problematisk. Plastaffald på havet skæmmer strandene som her på Azorerne. Men et endnu større problem er, at det gradvis nedbrydes til bittesmå partikler, som er usynlige for det blotte øje, men giftige for miljøet.
Foto: AP (arkiv)

problematisk. Plastaffald på havet skæmmer strandene som her på Azorerne. Men et endnu større problem er, at det gradvis nedbrydes til bittesmå partikler, som er usynlige for det blotte øje, men giftige for miljøet.

Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr: Jeg er oprigtigt bekymret for den miljøregning, vi sender videre til vores børn

Lad os befri naturen for plastaffald.

Pia Olsen Dyhr

Vi er enormt gode til at bruge plast til et hav af produkter. Det gælder alt fra plasticposer til karklude, mobilcovers og meget mere. Det er vist ikke nogen overdrivelse, at det er overalt.

Det er der som sådan ikke noget i vejen med. Problemet opstår, når vi skal skille os af med det igen.

Alt for meget plast bliver brændt af på forbrændingsanlæg i stedet for at blive genanvendt. Men det er ikke kun sådan, det havner i naturen og skader miljøet.

I denne tid er der enorm debat om mikroplast, som havner i jorden, havmiljøet, i det vand, vi drikker, og den mad, vi spiser. Omfanget er svært at blive klog på, fordi det netop ikke er synlig forurening. Men der er ingen tvivl om, at vi i mine øjne skal gøre meget mere for at begrænse det.

De fleste af os er vel opdraget med, at man ikke må smide skrald i naturen. Og jeg tror, vi er mange, der bliver irriterede, når vi alligevel ser plasticposer flyde ved stranden eller i skovene. Der er det nemlig synligt for os, at det ikke hører til. Og vi ved, at det tager usandsynligt lang tid for naturen at nedbryde.

Det er ikke på samme måde synligt, når vi brænder plastaffald af på forbrændingsanlæggene, eller når mikroplast ender i havet. Men princippet er det samme. Derfor skal vi begrænse det. Og her er det altså ikke nok med god opdragelse.

Derfor fremsætter vi i SF sammen med vores kollegaer hos Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre et beslutningsforslag, som på den ene side skal gøres os klogere på plastforureningen, og på den anden side skal det sikre, at så lidt plast som muligt ender i naturen.

Jeg er glad for, at vi kan stå sammen om at kræve en mere grøn politik på området. Og jeg mener sådan set, det er i alles interesse uanset politisk ståsted, at vi begrænser brugen og udledningen af mikroplast, mens vi samtidig bliver langt bedre til at genanvende plastaffald i stedet for bare at lade det gå op i røg.

Vi vil forbyde brugen af mikroplast i forbrugsprodukter som eksempelvis karklude, og så vil vi gøre det nemmere og mere udbredt at genanvende plast i stedet for at smide det væk.

Men foruden de konkrete tiltag vil vi også kræve, at der i langt højere grad end i dag bliver holdt et skarpt øje med, hvor meget plast der ender i naturen, mens vi samtidig sætter ambitiøse mål for, hvordan den mængde bliver bragt ned år for år.

Jeg er oprigtigt bekymret for, hvilken miljøregning vi kan risikere at sende videre til vores børn og børnebørn, hvis vi ikke gør meget mere, end vi gør i dag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Tysk valg: Kandidaternes popularitet

Annonce