Rangoon, januar 1996
Aung San Suu Kyi tager imod i det store, stille hus ved søen i Rangoons udkant.

Hun er just sluppet fri efter seks års husarrest. Kort efter straffer generalerne hende med endnu en årelang husarrest.

I samtalens løb siger hun bl.a. »Vi søger ikke at underminere hæren. Jeg er general Aung Sans datter, og det ville være paradoksalt, hvis jeg skulle stræbe efter at underminere min fars livsværk. Jeg forlanger heller ikke, at militæret skal opgive politisk indflydelse«.

LÆS OGSÅ Spøgelser huserer på stemmesedlerne i sejlivet diktatur

Rangoon, april 2012
I dag afholdes suppleringsvalg til det burmesiske parlament, der blev oprettet efter valgene i 2010. 48 ledige pladser af et samlet antal på 656 skal besættes.

Aung San Suu Kyi opstiller i et fattigt distrikt, et par timers bilrejse fra Rangoon. Det forventes, at hendes parti, som for kort tid siden var illegalt, vil vinde størstedelen af de ledige pladser. Det er første gang siden 1990, der afholdes frie valg i landet.

Myanmars præsident, eksgeneral Thein Sein, har anmodet USA og Storbritannien om at sende valgobservatører.

Washington har erklæret, at overvejelserne vedrørende en nedtrapning af de økonomiske sanktioner vil afhænge af, om valgene vil være frie.Andre asiatiske lande har gennemgået en udvikling fra militærdiktatur til parlamentarisk demokrati, Indonesien, Sydkorea, Taiwan, men i intet tilfælde er udviklingen foregået så abrupt som i det sidste år i Myanmar.

Fra politistat til et halvvejsstadium på vej mod demokrati.

Om processen vil fortsætte uden blodsudgydelse, som det har været tilfældet indtil i dag, vil i høj grad afhænge af Vestens og ikke mindst de store internationale organisationer som Verdensbanken og Valutafondens holdning.

Præsident Thein, reformprocessens hovedmand, har ikke blot i vidt omfang gengivet burmeserne de borgerrettigheder, som militæret berøvede dem efter den første militærrevolution i 1962, men har også skabt store forventninger i den fattige befolkning, hvis gennemsnitsindtægt er under 2 dollar om dagen.

Han har lovet bedre skoler, bedre sundhedsvæsen og mere arbejde. Tøver Vesten med at komme Myanmar til undsætning, med investeringer og kreditter, kan det udløse uro og demonstrationer, som kan vælte den skrøbelige balance mellem frihed og militær kontrol, som præsident Sein forsøger at etablere. Siden 1962 har Myanmar været et lukket land, isoleret fra omverdenen, bortset fra nabolandet Kina.

Trods reformerne det sidste år er meget stadigvæk et mysterium. Hvem besluttede, at Thein Sein skulle være præsident, og vidste de kræfter i juntaen, at han kort efter sin udnævnelse ville starte en politisk chokproces? For et år siden var det kriminelt at vise San Suu Kyis billede.

LÆS OGSÅ Nobelpristager trækker sig fra valgkamp i Myanmar

I dag optræder hun regelmæssigt på dag- og ugebladenes forsider. Hun er på vej ind i parlamentet, og præsidenten har tilmed erklæret, at han måske vil tilbyde hende en ministerpost. Hvilket man inderligt må håbe, at hun afviser.

Indtil han blev udnævnt, blev Thein Sein anset for at være en loyal apparatjik i et af verdens mest brutale undertrykkelsessystemer. Han har ingen politisk magtbase i juntaen, og ingen ved, om han blot er en marionet eller hovedmanden i en generalklike, der har indset, at juntaen har ledt Myanmar i fordærv og lagt dets skæbne i kinesiske hænder.

Ved befrielsen i 1948 var Myanmar et af Sydøstasiens rigeste lande med en højt oplyst elite. I dag rangerer det på FN’s statistik som verdens næstfattigste.

Hvor langt vil Thein Sein gå i sin reformpolitik, og hvordan forestiller Aung San Suu Kyi sig sin position som leder af et lille oppositionsparti, totalt domineret af den fjerdedel af parlamentsmedlemmerne, som ifølge forfatningen skal være officerer, og det store flertal af parlamentsmedlemmerne, der repræsenterer et parti, der er sponsoreret af militæret?

Har hun, som hun sagde til Politiken i 1996, affundet sig med militærets dominans og opgivet at forlange, at det skal opgive al politisk indflydelse? Er hun sin fars datter? Har hun indtil videre opgivet kampen for at få det hele for i det mindste at opnå et kompromis med militæret?

Hun er Seins stærkeste kort i forhold til Vesten. Hun har legitimeret hans forsøg på at skabe en måske umulig syntese mellem frihed under overordnet militær kontrol. Det er et farligt spil. Kan ikonet Aung San Suu Kyi bevare sin integritet som politiker i et parlament, hvor hun repræsenterer mindre end 10 procent af medlemmerne?

LÆS OGSÅ Suu Kyi: Myanmar er godt på vej mod demokrati

Kan hun splitte modparten i lovgivningsspørgsmål, eller håber hun, at hun ved de kommende valg om to år vil vinde 75 pct. af pladserne i parlamentet, som det var tilfældet ved valgene i 1990, som militæret tilsidesatte?

Helt afgørende er, at Vesten forstår sit medansvar for den fortsatte proces mod større frihed. Jo hurtigere vi erkender det, jo stærkere vil Aung San Suu Kyi stå i styrkeprøverne med militæret.