SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
SF-valg sætter finansskat på dagsordenen
Astrid Krag og S er positive. Nu mangler vi bare de reaktionære radikale.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
For ryggesløse politikere kan valgkampe føre vidt.
I fredags førte valgkampen i SF til, at den ene formandskandidat, Astrid Krag,
pludselig fik et synspunkt, hun ikke havde haft om onsdagen.
Mens hun midt på ugen over for Jyllands-Posten pure havde afvist at ville
arbejde for en europæisk skat på finansielle transaktioner, var tonen en
helt anden to dage senere i Information:
»Det kommer selvfølgelig an på, hvilken model det bliver. Men ja, hvis man
ellers kan skrue en fornuftig løsning sammen i EU, som også kan være afsæt
til en global løsning«.
Ja, så hurtigt kan det gå i dansk politik, når valgkampen raser, og støtterne
forsvinder, fordi man står fast på nogle synspunkter, som støtterne for
længst har forladt - eller aldrig har haft.
LÆS OGSÅWammen: Ny S-kurs om
finansskat ændrer intet i EU
Den anden formandskandidat, momentumrytteren Annette Vilhelmsen, havde samme
onsdag været meget offensiv på spørgsmålet om en finansskat. Og mon ikke det
var Astrid Krags trængsler i formandsræset, der pludselig fik hende på andre
tanker?
Men okay, det er ingen skam at være ryggesløs, hvis man ender med at læne sig
op ad de rette holdninger. Og det er heldigvis der, Astrid Krag nu er på vej
hen. Om det så også kan føre til officiel dansk opbakning til en europæisk
finansskat, må tiden vise.
Men det er dog et første skridt, at den nu får opbakning af en af regeringens
tungere ministre.
Behovet for finansskatten bliver da også mere og mere presserende. Bankerne
spekulerer som aldrig før. Selv om det ikke er mere end fire år siden, at
den store amerikanske investeringsbank Lehman Brothers gik rabundus og satte
fut i hele den verdensomspændende finanskrise, er det, som om finanssektoren
intet har lært.
Her er risikovilligheden fortsat høj, og jagten på kortsigtede profitter lige
intens - og danske banker er ingen undtagelse, viser en analyse fra
tænketanken Cevea: I de fire største banker - Danske Bank, Nordea, Jyske
Bank og Sydbank - er der de seneste år sket en eksplosion i antallet af
risikofyldte investeringer via de såkaldte derivater, dvs. komplekse
finansielle instrumenter, hvis værdi afhænger af udviklingen i prisen på et
underliggende finansielt produkt, f.eks. prisen på en obligation eller en
aktie.
LÆS OGSÅFinansskatter vil styrke EU's
økonomi
Ifølge bankerne selv er den stigende handel med derivater først og fremmest et
spørgsmål om afdækning af risiko, men realiteten er ofte, at der ikke gemmer
sig andet end andre finansielle produkter bag det enkelte derivat - og at
derivaterne således intet har med den almindelige økonomi at gøre, men er
rene spekulationsobjekter.
I 2008, da krisen koldstartede, og andelen af de risikofyldte derivater var på
sit højeste, var andelen af derivater i de fire bankers aktiver knap 13
procent.
I 2009 faldt denne andel drastisk - som brændt af solen - men sidste år var
andelen atter rekordhøj, i snit 15,2 procent. »Hvis der efter krisen var
nogen, der troede, at vi ville kommer til at se en anden bankverden, må de
være godt skuffede,« kom det tørt fra Cevea's direktør, Kristian Weise.
Man kan tilføje, at der også er grund til at være skuffet over politikerne -
for hvorfor har de ikke for længst krævet, at myndighederne får lov til at
føre skærpet tilsyn med de finansielle instrumenter, bankerne betjener sig
af.
Den finansielle sektors synderegister siden krisens begyndelse - hvidvaskning af penge, rentemanipulation, gigantiske bonusser mv. - har blot understreget behovet for bedre tilsyn og mere regulering
Poul Aarøe Andersen
Når bankerne hævder, at der ingen problemer er, og at den stigende handel med
derivater alene handler om risikoafdækning - jamen, så giv os da et indblik
i karakteren af den omsiggribende handel med derivater.
Verden har ikke råd til en ny finanskrise. Vi er ikke engang kommet bare
halvvejs til hægterne efter den seneste.
Og den finansielle sektors synderegister siden krisens begyndelse - herunder
hvidvaskning af penge, rentemanipulation, gigantiske bonusser mv. - har blot
understreget, at der er behov for bedre tilsyn med sektoren - og større
regulering.
Man kommer ikke uden om, at en af de mest effektive måder at regulere på, er
at lægge en afgift på de mest kortsigtede spekulationsinvesteringer. Andelen
af højfrekvent spekulationshandel med aktier og derivater har aldrig været
højere. I USA er vi nu nede på, at en gennemsnitlig aktie skifter hænder
hvert 22. sekund.
LÆS OGSÅFinansskat skal tænkes med i
EU-vækstpakken
EU-kommissionens forslag om at beskatte handel med aktier og derivater med
hhv. 0,1 og 0,01 procent, vil for alvor kunne tage finanstyren ved hornene.
Og selv om afgiften naturligvis ville være bedre at gennemføre på globalt
plan, er det næstbedste trods alt at gennemføre det i Europa - nøjagtig som
kommissionen har foreslået, som Tyskland og Frankrig har støttet, og som
Danmark indtil videre pinagtigt har afvist.
I fredags kom en prominent og på sigt måske meget magtfuld SF-minister
heldigvis på andre tanker. Socialdemokraterne - minus partiledelsen - er
også positive, viste en kongresbeslutning i weekenden.
Lad os nu håbe, at det breder sig.
Se også
- Hvorfor lytter regeringen til bogholderøkonomerne? 12. okt 21.32
- SF-formandsvalg kan blive en vælgersucces 30. sep 12.00
- Finansskat er ikke en klog vej til nye indtægter i EU 27. sep 15.44
- S undsiger Vilhelmsens »meget farlige« Palæstina-forslag 25. sep 12.06
- Socialdemokraternes forbrydelse 24. sep 23.40
- Wammen: Ny S-kurs om finansskat ændrer intet i EU 24. sep 10.25
- Thorning afviser Nyrups påstand: Det er ikke de radikales skyld 23. sep 18.09
- Thorning genvalgt til stående ovationer 23. sep 14.46
- S-minister har mistet mælet om købesex 23. sep 11.02
- S vil indføre skat på finanstransaktioner 23. sep 10.51
Flere indlæg af Poul Aarøe Pedersen
- Mig-mig-mig-generationen skal have et spark 17. maj 00.01
- SF, var det nu det hele værd? 03. maj 00.01
- Hver time dør 40 indere af tuberkulose 19. apr 00.01
- Ups, S-R-SF glemte at komme lærerne i møde 04. apr 00.01
Læs hver dag
- 24. maj
- 24. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










Poul Aarøe Pedersen
Analyseredaktør