SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Søren Gade - nu med Armadillo
Den tidligere forsvarsminister Søren Gade er igen kommet i mediernes søgelys.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Danmarks nok mest populære minister i Forsvarsministeriet i årtier er igen i vælten.
Tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen har tilsyneladende været så
elskværdig at tage sin hævn over sin politiske banemand (Gade fyrede Sloth i
Jægerbogsagen for at redde sit eget skind) ved i en ny bog mere end antyde,
at det var en usaglig politisk beslutning, der lå bag beslutningen om at
opretholde basen Armadillo halvandet år længere, end man behøvede.
Det var ifølge Sloth hensynet til den folkelige opbakning til krigen, som
gjorde, at Gade efter sigende nægtede at nedlægge basen. Hvilket kan have
kostet soldaters liv forgæves.
Da sagen blæste op i torsdags her i ’Den levende’, modererede Sloth sin
version, så bevarelsen af Armadillo nu både handlede om hensynet til
danskernes syn på krigen og militærfaglige beslutninger. Men ånden er ude af
flasken.
LÆS OGSÅ Søren Gade afviser
Armadillo-ansvar: Det er generaler, der lukker militærlejre
Det er hårde anklager, som den tidligere forsvarschef kommer med imod den
tidligere Venstreforsvarsminister. Og Gade, som næsten har haft mere travlt,
efter at han forlod Folketinget, med at nedkæmpe alle de skeletter, der er
væltet ud af skabene fra hans tid som forsvarsminister, er kravlet ud af sit
selvvalgte eksil på parcellen i Holstebrom for at dementere Sloths påstand i
de nationale medier.
Men Armadilloaffæren understøtter synspunktet om, at politik og krig selvfølgelig ikke kan skilles ad
Peter Mogensen
På den ene side kan den tidligere forsvarschef umuligt være så naiv, at han
ikke er klar over, at hans udtalelser om det følelsesmæssige belæg for at
bevare Armadillobasen sparker yderligere til Søren Gades ramponerede image.
Søren Gades renommé som politiker er efter ’Lækagesagen’ og ’Jægerbogsagen’
mere anskudt end nogensinde, og fra at være en agtet forsvarsminister er han
endt som en politiker, som tilsyneladende mere jagtede forsider og primitiv
medieomtale end reelt drev forsvaret forsvarligt.
At Gade rykker ud af sit eksil, undrer ikke. En nærmest direkte anklage om, at
han har dræbt fem soldater, fordi han ikke ville lukke Armadillobasen, kan
ikke blive skrappere. På kanten af det injurierende.
Gade fremhæver et møde dengang på hans kontor, hvor blandt andet Tim Sloth,
departementschef Lars Findsen og han selv var til stede. Referatet herfra
bør fortælle sandheden. Måske.
Argumentet om, at den daværende regering skulle kæmpe for at sikre
befolkningens opbakning til krigen ved netop at opretholde en base, som var
tilovers, er umiddelbart ikke stærkt.
LÆS OGSÅ Pårørendeforening: Det er
spild af liv
Et bredt folketingsflertal har hele tiden stået bag indsatsen i Afghanistan,
og ikke en kat i forligskredsen ville indvende noget som helst imod, at
regeringen lod forsvaret gå baglæns og lukke basen. Dette taler for Gades
påstand om, at det var militære årsager, som sikrede basen.
Omvendt ved vi, at forsvarsministeren dengang opfattede krigen som sin krig.
Det var ham, der igen og igen stod og solede sig i blitzlyset på tv. Det er
også svært at tro, at Søren Gade ikke havde en central rolle i sagen om
lækagen vedrørende jægersoldaternes tur til Irak.
Med andre ord kørte han på så skarpe (medie-)skøjter, at et ønske om ikke at
stå som den minister, der havde mistet et antal soldater forgæves i
forbindelse med etableringen af basen, flugter fint med hans ekstremt
mediefølsomme adfærd i andre sager.
Men hvem af de to kamphaner (eller tre, idet forfatterne til bogen hævder, at
Sloth under arbejdet med bogen ikke tog de forbehold, som han pludselig
fremturede med i torsdags) der har ret, ved vi endnu ikke.
Men Armadilloaffæren understøtter synspunktet om, at politik og krig
selvfølgelig ikke kan skilles ad. Hvorfor er det eksempelvis først nu, at
man taler om at indsætte styrker i Syrien?
Regeringen bør naturligvis bruge anledningen til at skabe yderligere mistillid til VK-regeringens forvaltning af magten
Peter Mogensen
For længst kunne man – som minimum – have bombet Assads styrker, som døgn efter døgn har sendt granater ind over uskyldige byer?
Hvor man i forhold til Libyen - på tre minutter – tog beslutningen i Nato om
at bombe Gaddafis styrker, til ’kingdom come’, har ’russerne’, ’Obama’,
’tyrkerne’, ’usikkerhed om, hvem oprørerne egentlig er’, you
name it, været brugt som dårlige undskyldninger og bortforklaringer for
at hjælpe frihedskæmperne i Syrien. Sådan er krig – og politik.
Regeringen bør naturligvis bruge anledningen til at skabe yderligere mistillid
til VK-regeringens forvaltning af magten.
LÆS OGSÅ Enhedslisten kræver
redegørelse for baselukning
Og i den forstand er sagen ikke rar for Lars Løkke Rasmussen, som dog kan
trøste sig med, at Gade trods alt er ude af politik.
På et tidspunkt må strømmen af skeletter vel stilne af. Selv hælder jeg til,
at den mest begavede betragtning om sagen så langt er fremsat på
politiken.dk/poltv af avisens egen Jacob Svendsen, Danmarks nok mest seriøse
krigskorrespondent: »Folk har ikke ønsket at forstå og sætte sig ind de
ubehagelige sider, der er ved at være i krig«.
God søndag.
Se også
- Partier er kritiske over for redegørelse om Armadillo 02. maj 18.14
- Forsvarsministeriet: Ingen papirer viser, at briter ville lukke Armadillo 02. maj 15.25
- Armadillo fik større symbolsk værdi end militær betydning 29. apr 14.44
- Politikens dækning af Armadillo er unuanceret og forkert 29. apr 10.00
- Danske soldater ønskede at lukke farlig base 28. apr 23.00
- Krigsmonument på 703 sider er ikke én side for meget 24. apr 14.41
- Forsvaret har svigtet sine soldater 20. apr 00.01
- Forsvarschef ændrer forklaring: Politik var sekundært i Armadillo-sag 19. apr 22.28
- Søren Gade afviser Armadillo-ansvar: Det er generaler, der lukker militærlejre 19. apr 19.31
- TV »Armadillo-sag viser bagsiden af krigen i Afghanistan« 19. apr 14.14
Flere indlæg af Peter Mogensen
- Thorning har opnået tre gode ting med dagpengeindgrebet 16. maj 11.12
- Dagpengesagen har reelt potentialet til at vælte regeringen 08. maj 13.56
- Magt skaber disciplin - også hos Enhedslisten 01. maj 22.11
- Fagbevægelsen har ingen venner - kun sig selv 24. apr 09.53
- Der er ingen vækst i regeringens vækstpakke 22. apr 21.30
Læs hver dag
- 22. maj
- 22. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Peter Mogensen
Mogensens meninger om dansk politik