Angrebet på den amerikanske ambassade i Kairo, kort før præsident Mohammed Morsi skal møde USA's præsident i New York under FN's Generalforsamling, har sat Morsi på en alvorlig prøve.

Ikke blot i forhold til USA, men også indenrigspolitisk.

Bag demonstrationen stod de muslimske brødres konkurrent om de rettroendes stemmer, det ekstremistiske Salafi-parti, som er antiamerikansk, anti-Israel og pro-sharialovgivning.

LÆS OGSÅAl-Qaeda: Konsulat-angreb var hævnaktion

Salafisterne er blandt Morsis skarpe kritikere, utilfredse med den pragmatiske holdning, som han har anlagt, siden han blev valgt til præsident i juni.

'Reservehjulet' blev Morsi kaldt, fordi de muslimske brødre opstillede ham som præsidentkandidat, efter at deres favorit var blevet diskvalificeret af valgkommissionen. I august manøvrerede 'reservehjulet' den komite af generaler, der havde styret Egypten siden præsident Hosni Mubaraks fald, fra magten.

Anledningen var, at hæren havde svigtet sit ansvar og overladt Sinaiørkenen til jihadister og andre militante grupper, der i samarbejde med beduinerne i praksis havde løsrevet Sinai fra Kairos kontrol.

En gruppe jihadister havde angrebet en egyptisk politistation ved byen El Arish og dræbt 16 politisoldater, hvorefter de stjal to panservogne, som de anvendte til et angreb over grænsen til Israel. Det gav Morsi anledning til at fyre feltmarskal Tantawi og tvinge militæret tilbage til dets barakker og definitivt ud af egyptisk politik.

Noget tilsvarende er sket i Tyrkiet, hvor det tog det muslimske AK-parti ti år at neutralisere den tyrkiske hær, der har domineret landet i 80 år. Morsi gjorde det i løbet af tre måneder. 'Reservehjulet' er i dag det eneste hjul i Egypten, der ruller.

Hvis det går som forventet, vil Morsi, ifølge den nye forfatning, der er under udarbejdelse, blive chef for de væbnede styrker, hvilket bl.a. giver ham myndighed til at erklære krig uden at rådføre sig med hærens ledelse.

Han er kommet langt, siden han sad i fængsel sammen med andre muslimske brødre under præsident Mubaraks regime. Dengang sad Mubarak i præsidentpaladset, i dag er rollerne ombyttet, og den egyptiske presse kritiserer Morsis kone, fordi hun bruger offentlige midler til at indrette en overdækket svømmepøl.

Efter at have kastet militæret på porten er Morsi i dag enehersker med samme beføjelser som Mubarak.

Spørgsmålet er, om Morsi anser det for at være en overgangsperiode, eller om Egypten har fået en ny Farao. En indikation kan måske uddrages af, hvorledes Morsi vil reagere i de kommende dage på overgrebet på den amerikanske ambassade.

Vil han udnytte situationen til at konsolidere sin egen og de muslimske brødres magt og belære salafisterne om, hvem der bestemmer i det nye Egypten, eller vil han lade dem slippe for tiltale.

Det er for tidligt at bedømme, om Morsi er demokrat. Det vil vise sig næste år, når der skal være folkeafstemning om en ny forfatning og derefter valg til parlamentet. Det nuværende parlament fungerer ikke, og en forfatningsdomstol skal 24. september udtale sig om, hvorvidt parlamentet er lovligt.

Nye parlamentsvalg kan først finde sted, efter at det nye forfatningsforslag har været til afstemning. Det vil sige, at Morsi vil kunne udskyde nyvalg til parlamentet på ubestemt tid ved at forsinke forfatningskommissionens arbejde, og det frygter hans demokratisk sindede kritikere.

LÆS OGSÅEgypten skal vise, hvad frihed betyder

Som situationen er i dag, uden et parlament, uden en forfatning og med en hær, der i politisk henseende er blevet neutraliseret, er Morsi ene mand på broen. Han kontrollerer lovgivningen, budgettet, udenrigspolitik og alle udnævnelser af embedsmænd og officerer.

Hans popularitet som handlingsmenneske er voksende, efter at han sendte hæren ind i Sinai for at genetablere Kairos kontrol, og efter at han har ladet gangsterchefen Sabri Nakhnoukh arrestere i en storstilet aktion, der omfattede 20 panservogne, specialtropper og passende mediedækning.

Morsi ved, at han skal udbygge sin personlige popularitet i sekulære kredse, hvis han skal gøre sig håb om at blive genvalgt. Han er også klar over, at hvis han skal gøre sig håb om fortsat amerikansk økonomisk støtte, skal Egyptens nye forfatning undgå for klare referencer til Sharia og garantier for kvindernes og de kristne kopteres ligestilling.

Det vil bringe ham i konflikt med salafisterne, og det er grunden til, at nogle iagttagere forventer, at Morsi vil køre salafisterne over efter angrebet på den amerikanske ambassade og før det forestående møde med præsident Obama.

Som situationen er i dag, uden et parlament, uden en forfatning og med en hær, der i politisk henseende er blevet neutraliseret, er Morsi ene mand på broen