For ryggesløse politikere kan valgkampe føre vidt.

I fredags førte valgkampen i SF til, at den ene formandskandidat, Astrid Krag, pludselig fik et synspunkt, hun ikke havde haft om onsdagen.

Mens hun midt på ugen over for Jyllands-Posten pure havde afvist at ville arbejde for en europæisk skat på finansielle transaktioner, var tonen en helt anden to dage senere i Information:

»Det kommer selvfølgelig an på, hvilken model det bliver. Men ja, hvis man ellers kan skrue en fornuftig løsning sammen i EU, som også kan være afsæt til en global løsning«.

Ja, så hurtigt kan det gå i dansk politik, når valgkampen raser, og støtterne forsvinder, fordi man står fast på nogle synspunkter, som støtterne for længst har forladt - eller aldrig har haft.

LÆS OGSÅWammen: Ny S-kurs om finansskat ændrer intet i EU

Den anden formandskandidat, momentumrytteren Annette Vilhelmsen, havde samme onsdag været meget offensiv på spørgsmålet om en finansskat. Og mon ikke det var Astrid Krags trængsler i formandsræset, der pludselig fik hende på andre tanker?

Men okay, det er ingen skam at være ryggesløs, hvis man ender med at læne sig op ad de rette holdninger. Og det er heldigvis der, Astrid Krag nu er på vej hen. Om det så også kan føre til officiel dansk opbakning til en europæisk finansskat, må tiden vise.

Men det er dog et første skridt, at den nu får opbakning af en af regeringens tungere ministre.

Behovet for finansskatten bliver da også mere og mere presserende. Bankerne spekulerer som aldrig før. Selv om det ikke er mere end fire år siden, at den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik rabundus og satte fut i hele den verdensomspændende finanskrise, er det, som om finanssektoren intet har lært.

Her er risikovilligheden fortsat høj, og jagten på kortsigtede profitter lige intens - og danske banker er ingen undtagelse, viser en analyse fra tænketanken Cevea: I de fire største banker - Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank - er der de seneste år sket en eksplosion i antallet af risikofyldte investeringer via de såkaldte derivater, dvs. komplekse finansielle instrumenter, hvis værdi afhænger af udviklingen i prisen på et underliggende finansielt produkt, f.eks. prisen på en obligation eller en aktie.

LÆS OGSÅFinansskatter vil styrke EU's økonomi

Ifølge bankerne selv er den stigende handel med derivater først og fremmest et spørgsmål om afdækning af risiko, men realiteten er ofte, at der ikke gemmer sig andet end andre finansielle produkter bag det enkelte derivat - og at derivaterne således intet har med den almindelige økonomi at gøre, men er rene spekulationsobjekter.

I 2008, da krisen koldstartede, og andelen af de risikofyldte derivater var på sit højeste, var andelen af derivater i de fire bankers aktiver knap 13 procent.

I 2009 faldt denne andel drastisk - som brændt af solen - men sidste år var andelen atter rekordhøj, i snit 15,2 procent. »Hvis der efter krisen var nogen, der troede, at vi ville kommer til at se en anden bankverden, må de være godt skuffede,« kom det tørt fra Cevea's direktør, Kristian Weise.

Man kan tilføje, at der også er grund til at være skuffet over politikerne - for hvorfor har de ikke for længst krævet, at myndighederne får lov til at føre skærpet tilsyn med de finansielle instrumenter, bankerne betjener sig af.

Når bankerne hævder, at der ingen problemer er, og at den stigende handel med derivater alene handler om risikoafdækning - jamen, så giv os da et indblik i karakteren af den omsiggribende handel med derivater.

Verden har ikke råd til en ny finanskrise. Vi er ikke engang kommet bare halvvejs til hægterne efter den seneste.

Og den finansielle sektors synderegister siden krisens begyndelse - herunder hvidvaskning af penge, rentemanipulation, gigantiske bonusser mv. - har blot understreget, at der er behov for bedre tilsyn med sektoren - og større regulering.

Man kommer ikke uden om, at en af de mest effektive måder at regulere på, er at lægge en afgift på de mest kortsigtede spekulationsinvesteringer. Andelen af højfrekvent spekulationshandel med aktier og derivater har aldrig været højere. I USA er vi nu nede på, at en gennemsnitlig aktie skifter hænder hvert 22. sekund.

LÆS OGSÅFinansskat skal tænkes med i EU-vækstpakken

EU-kommissionens forslag om at beskatte handel med aktier og derivater med hhv. 0,1 og 0,01 procent, vil for alvor kunne tage finanstyren ved hornene.

Og selv om afgiften naturligvis ville være bedre at gennemføre på globalt plan, er det næstbedste trods alt at gennemføre det i Europa - nøjagtig som kommissionen har foreslået, som Tyskland og Frankrig har støttet, og som Danmark indtil videre pinagtigt har afvist.

I fredags kom en prominent og på sigt måske meget magtfuld SF-minister heldigvis på andre tanker. Socialdemokraterne - minus partiledelsen - er også positive, viste en kongresbeslutning i weekenden.

Lad os nu håbe, at det breder sig.