Der pågår i disse dage intensive forhandlinger om nye budgetter for Kriminalforsorgen. Baggrunden er den triste, at der er brug for flere fængselspladser, hvilket regeringen selv har erkendt, og derfor har spillet ud med at ville oprette 200 ekstra pladser.

Nu er der nok andre end mig – helt sikkert også nogle af jer mange opvakte læsere, der må sidde og tænke, ”det her forstår jeg ikke rigtigt”. For har vi nu ikke i årevis fået at vide, at kriminaliteten falder. Er det ikke det budskab de mange højtprofilerede kriminologer, som Flemming Balvig, er rejsende i? Jo, her er et af flere eksempler på dette.

Jeg er før gerådet i diskussion med ”sagkundskaben” på området, fordi jeg ganske enkelt ikke har kunnet få rapporterne om den faldende kriminalitet til at stemme overens med de mange daglige beretninger om grove knivoverfald, skyderier, hjemmerøverier, indbrud og you name it.

Forrige sommer var vi i Dansk Folkeparti i strid modvind hos de EU-begejstrede medier, forskere og den daværende politiske opposition i rød blok, fordi vi havde fået genetableret grænsekontrollen. Større udåd kan man nærmest ikke tænke sig i store dele af den politisk korrekte elite. Fy skamme, grænser må man tilsyneladende ikke have i en moderne multikulturel og meget tolerant verden. Nu har EU selvfølgelig nogle efter nogens mening relativt velbevogtede grænser til sine nabolande, men det er ikke pointen her. Pointen er, at man naturligvis ikke kan have både faldende kriminalitet og stigende behov for fængselspladser. Det ville i så fald kræve nogle meget specielle omstændigheder, som jeg her vil forsøge at analysere mig frem til kan være mulige forklaringsmodeller på regeringens meget selvmodsigende udspil.

Man skal vist være en meget forhærdet kriminolog, som helst ikke ser verden, som de er, men hellere som han eller hun synes den burde være, for ikke at kunne erkende, at de åbne grænser fører meget kriminalitet med sig. Vi ved, at lande som Litauen, Polen og Rumænien desværre eksporterer en relativ stor del kriminalitet hertil landet. Desuden har den nuværende regering og partierne i den sammen med Enhedslisten i snart fem årtier arbejdet på at have stort set åbne grænser for indvandrere fra det overvejende muslimske Mellemøsten, hvilket har ført til, at mange svært integrerbare indvandrere er kommet hertil. Særligt de såkaldte andengenerationsindvandrere udgør en kæmpemæssig udfordring ift. kriminaliteten i det danske samfund. Derfor kan det meget vel være, at kriminaliteten er faldende blandt danskere, herunder også antallet af anmeldte kriminelle forhold begået mod danskere, men pga. de åbne grænser er der altså behov for stadig flere fængselspladser.

Det er muligt, at der er andre forklaringsmodeller, men i så fald hører jeg gerne om dem. Det er under alle omstændigheder dybt bekymrende, at den danske regering og Justitsministeriet under ledelse af den meget lidt handlekraftige Morten Bødskov (S) ikke formår at få overtalt - i det mindste - de EU-medlemslande, der eksporterer kriminelle hertil, til at tage imod deres egne statsborgere under afsoningen. Det er ikke bare dyrt, uhensigtsmæssigt og forkert både i forhold til de danske skatteydere, men også uhensigtsmæssigt for de udenlandske kriminelle, der ikke kan dansk og som havde bedre af at afsone i hjemlandet, men det er jo decideret pinligt for regeringen, at de ikke kan få deres elskede EU til at fungere på et så simpelt område. Også når det gælder udbyggelse af Kriminalforsorgen og dets fængselspladser udstiller regeringen med al tydelighed de negative effekter af dens dårlig førte indvandrings- og retspolitik.

Med venlig hilsen