermed en taxametergevinst til gymnasiet. Det er en god forretning for skolen. Men spild af alles tid og en elendig forretning for samfundet. MEN som samfund har vi da glæde af, at så mange som muligt får en studenterhue, ikke?

Myte! En analyse fra AE-Rådet viser, at der i 2020 vil være næsten 80.000 overflødige studenter, der aldrig fik mere end en studentereksamen, og som ikke kan få et job. På papiret er de en succes, fordi de levede op til politikernes mål om at tage en ungdomsuddannelse.

Men i virkeligheden er de en fiasko, fordi de bliver ufaglærte, der ikke bider sig fast på arbejdsmarkedet. De er det nye proletariat med hvide huer!

Sandheden er, at masser af unge, der i dag søger gymnasiet, ville være langt bedre tjent med en faglig uddannelse end med tre år med oldtidskundskab, det periodiske system og differentialregning. Danmark får nemlig i fremtiden skrigende mangel på faglærte og kortuddannede med kompetencer.

LÆS OGSÅGymnasiet A/S er gået over stregen i jagten på elever

Desværre lægger markedsgymnasiernes hvervekampagner op til præcis det modsatte.

Skurkene er ikke rektorerne, men politikerne, der har indført taxametersystemet for at adfærdsregulere institutionerne og desværre er lykkedes alt for godt med det. For når man opdrager institutioner til at producere studenter på samlebånd, får man pudsigt nok institutioner, der producerer studenter på samlebånd.

Når politikerne taler om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, overser de, at en hvid hue ikke giver job. Derfor bør det ikke være et mål, at mange tager en studentereksamen. Lad os dog hellere få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, som de - og vi - kan bruge til noget.

Det vil kræve langt bedre uddannelsesvejledning i folkeskolen, og at der rettes markant op på erhvervsskolernes elendige image blandt de unge. Men frem for alt skal vi have et opgør med det Gymnasiedanmark, der i dag er reduceret til taxameterdrevne forretninger med kundemaksimering som speciale.

Hvis ikke en centrum-venstre-regering gør op med markedsgymnasiet, hvem gør så?