Tegning. Per Marquard Otzen

Tegning. Per Marquard Otzen

Pouline Middleton

Lad os gøre op med idealet om kernefamilien

Voksne og børn betaler for høj en pris for idealet om monogami.

Pouline Middleton

Ifølge statistikkerne er der utroskab i mere end 40 pct. af alle ægteskaber, mens omkring halvdelen ender med skilsmisse. Den kærlighed, vi kender, er altså i opbrud.

Disse tal er alarmerende, men mærkeligt nok reagerer vi ikke på det samfundsmæssige plan. På det individuelle plan derimod reagerer mennesker en del i disse år med nye familieformer og nye måder at få børn på. Folk er altså på vej væk fra den model, hvor man udlever alle områder af kærligheden med én person, og over imod at man deler kærligheden op i elementer, som man udlever med forskellige personer. Disse forskelle fører til to parallelle spor i samfundet.

Når børnene flytter hjemmefra, kan man blive venskabsforældre

Det ene spor er samfundet, der forventer, at vi møder den eneste ene, får to faste jobs, flytter ind i et enfamilieshus, får 1,7 børn og bliver boende sammen der i minimum 30 år. Idealer og måder at måle os selv og hinanden på er bundet op på denne model. De økonomiske vilkår, der tilbydes i samfundet i form af finansiering af boliger og vilkår for det gode liv, understøtter også denne model, da det kræver to indtægter at finansiere det.

Det styrende princip i modellen er, at to mennesker livet ud oplever en stabil følelse af kærlighed og seksuel lyst til deres partner – og kun til denne. Der er ingen plan B, i tilfælde af at kærligheden og den seksuelle lyst ændrer sig.

Det betyder, at børn lever et risikabelt liv i dette spor, fordi deres trygge hjem kan trues. De voksne betaler også en høj pris, da de er nødt til at vælge mellem et trygt familieliv og et følelses- og sexliv, der kan ændre sig.

Det andet spor består af borgere, der lever med bevidstheden om, at deres følelses- og sexliv kan ændre sig over tid. Nogle er monogame i en menneskealder. Andre udlever den serielle monogami. Atter andre lever singlelivet. Og et antal mennesker har flere partnere efter hinanden eller samtidigt. Følelser og begær ændres livet igennem, så man skal vende egne følelser og behov regelmæssigt for at sikre, at der stadig er et match mellem én selv og ens partner og livsstil.

Det styrende princip i dette spor er mere løst i det. Folk kan mødes for at dyrke sex. Eller fordi de er på udkig efter en at få et barn med. Eller de kan lede efter en at danne et forhold med og nyde det, så længe det varer. Børn kan leve et mere sikkert liv i dette spor, da deres hjem er baseret på voksne menneskers bevidste beslutninger frem for på den antagelse, at følelser er stabile. De voksne kan også leve et mere sikkert liv, da de kan være trygge og have et dynamisk følelses- og sexliv.

Før i tiden så man på et forelsket menneske som en, der var besat af djævelen. I dag forsøger vi at bygge trygge, langvarige relationer på denne besættelse. Men vi kan ændre på det ved at adskille forelskelse og den seksuelle lyst fra forældreskabet. Man behøver ikke at have følelser og føle seksuel lyst til en partner for at få børn sammen. Man kan for eksempel blive venskabsforældre.

Venskabsforældre er to gode venner, som bliver enige om at få et eller flere børn sammen. De aftaler, hvordan de gerne vil være forældre, og de kan bo sammen eller hver for sig, og samværet med barnet kan aftales. Begær eller forelskelse distraherer ikke, fordi det ikke automatisk er med. Bøsser og lesbiske, som får børn sammen, har allerede en del erfaringer med denne forældreform.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Singler kan lede efter en partner til at danne et venskabsforældreskab med. Par med børn kan beslutte at blive venskabsforældre, når de vil. Derved kan de blive sammen og nyde familielivets tryghed og gå i byen for at få opfyldt deres seksuelle og følelsesmæssige behov. Når børnene flytter hjemmefra, kan man blive venskabsforældre. Dermed kan de være der for hinanden, men uden en seksuel forpligtelse. Følelser og begær bliver dermed mere et valg, end noget man automatisk skal føle og blive ved med at føle. Når det er et valg, skal folk aktivt tage stilling.

Ved at indføre begrebet venskabsforældre kan vi skabe en ramme for børn og voksne, der har en langt bedre chance for succes end den nuværende model. Man kan være en glad, omsorgsfuld familie, der tager højde for børnenes behov, og samtidig tages der højde for de voksnes behov for et sjovt og varieret sex- og følelsesliv med forskellige partnere, uden at det har grundlæggende konsekvenser for hele det fælles liv.

Kan sådan et simpelt redesign af vores familieideal fungere? Fungerer det allerede for nogle mennesker? Lad os diskutere det, da vi har brug for nogle nye modeller omkring sex og kærlighed, eftersom færre og færre mennesker vil acceptere at blive begrænset i deres søgen efter den kærlighed, de længes efter.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce