Efter ugers intens mediedækning endte SF’s formandsvalg med en sejr til Annette Vilhelmsen.

Under formandsvalgkampen mod Astrid Krag gav hun flere gange udtryk for, at hvis hun blev formand, så ville der komme andre boller på regerings-suppen.

Hun udtrykte sig nu ikke krystalklart, men for eksempel sagde hun den 17. september til DR Nyheder: »Jeg synes måske, at man skulle se på en mere fleksibel dagpengeperiode, så når der er højkonjunktur, kan den være på én måde, når der er lavkonjunktur, kan den være på en anden«.

Modkandidaten Astrid Krag afviste da kategorisk en fleksibel dagpengemodel. Med andre ord var det til at se forskel på de to kandidater, og det kvitterede SF’s medlemmer for ved at give Annette Vilhelmsen noget, der lignede en jordskredssejr.

LÆS MEREFørstevælger Vilhelmsen: Jeg har stået i en helt særlig situation

Nu har Vilhelmsen så været en tur forbi Marienborg, hvor der er blevet talt med statsminister Helle Thorning-Schmidt for lukkede døre. Margrethe Vestager deltog også i mødet.

Efterfølgende holdt de tre kvinder et pressemøde i spejlsalen i Statsministeriet, hvor offentligheden fik et slags indblik i, hvad drøftelserne mundede ud i.

Hvis nogen havde regnet med, at Annette Vilhelmsens udmeldinger om for eksempel en fleksibel dagpengeperiode, en SF-udfordring af regeringsgrundlaget og et opgør med, at strategi overskygger SF’s politiske holdning, så blev de, for nu at bruge et godt jysk udtryk, slemt skuffede.

For det stod hurtigt klart, at forskellen mellem Annette Vilhelmsen før og efter formandskampen er til at tage at føle på. Nu lød det pludseligt, at »dagpengene er noget af det, vi skal arbejde med, og som vi også har lagt frem gennem akutpakken«, »jeg mener, vi har et stærkt regeringsgrundlag« og så videre.

Dommen fra landets aviser er da heller ikke til at tage fejl af: Berlingske: »Ny SF-top på stort politisk tilbagetog«. Ekstra Bladet: »I tomgang fra dag et«. JP: »Ministeren trækker i land. Valgkampens løfter om dagpengemodtagere, Guantanamo-fanger og generelle udfordringer af regeringsgrundlaget synes opgivet. Nu er Annette Vilhelmsen minister«.

Her rammer JP unægtelig hovedet på sømmet: Annette Vilhelmsen er nu minister og SF-formand, og så fanger ordet på en helt anden måde, end det var tilfældet før hendes to nye titler.

Men hun må og skal kunne noget andet og mere end Villy Søvndal kunne som SF-formand, hvis hun skal holde ret lang tid på posten.

For det er da fint nok med ministerbilerne til SF, men det var jo sådan set Søvndal, der leverede dem, om end prisen for disse må siges at have været voldsomt pebret for partiet.

Og tilsyneladende har Annette Vilhelmsen ikke helt opgivet at gøre noget for de cirka 32.500 danskere, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet fra 1. januar.

I hvert fald citerer Børsen hende i dag for at sige, at »det er fuldstændigt åbenbart, at det er et af de største problemer overhovedet. Vi har rigtig mange, der er ledige, og nu her 1. januar er der også nogen, der risikerer at falde ud«, og Vilhelmsen åbner for, at løsningen skal findes i forbindelse med de finanslovsforhandlinger, der finder sted i øjeblikket.

Personligt ville det glæde mig meget, hvis det blev tilfældet.

LÆS OGSÅEnhedslisten glæder sig over SF-melding om kontanthjælp

Dansk Folkeparti ønsker jo at forlænge dagpengeperioden med foreløbigt seks måneder.

Nu ved jeg godt, at S, R og sikkert også andre straks vil sige, at det er noget mærkeligt noget, at Dansk Folkeparti nu vil forlænge dagpengeperioden, når vi i sin tid var med til at indføre ændringen.

Dette har jo været en automatreaktion gennem længere tid. Til det er der at sige, at det for os var vigtigt, at der skulle tages højde for konjunkturerne.

I øvrigt er det også besynderligt, at regeringen hele tiden har afvist en forlængelse af dagpengeperioden med den begrundelse, at man i stedet vil skabe beskæftigelse. Magter regeringen da virkelig ikke at fokusere på begge ting på samme tid?

Men tilbage til den aktuelle situation: SFs nye formand Annette Vilhelmsen vil ifølge Børsen gøre noget ved dagpengeperioden, og det skal ske i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Nu skal man passe på med fremtidsforudsigelser, men jeg vover alligevel det ene øje og skriver, at dagpengeperioden desværre ikke bliver forlænget i denne omgang. Vestager vil ikke, og Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen har med deres retorik malet sig så effektivt op i et hjørne, at det vil ligne et fælt nederlag for S, hvis man forlænger dagpengeperioden.

I det hele taget står SF og Annette Vilhelmsen i en meget træls situation.

For hvis hun indfrier sine valgløfter, så må SF forlade regeringen.

POLITIKEN MENERAnnette Vilhelmsen har bestået sin første prøve

Hvis hun, hvad jeg personligt tror, ikke indfrier løfterne, ja, så ender det sikkert også med en SF-exit fra regeringen. For et eller andet må Annette Vilhelmsen gøre i den situation for at kunne føre selvstændig politik og dermed tilfredsstille sit bagland.

Nissen flytter med, lyder et gammelt ordsprog. Her kan man sige, at Søvndal flytter med.

For de problemer, jeg her har ridset op, kommer til at plage SF i lang tid fremover, og de er ikke kommet ud af det blå.

De er opstået, fordi Villy Søvndal i sin tid lagde en plan for, hvordan SF skulle i regering. Den plan har nu vist sig at være en dårlig én af slagsen, og det hele ender nok med, at SF står uden ministerbiler og med en lavere vælgeropbakning end set i mange år.

Nu er det ikke mit job at finde en løsning på SFs problemer, og det er godt, for jeg har ingen.

Med venlig hilsen
Peter Skaarup