Der gik 45 minutter, før de fandt ud, at den var helt gal.

Computerne var gået amok. De købte og solgte aktier til de mest mærkværdige priser – og fik markedet til at opføre sig, som om alt var ude af kontrol.

Det var det ikke. Det var blot en softwarefejl hos det amerikanske investeringsfirma Knight Capital Group, der satte de mest vanvittige kursbevægelser i svingninger på det amerikanske aktiemarked.

Men da et par menneskehænder endelig fik sat en stopper for vanviddet, viste det sig, at fejlen havde kostet Knight Capital 2,6 milliarder kroner – på tre kvarter.

Det bizarre optrin fandt sted for nu snart to uger siden og er siden blevet genstand for en kærkommen debat om brugen af avancerede computerprogrammer til køb og salg af aktier, den såkaldte højfrekvenshandel, som på baggrund af algoritmer sætter computere i stand til at foretage tusindvis af aktiehandler i løbet af millisekunder.

Det lyder teknisk, måske oven i købet perifert, men det er det ikke: Algoritmehandlen udgør i dag 2/3 af handlen på det amerikanske aktiemarked. Herhjemme skønnes den at udgøre 40-45 procent af aktiehandlen – og robothandlen stiger eksplosivt i disse år.

Hastighed betyder efterhånden alt inden for moderne aktiehandel. Som Information kunne fortælle forleden, foretager en storspiller som Knight Capital gennemsnitligt 519 millioner aktiehandler i timen – eller 144.000 aktiehandler i sekundet. Så når noget går galt, går det helt galt, og det sker hurtigere, end nogen kan nå at råbe hjælp.

Knight Capital Group dyrker den såkaldte market making, hvor algoritmeprogrammer opkøber tusindvis af aktier inden for et millisekund for derefter straks at sætte dem til salg igen blot et par øre dyrere.

Fortjenesten er altså forsvindende lille på den enkelte handel, men når man foretager 519 millioner handler i timen, kan man selvsagt tjene milliarder, hvis algoritmerne virker, som de skal.

Andre finansielle virksomheder har andre spidsfindige strategier, når det gælder algoritmehandel.

Som Ingeniøren ganske opsigtsvækkende skrev forleden, er det åbenbart en kendt sag, at banker, som ellers skulle varetage deres kunders interesser, er flittige brugere af såkaldt front running, hvor bankens computere i smug opkøber eller sælger en aktie forud for kunden, og dermed ændrer prisen, lige før kunden kommer til – til gunst for banken.

Dette er formelt set ulovligt, men hvem kan holde øje med en computer, der gennemfører hundredtusindvis af handler hvert sekund?

De problemer, som moderne computerteknologi har påført de globale aktiemarkeder, er ganske enkelt uoverskuelige: Ifølge Wall Street Journal er vi nu nede på, at den gennemsnitlige aktie på det amerikanske aktiemarked skifter hænder hvert 22. sekund. Hvert 22. sekund!

Man behøver vist ikke være trænet aktieanalytiker for at indse, at den højfrekvente handel intet har med virkeligheden at gøre, men at den i høj grad truer den virkelighed, vi alle sammen lever i.

Når aktier i gennemsnit skifter ejer tre gange i løbet af et minut, har det naturligvis intet med den reelle værdi bag en given aktie at gøre. Og det er ellers det, der er hele meningen med aktiehandel: At man investerer i et prospekt, der har bund i en reel værdi. Alt andet er fup og fiduser.

Derfor skal der også hurtigst muligt sættes en stopper for fantasterne på det vildtvoksende algoritmemarked.

Ikke mindst lynkrakket i maj 2010 var en illustrativ reminder om, hvor galt det kan gå for verdensøkonomien, når robotspekulanterne får frit spil. Her førte algoritmer på afveje til et af de største fald i aktiemarkedernes historie: Dow Jones dykkede 9 procent inden for et par minutter, og der blev slettet værdier for 1 billion dollar.

Vi taler altså her om et fænomen, som i løbet af få timer – hvis softwarefejlen ellers er tilstrækkelig ondsindet – kan lægge verdensøkonomien i grus. Langt mere effektfuldt end noget terrorangreb.

Og så er vi slet ikke begyndt på fortællingen om de skadevirkninger, som den højfrekvente handel med afgrøder og fødevarederivater allerede i dag udsætter klodens fattigste for – i form af rå spekulation, der med vilkårlige mellemrum sender fødevarepriserne på himmelflugt.

Der er kun ét at gøre, nemlig at man på globalt plan – eller om muligt blot på europæisk – indfører en mikroskat på finansielle transaktioner. Alle ved, at en sådan skat med et fingerknips vil udrydde den højfrekvente handel, mens den ikke vil have nogen som helst betydning for den reelle aktiehandel.

At Danmark, anført af den radikale økonomiminister, Margrethe Vestager, kan være hårdnakket imod en sådan finansskat, overstiger almindelig sund fatteevne. De radikale lytter – åbenbart også til automatiserede robotspekulanter.