De sidder i spidsen for nogle af landets største arbejdspladser. De har ansvar for at administrere to tredjedele af de samlede offentlige udgifter. Og de aner ikke, hvad der foregår omkring dem ...

Nej, det var ikke rart at være lokalpolitiker i sidste uge, da tæppet faldt for en af de største offentlige hemmeligheder i dansk kommunalpolitik:

Mere end halvdelen af landets byrådsmedlemmer kan ikke gennemskue de tal og papirer, de får stukket i hånden. Næsten lige så mange indrømmer, at de ikke kan gennemskue, hvilke konsekvenser deres beslutning vil få.

Og endelig har hver fjerde politiker prøvet at stemme om forhold, de ikke har forstået en bjælde af. De har simpelt hen bare trykket på knappen – og håbet på det bedste.

LÆS OGSÅ KL: Byrådsmedlemmer skal jo ikke forstå alle detaljer

Det var Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der i sidste uge serverede de velhængte svar fra 910 adspurgte kommunalpolitikere, og selv om det kommunale blad havde pakket sin nyhed ind i en historie om, at embedsmændene skulle blive bedre til at skrive klart og tydeligt, er konklusionen ikke til at komme uden om: Lokalpolitikernes manglende indsigt er et kæmpe demokratisk problem, som hurtigst muligt skal imødegås.

Den nye, afslørende rundspørge fik da også straks en af landets mest indsigtsfulde, når det gælder kommunalpolitik, professor Jacob Torfing, på banen: »I Danmark holder vi stædigt fast i den gamle sognerådsmodel, hvor vores lokalpolitikere er amatører og laver politik i deres fritid, selv om kommunerne i dag er landets største virksomheder. Det er jo helt barokt«, sagde han til politiken.dk.

I Helsingør Kommune kender de alt til den barokke amatørisme.

Frederiksborg Amts Avis kunne torsdag afsløre, at det her er 11 ud af 16 byrådsmedlemmer, der har prøvet at stemme uden at vide, hvad de rent faktisk stemte om. »Ja, det har jeg. Det har vi alle sammen. Det har alle, det er der ingen tvivl om«, lød det friskt fra Lokaldemokraternes Jan Ryberg.

Men det ansvarsløse svar er en trist milepæl i dansk kommunalpolitik. For selv om landets 2.500 byrådsmedlemmer ikke behøver at være akademikere, ja faktisk helst ikke skal være akademikere i større udstrækning end folk flest, så har de hver især pligt til at bruge den tid, det tager at sætte sig ind i kommunale sagsforhold.

Ligesom kommunernes embedsapparat har en tilsvarende pligt til at klæde byrødderne ordentligt på. Og tilsyneladende har hverken politikere eller bureaukrater her levet op til denne helt indlysende forpligtelse.

En væsentlig del af forklaringen er formentlig, at vi i dag befinder os langt væk fra sognerådsdagene, når vi ser på indholdet og rækkevidden af de lokalpolitiske beslutninger. Efter kommunalreformen i 2007 er antallet af byrådsmedlemmer halveret – til gengæld er den kommunalpolitiske dagsorden blevet længere og opgaverne mere komplekse.

LÆS OGSÅProfessor: Kommunalpolitikerne skal have mere i løn og bedre tid

I Aarhus Kommune er det f.eks. ikke usædvanligt, at en dagsorden til et byrådsmøde fylder hen ved 500 sider. Her er der altså ikke plads til at sove i byrådstimen.

KL afviste i sidste uge, at den nye undersøgelse skulle give anledning til eftertanke. Landets kommuner led sandelig ikke af demokratiske underskudsproblemer, hed det sig.

Men måske skulle KL netop have grebet anledningen til at tage fat på den reform af byrådsarbejdet, der helt åbenlyst er behov for. Skulle KL nu alligevel øjne, at der er plads til forbedring, kommer her et par forslag:

•Højere vederlag. Lokalpolitik er ikke for de lalleglade. Det kræver blod, sved og tid at komme på omgangshøjde med professionelle embedsmænd og den særlige form for bureaukratlingo, de betjener sig af. Men mere tid betyder, at politikerne skal kompenseres for den tid, der tages fra deres arbejdsliv.

•Bedre samarbejde. Noget tyder på, at kommunernes embedsmænd skal være bedre til det, der egentlig er deres kerneydelse, nemlig at servicere politikerne. De skal være mere til rådighed for politikerne – og være bedre pædagoger.

•Mere politikudvikling. Lokalpolitikerne er i de senere år kommet længere og længere væk fra maskinrummet. I stedet er embedsmændene rykket ind. Nu er det dem, der har den løbende dialog med virksomheder og omverden. Her skal politikerne igen ind i dialogen, og det skal embedsfolket hjælpe dem med.

Lad os håbe, at KL samler handsken op, så Jan Ryberg og hans byrådskolleger kan få mere pondus, når de til næste byrådsmøde skal stemme – og slå igennem som ansvarlige lokalpolitikere.