Regeringens planer om en betalingsring omkring København er droppet til fordel for klatvis smørelse på billetpriserne i den kollektive trafik for at få beslutningen til at glide lettere ned. ”Det blev aldrig en folkesag”, udtalte Villy Søvndal til TV 2 News her til morgen.

Nej, det gjorde det ikke – alligevel er det svært at være rigtigt tilfreds med beslutningen om at skrotte ringen.

Jeg frygter, at hele emnet trafikregulering omkring de store byer nu vil være så politisk betændt, at det effektivt vil sætte en stopper for progressiv nytænkning og højtflyvende planer for bl.a. den kollektive trafik i mange år.

Betalingsringen, som den var skitseret, var højst sandsynligt en dårlig løsning, ingen grund til at begræde dens undergang, men nu står vi så en situation, hvor dårlig tilrettelagt, dårligt forberedt og sjusket signalpolitik af værste skuffe har kontamineret et afsindigt vigtigt emne i en rum tid fremover.

Hvilken minister eller politisk ordfører kan man forestille sig blive sendt på selvmordsmission med nye trafikpolitiske tiltag i den kommende tid? Det er der næppe mange, som vil lægge ryg til.

Selvom jeg ikke stemte på rød blok ved valget, har jeg da ønsket, at den ny regering ville få held med at lede landet fornuftigt. Naturligvis har jeg ønsket, at statsministeren ville gøre det godt.

Man undervurderer de blå vælgere, hvis man tror, vi bare sidder og venter på, at rød blok begår fejl. Og man undervurderer sine egne vælgere, hvis man tror, at de efterspørger kontant, ordret og øjeblikkelig efterlevelse af vidtløftige valgløfter.

I virkeligheden efterlyser alle vælgere ”bare”, at politikerne gør det rigtige. I dette tilfælde udarbejder en grundigt analyseret, langsigtet, klimavenlig og ambitiøs plan for trafikudviklingen i de store byer med inddragelse af internationale erfaringer og trafikforskere fra ind- og udland.

Vi ønsker, at dette arbejde er solidt forankret hos alle interessenter dvs. også i omegnskommunerne. Og vi har tålmodighed til at vente, hvis løsningen er gennemtænkt.

Hvad vi derimod ikke ønsker – hverken røde eller blå vælgere - er, at der bliver taget let på vigtige emner, for at en bestemt koalition kan gamble sig til regeringsmagten. Og det var det, vi fik.

Og selv kan jeg efterhånden ikke se eller høre på statsministeren uden at opleve, at hendes ord er tomme. Tilrettelagt og indstuderet til lejligheden, ikke forankrede i personlige overbevisninger eller grundigt politisk forarbejde.

Det bliver meget svært at genoprette troen på, at hun mener det, hun siger.