Det er et klassisk eksempel på, at det gode nogle gange bliver det bedstes værste fjende.

For 10 år siden blev biodiesel udråbt som det nye grønne løsen i en sort trafikpolitik. Inden længe ville vi alle køre rundt og lugte af spiseolie og være stort set CO2-neutrale. Men sådan kom det mildest talt ikke til at gå.

I dag er der ganske vist et krav om, at 7 procent af en tankfuld dieselolie skal bestå af biodiesel.

Men i stedet for at udlede 7 procent mindre CO2 er den samlede CO2-udledning ikke bare større, men markant større, end hvis hele tanken består af gammeldags dieselolie: Faktisk udleder en liter biodiesel samlet set 30 procent mere CO2 end en liter gammeldags diesel, fremstillet på basis af den sorte olie fra Nordsøen.

Og ikke nok med at den ’grønne’ biodiesel forurener væsentligt mere, den er også med til at gøre dieselen væsentligt dyrere, både for samfund og privatøkonomi. Op imod en halv milliard kroner betaler vi årligt i merudgift for at kunne skrue op for CO2-udledningen, viser de groteske beregninger, som Greenpeace har foretaget.

LÆS OGSÅFærre fødevarer skal i benzintanken

Jo, det er ganske vist: vi er tykt til grin for vores egne penge.

Ret beset er det dog mere alvorligt end sjovt. Som professor Claus Felby, en af Danmarks førende forskere inden for biobrændstoffer, sagde til Morgenavisen Jyllands-Posten forleden:

»Mens vi tøver i EU, bliver skovene i Sydøstasien fældet for at gøre plads for plantager, der skal levere olien til vores biodiesel. Det vil tage århundreder at genoprette de økosystemer, som nu ødelægges for at producere en vare, der forurener mere end energi fra Nordsøen«.

Den massive skovrydning i både Asien og Sydamerika på den konto er en økologisk katastrofe uden sidestykke, som vi europæere bærer en stor del af ansvaret for. Det er således EU, der påbyder alle lande at hælde mindst 5,75 procent vegetabilsk olie i dieseltanken.

Og der er store europæiske interesser på spil: Biodieselindustrien giver arbejde til ca. 50.000 europæere og omsætter for mere end 100 milliarder kroner om året. Faktisk er den europæiske bioindustri så stor, at det ifølge eksperter netop er lobbyister herfra, der holder EU-kommissionen hen med snak i stedet for at lade den handle – og droppe kravet om at hælde den ekstremt forurenende diesel i tanken.

Kommissionen har således allerede nu et klart billede af, hvor megen ekstra CO2-udledning de nuværende produktionsmønstre medfører. Et billede, som baserer sig på den såkaldte ILUC-faktor (Indirect Land Use Change), dvs. det forhold, at brugen af biobrændstoffer i EU fører til, at landbrugsarealer skal udvides andre steder i verden.

Men fordi der er 254 fabrikker i Europa, der hvert år producerer 10 millioner ton biodiesel, indregner man ikke denne ILUC-faktor, når man ser på dieselbilernes CO2-udledning. Og sådan vil være helt frem til 2021 – medmindre man på højere niveau, dvs. blandt medlemslandene, griber ind.

Skal man dømme ud fra Jyllands-Postens interview med klimaminister Martin Lidegaard (R) i sidste uge, bliver det dog næppe Danmark, der kommer til at levere det mest indignerede hip til kommissionen. Jo, klimaministeren er ganske vist skeptisk over for de indirekte faktorer, ILUC-faktoren og de økologiske skrækperspektiver.

Men som han også sagde til avisen: »Jeg ser gerne, at disse indirekte virkninger inddrages i regnestykket, men det fordrer, at der virkelig er styr på fagligheden. Ellers risikerer vi at begå nye fejl. Der er trods alt folk, som har investeret betydelige summer i produktionen af blandt andet biodiesel. Derfor er vi nødt til at være helt sikre på, at et indgreb sker på et solidt fagligt grundlag«.

Man aner, hvor det bærer hen, og det er trist.

For når man som skeptiker har alle forskere i ryggen og kun har kommercielle aktører imod sig, bør man holde fastere end fast i sin skepsis.

LÆS OGSÅRegeringens ambitiøse klimaplan skader miljøet

Som det ligger nu, er S-R-SF-regeringen hvert år med til at give 85 millioner kroner i tilskud – i form af afgiftsfritagelse – til de ca. 160 millioner liter raps- eller planteolie, benzinselskaberne hælder i deres dieselprodukter.

Greenpeace har direkte bevist, at en betydelig del af disse biobrændstoffer stammer fra den mest forurenende palmeolie importeret fra Malaysia, så der er intet at være i tvivl om.

Eller som klimaministerens gamle kollega i den grønne tænketank Concito, videnschef Torben Chrintz, har udtrykt det: »Det er meget mærkeligt. Alle ved, at biodiesel skader klimaet. Alligevel fortsætter man i de officielle klimaregnskaber med at lade, som om biodiesel gavner klimaet«.

Til dette er der blot at tilføje: Ja, det er meget mærkeligt.