Annonce
Annonce
Annonce

Peter Mogensen

Mogensens meninger om dansk politik

Debat 2. okt. 2012 KL. 21.30

Thornings kikkertsigte er rigtigt indstillet

Statsministeren holder formkurven fra S-kongressen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Peter Mogensen
Peter Mogensen er direktør i Fonden Kraka.

Et kendt konsulent-motto hedder 'When in doubt, go with the client'

Thorning havde i dag skruet en tale sammen, som også i den grad fokuserede på hendes 'kunder' - vælgerne.

Det var uden tvivl en af de bedste taler, som statsministeren endnu har holdt, og dermed er formkurven fra S-kongressen opretholdt.

Er man i tvivl som statsminister, skal man ramme de brede vælgergrupper - familierne. Ligesom Nyrup eksempelvis valgte at slå sig på familiepolitikken i 90'erne.

Folkeskoleinitiativet er derfor velvalgt. Nu kender vi drengen Emil.

Samtidig skal flanken mod Dansk Folkepart lukkes ned. Det blev den med et afsnit om hård konsekvens over for indvandrere, der smadrer en skadestue med køller.

Skal man afmontere forventningen om, at vi er igennem den økonomiske genopretning, begynder man med at fortælle, at der endnu er et stykke vej endnu.

Og skal man dække sig af mod borgerlig kritik fortæller man, at der ikke i det kommende år er planer om at øge hverken virksomheds- eller personskatter.

Måske kan Thorning-Schmidt lige akkurat nå frem til finanslovsforliget, men så skal der også mere til, hvis regeringen skal fremstå som andet end en bande hjerteløse og arrogante politikere

Peter Mogensen

Eneste større svaghed ved talen var et (næsten) fraværende afsnit om det, som alle i nationen går op i: forkortelsen af dagpengeperioden. Den er farlig.

Den stadig mere populistiske minister for videregående uddannelser - Morten Østergaards - i bedste fald arrogante udfald mod fagbevægelsens naturlige fokus på deres medlemmers situation, vidner om, at regeringen er i syv sind i forhold til, hvor man har danskerne i sagen.

Statsministeren må forstå, at rygtet om akutpakkens effektivitet er voldsomt overdrevet, og at der kun er så og så længe til, at det bliver gennemskuet - som de 12 minutter, der skulle arbejdes mere i planen 'Fair løsning'.

Utilfredsheden og løftebruddet lurer. Måske kan Thorning-Schmidt lige akkurat nå frem til finanslovsforliget, men så skal der også mere til, hvis regeringen skal fremstå som andet end en bande hjerteløse og arrogante politikere.

Sandheden er, at det ikke er nogen farbar vej at undlade at reducere dagpengeperioden. Og der er en del at gøre, når det kommer til at inddrage kreative sjæle i processen, hvor man finder på ideer, som kan sikre, at foråret ikke bliver én lang crawl igennem de 16.000 skæbner.

Dennis Kristensen og konsorter skal nok forstå at placere ansvaret.

Talens fokus på misbrugte børn, som ikke får en ordentlig behandling, giver Enhedslisten en noget mindre platform til at råbe 'asocial'.

Noget tyder på, at Thorning-Schmidt har forstået, at hun selv udgør den største del af regeringens problemer

Peter Mogensen

Thornings tale var derfor en tale, som fik hende ind i kampen om vælgerne.

I aften deltager hun på TV 2 i krydsild på en skole. Og Gud hjælpe mig, om ikke charmetrolden Felix har fået hende på listen over de personer, som han må få lov at følge i hverdagen i en ny programrække også på TV2.

Så Thorning-Schmidt kæmper.

Men hjælper det? Det ved vi endnu ikke, men hun kan ikke gøre andet på nuværende tidspunkt.

Den økonomiske udvikling er ved at udvikle sig til en katastrofe. Folk holder på pengene, og der grænser for, hvad hun reelt kan gøre ved det. Ud over at pleje sin egen profil, så hun fremstår fornuftigt, hvis lykken engang vender.

Noget tyder på, at Thorning-Schmidt har forstået, at hun selv udgør den største del af regeringens problemer. Det er på høje tid, at hun tager livtag med den kendsgerning.

Åbningstalen var veldisponeret og dermed et helt nødvendigt skridt. Der er fortsat lang vej hjem, men i det mindste er kikkertsigtet indstillet rigtigt.

Annoncer