SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Angreb på Irans atomanlæg nærmer sig
Iranerne bør være meget meget bekymrede for Israel i de næste 12 uger.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Tiden går, klokken slår, hvad der forestår, afhænger af udviklingen i de
kommende tre måneder inden de amerikanske præsidentvalg.
Vil Israel rette et angreb mod de iranske atominstallationer inden valgene?
Tør ministerpræsident Benjamin Netanyahu kaste Israel ud i en krig, der kan
få uanede konsekvenser ikke blot for de to direkte involverede, Israel og
Iran, men for verdensøkonomien, og tør Netanyahu påtage sig ansvaret? Og tør
han lade være?
Netanyahu er ingen galning. Hvis politikere skal vurderes på forholdet mellem
de mål, de sætter sig, og i hvilket omfang det lykkes dem at opfylde disse
mål, så må man, nødtvunget, erkende, at Netanyahu er en rationel demagog og
en succesfuld, pragmatisk politiker.
Han er det modsatte af en naiv utopist. Det er lykkedes ham at konsolidere
Israels kontrol med de besatte palæstinensiske områder, hvor der nu bor ca.
350.000 israelere.
Han er i gang med at manøvrere den palæstinensiske ledelse ud i en situation,
hvor de må vælge mellem et quasi-selvstændigt Palæstina på halvdelen af det
område, de forlanger, eller fortsat besættelse.
Han har neutraliseret præsident Barack Obama og lammet europæerne i alle
henseender. Næsten. For man må indrømme EU, at det ikke har mistet tungens
brug og regelmæssigt fremsætter advarsler til Israel og opbyggelige
udtalelser til palæstinenserne.
Og endeligt er det lykkedes Netanyahu at hypnotisere de israelske vælgere til
at tro, at landets virkelige problem ikke er besættelsen af de
palæstinensiske områder, men den iranske atombombe.
I den henseende får Netanyahu loyal hjælp fra ledende iranere som præsident
Ahmadinejad og chefen for revolutionsstyrkerne, der atter tidligere på ugen
erklærede, at det var Irans mål at udslette Israel. Netanyahu er bag al
bragesnak og politisk uvederhæftighed en rationel, pragmatisk politiker, som
vil blive genvalgt næste år.
Problemet er, at han lider af en dyb neurose, som han i øvrigt deler med en
stor del af den israelske befolkning, nærmere præciseret 42 pct. Han tror,
at udslettelse af Israel er en mulighed.
De 42 pct. fremgår af en meningsmåling for et par måneder siden, foretaget af
Tel Avivs Universitet. Han tror som så mange jøder af bitter erfaring, at
når Messias endelig kommer, så er det for sent.
Tør ministerpræsident Benjamin Netanyahu kaste Israel ud i en krig, der kan få uanede konsekvenser?
Herbert Pundik
Derfor er det ham pålagt at gribe ind, når faren lurer. Netanyahus far var
historiker, som i mange år levede i USA, hvor han var professor ved Cornell
University. Drevet af lande, som sønnen oplever det, af det dominerende
israelske arbejderparti, der stillede sig i vejen for hans akademiske
karriere.
Benzion Netanyahus hovedværk handler om fordrivelsen af flere hundredtusinde
spanske jøder i 1492. Hans konklusion er, at fordrivelsen kom som et chok
for de spanske jøder, især de mange, der var konverteret til katolicismen.
De så ikke faren. De forstod ikke, at inkvisitionen hadede dem, fordi de var
jøder, og ikke på grund af deres religion. De troede, at deres kristendom
beskyttede dem.
Samme tragedie gentog sig i 30’ernes Tyskland, mente prof. Netanyahu.
Berlinerjøderne troede, at de var berlinere. Da de opdagede, at Berlin var
af en anden opfattelse, var det for sent. Kun 5.000 overlevede under jorden.
Hans søn, Israels ministerpræsident, er overbevist om, at de iranske lederes
trusler skal tages for pålydende, og at de syv mio. jøder i Israel ikke skal
begå samme fejl som de jødekristne i Spanien for fem hundrede år siden og de
tyske jøder under Hitler. Han er overbevist om, at et atombevæbnet Iran vil
udgøre en dødsfare for Israel.
Netanyahu mener, at den amerikanske strategi, bygget på en omfattende
økonomisk sanktionspolitik samt strenge advarsler til Iran om at opgive
kernevåbenprojektet, er slået fejl, og at præsident Obama hverken før eller
efter valgene vil gå i krig. USA og EU vil nøjes med at etablere en
terrorbalance over for Teheran.
Tiden går, klokken slår. Ifølge israelske eksperter nærmer det tidspunkt sig,
hvor de iranske atominstallationer vil være placeret så dybt under jorden,
at de israelske bomber ikke kan ramme dem. The window of opportunity er ved
at lukke.
Tør Netanyahu angribe før novembervalgene trods USA’s klare modstand? Og vil
de otte medlemmer af det israelske sikkerhedskabinet støtte ham, selv om
forsvarschefen er modstander?
Tør Netanyahu overlade Israels sikkerhed i amerikanske hænder og undertrykke
sin personlige neurose, kan han bryde Israels sikkerhedsdoktrins bud nr. 1,
som siger Israels sikkerhed altid på israelske hænder.
En af de mest koldsindige israelske sikkerhedsanalytikere, tidligere chef for
Mossad Efraim Helevi, erklærede for nogle dage siden, at iranerne burde være
meget meget bekymrede i de næste 12 uger.
Se også
- Trusler kan ikke stoppe Iran 18. aug 00.01
- Israelere er imod solo-angreb på Iran 16. aug 22.25
- USA indfører nye sanktioner mod Iran 31. jul 21.50
- Iran: Vi står ved Syriens side 26. jul 23.26
- Israel er parat til militær operation i Syrien 21. jul 10.53
- Israel: Iran står bag bombe i turistbus 18. jul 20.03
- Arabisk forår blev Palæstinas mørke vinter 15. jul 00.01
Flere indlæg af Herbert Pundik
- Hizbollahs fremtid er på spil i Syrien 16. jun 00.01
- John Kerry tager på en umulig mission 09. jun 00.01
- EU spiller storpolitisk ludo for begyndere 02. jun 00.01
- Syriens fremtid afgøres i Moskva 26. maj 00.01
- Hellige krigere forener Putin og Obama 19. maj 00.01
Læs hver dag
- 20. jun
- 20. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|











Herbert Pundik
Seniorkorrespondent på Politiken