SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Socialismen er kommet på bestsellerlisten
Preben Wilhjelm giver finanssektoren tørt på i ny bog. Danskerne køber den - hvornår gør politikerne?
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Han må netop nu sidde og knibe sig i armen.
Hvem skulle have troet, at en 77-årig venstresocialistisk sjover kunne springe
helt til tops på den danske bestsellerliste? Måske sidst af alle forfatteren
selv. Men det er ganske vist.
Preben Wilhjelm har nu efter et helt liv på venstrefløjen – og efter 20
mildest talt svære år i skyggen – fået tændt lyset i øjnene på så mange, at
bogkøberne på under to uger har revet hans lille pamflet ned fra hylderne.
I sidste uge var det helt umuligt at opdrive et eksemplar af ’Krisen og den
udeblevne systemkritik’ i de store københavnske boghandler. Forlaget
oplyser, at 2. oplag er på vej, og at 3. oplag er bestilt fra trykkeriet.
LÆS ANMELDELSEKampskrift fra venstrefløjens
grand old man er no bullshit-fritænkning
Som en dansk udgave af Stéphane Hessel – den 94-årige franske embedsmand, der
i 2010 fik to mio. landsmænd til at finde deres indre oprør frem via bogen
’Indignez-vous’ – forsøger Preben Wilhjelm nu at sælge systemkritikken til
danskerne. Og det går åbenbart strygende.
Det er da også en fantastisk bog. En bog, man sagtens kan læse uden at være
socialist. Men også en bog, man kan læse, hvis man er socialist og sandet
til i de dagsaktuelle småligheder, som moderne politik er så rig på.
For hos Wilhjelm er der højt til det politiske visionsloft, og mon ikke i
hvert fald ét parti på den danske venstrefløj aktuelt kunne have gavn af at
læse den gamle nestors kampskrift – og tænke videre og højere?
Preben Wilhjelms primære attack-punkt er de banker og finansielle
institutioner, der har snydt og bedraget, så vandet driver af alverdens
befolkninger.
Hvis vi før krisen troede, at bankerne var til for os, er vi i dag blevet
klogere. I dag ved vi, at den finansielle verden er beboet af blodsugende
bonusjægere.
Men hvorfor havde de vestlige befolkninger egentlig så stor tiltro til
bankerne, spørger Wilhjelm hovedrystende: »Hvad havde man tænkt sig skulle
være styrende for kapitalens dispositioner om ikke grådigheden (…). Det er
meningsløst at bebrejde en haj, at den opfører sig som en haj og ikke som en
dresseret delfin«.
Men selv om der efter det finansielle nedbrud i 2008-09 har været en vis
offentlig polemik om bankernes gøren og laden, er der ikke for alvor taget
initiativ til at gøre op med denne.
Det er, som om ordet 'regulering' er revet ud af den politiske ordbog i det
afsnit, der handler om finansielle institutioner. Siden 1980’erne har man
tilsyneladende kun kunnet slå op under 'deregulering'.
Det er, som om ordet ’regulering’ er revet ud af den politiske ordbog i det afsnit, der handler om finansielle institutioner. Siden 1980’erne har man kun kunnet slå op under ’deregulering’
Poul Aarøe Pedersen
Og Danmark hører her til hardlinerne, dvs. til de lande, der end ikke vil høre
tale om regulering af finanssektoren. Senest illustreret ved den krampagtige
afvisning af en europæisk skat på finansielle transaktioner.
En sådan skulle egentlig blot udgøre mellem 0,05 og 0,5 procent af en
transaktion og derfor kun have betydning for de ødelæggende
spekulationshandler – dvs. de algoritmebaserede lyntransaktioner, som
alligevel bare truer med at grundsvække de almindelige markedsmekanismer.
Men nej, sagde Danmark, anført af den radikale økonomiminister, Margrethe
Vestager. Til gengæld har de danske politikere igen og igen sagt ja til den
ene bankpakke efter den anden (fem i alt), når de finansielle institutioner
har flæbet blot det mindste.
Man skal ellers ikke kradse meget i bankernes overflade for at nå ind til et
synderegister, der får andre brancher til at ligne søndagsskoler. Først og
fremmest er der reelt ikke sket et opgør med de dårlige boliglån og det
utilstrækkelige tilsyn, der i sin tid satte krisen i gang.
Seneste skud på skandaletræet er den rentemanipulation, som først blev
afsløret i Storbritannien – i form af den såkaldte Libor-skandale – og som
nu har fået en dansk aflægger i form af Cibor-skandalen.
LÆS OGSÅNationalbanken frygter
rentefusk
Også herhjemme tyder det nemlig på, at bankerne har presset Cibor-renten
kunstigt op for at tjene på det. Og når banker tjener penge, tjener de på
fællesskabet. Eller som Bjarke Møller, chefredaktør på Mandag Morgen,
præcist udtrykte det i en kommentar for nylig:
»Renteskandalen har kostet låntagerne, borgerne og virksomhederne milliarder
af kroner, og sat på spidsen minder det om sofistikeret tyveri ved højlys
dag. Mens bankerne har lavet rentefixing for at polstre sig og give kunstige
stimulanser til vurderingen af deres egen kreditværdighed, er samfundet
blevet fattigere«.
Ja, fællesskabet er blevet meget fattigere, ville Preben Wilhjelm sige. Men
han ville også trække på skuldrene, for som han skriver i sin bog: »Det er
påfaldende, så indforstået med systemet den offentlige debat er«.
Alt tyder dog nu på, at den gamle mand har aflyst revolutionen – og tak for
det! Men han har heldigvis ikke aflyst systemkritikken, og for det fortjener
han næsten en endnu større tak.
Se også
- Bankerne afviser snyd med renten 04. sep 12.03
- Wilhjelms løsninger risikerer at gøre det hele værre 30. aug 16.43
- Jeg har aldrig set så smålig en kampagne som den imod Thorning 28. aug 14.06
- Kampskrift fra venstrefløjens grand old man er no bullshit-fritænkning 26. aug 13.55
- »Regeringens krisepolitik er stupid« 25. aug 16.00
- Nationalbanken frygter rentefusk 21. aug 03.00
- Fem danske bankchefer indtager kritisabel dobbeltrolle 01. aug 08.03
- Fire år efter nedsmeltningen er finanssektoren stadig gennemsyret af råddenskab 18. jul 15.10
- Profiler på venstrefløjen: Enhedslisten har aldrig været mere medgørlige 10. jul 10.14
- Britisk bagmandspoliti undersøger storbank 06. jul 17.27
Flere indlæg af Poul Aarøe Pedersen
- Mig-mig-mig-generationen skal have et spark 17. maj 00.01
- SF, var det nu det hele værd? 03. maj 00.01
- Hver time dør 40 indere af tuberkulose 19. apr 00.01
- Ups, S-R-SF glemte at komme lærerne i møde 04. apr 00.01
- Banderne skal under maksimalt politipres 26. mar 00.01
Læs hver dag
- 22. maj
- 22. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Poul Aarøe Pedersen
Analyseredaktør