SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Hvor blev de voksne af?
Danske unge lærer ikke at blive voksne, når de rigtige voksne ikke selv orker at være det.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
»Gymnasietiden er en fest. Jeg tror virkelig, at det vil ødelægge
festerne, hvis dem under 18 år ikke kunne købe alkohol. Festen bliver
ødelagt, hvis folk er ædru«. (Tina Warnock, elev
på Ørestad Gymnasium, i Politiken)
Et nyt studieår er begyndt, med alt hvad dertil hører af introfester og
rusture, både på landets højere uddannelsesinstitutioner og på gymnasierne.
Og igen i år diskuteres de unges alkoholvaner.
På trods af at Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke
udskænker alkohol til elever under 18 år på ungdomsuddannelserne, viser
Politikens ny rundspørgeundersøgelse, at meget få uddannelsesinstitutioner
har en aldersgrænse for, hvem der må købe alkohol.
Det kan de gøre lovligt, fordi gymnasiefester – på trods af at der kan være
tusindvis af gæster – karakteriseres som private fester.
Formanden for gymnasiernes rektorforening, Jens Boe Nielsen, udtalte i den
forbindelse, at man lige så godt kunne afskaffe festerne, hvis man begyndte
at ændre ved aldersgrænserne: »Der vil ikke komme nogen, så kan vi lige så
godt lade være med at holde fester«.
Vi kender efterhånden alle sammen statistikkerne.
Danske unge har verdensrekord i druk, alkohol brænder celler af i de ufærdige
unge hjerner, drukne unge falder ud fra altaner og i havnen, bliver væk og
fryser ihjel på gymnasieskiture, går i seng med de fleste, får kønssygdomme
– for ikke at tale om hovedpine mandag morgen, når undervisningen igen er i
gang.
Set i det lys er det saftsuseme en spagfærdig reaktion, rektorformanden dér
kan svinge sig op til.
I februar i år stødte min familie og jeg på i en busfuld af gymnasieelever på
vej på skitur. Vi var ca. 200 km nede ad Autobahn på vej mod Østrig.
Rastepladsen var overløbet af en sand myretue af fulde unge på 15-18 år med
løbepas hjemmefra.
De kravlede oven på hinanden, kæderøg, drak ren gin af flasken og bællede
dåseøl fra hjemmelavede ølbongs. »Dét der«, sagde jeg med dirrende stemme
til mine teenagedøtre, »det får I aldrig lov til!«, og så kørte vi fluks
videre til en anden rasteplads.
Store diskoteksfester er blevet en del af gymnasiernes profil
Men det er der mange andre, der gør. Ligesom de også får lov til at tage på
Roskilde Festival, når de er 15 år gamle, hvor unge mennesker camperer i
flere dage, før musikken begynder for at smadre deres kroppe i et orgie af
drifter og druk.
Store diskoteksfester er blevet en del af gymnasiernes profil. Seksualiserede
indvielsesriter til de såkaldte puttefester, hvor der skal scores på tværs
af årgange og alderstrin, er sammen med de fede fester noget, der lokker de
unge til.
I et debatindlæg fra 2009 skrev den daværende rektor for Niels Steensens
Gymnasium, Dorthe Enger: »Gymnasierne vælges til en vis grad på grund af de
fester, de kan stille på benene, hvilket er en af hovedårsagerne til, at
gymnasierne har dem.
I den vestlige verden er der ikke mange lande, der mener, at det er skolernes
opgave at drive diskoteksvirksomhed. Når vi har udvekslingselever på besøg
fra USA, sørger vi for, at der ikke er gymnasiefester i den periode, ellers
ville de amerikanske elever ikke få lov til at besøge os«.
Nej, for i USA er de voksne ikke bange for at være ’de voksne’, selv om det
indebærer, at man skal turde indtage rollen som autoritet og lejlighedsvis
udstede deciderede instrukser og forbud. F.eks. imod studierejser, der
indebærer fester med fri udskænkning af alkohol.
Man forstår måske, hvis gymnasierektorerne mener, at det måske snarere burde
være forældrene, der lærer børnene sunde alkoholvaner. Måske derfor
Rektorforeningen melder hus forbi. Men det samme gør politikerne.
»Den gældende lovgivning skal ikke strammes«, meddeler Socialdemokraternes
sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, i hvert fald til Politiken.
På trods af klokkeklare anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen
er der altså ingen, der har lyst til at være de voksne og gøre
det eneste rigtige ved at lægge markante begrænsninger på de helt unges
adgang til alkohol på uddannelsesinstitutionerne, på skoleskiture, på
rusture og i det hele taget. Stakkels unger.
Vi svigter dem. For hvordan skal danske unge lære at blive voksne, når de
rigtige voksne ikke selv orker at være det?
Se også
- Debattør: Druk på uddannelserne er et rent dansk fænomen 26. sep 17.47
- Skal ølhanerne lukkes for de yngste på ungdomsuddannelserne? 04. sep 11.37
- Syv ud af ti ungdomsuddannelser holder baren åben for alle elever 04. sep 03.00
- Protester stopper kontroversiel drukreklame 27. aug 21.37
- Danske unge er ude på et sidespor 27. aug 11.03
- Forældre undervurderer deres store børns drikkeri 23. jul 03.00
Flere indlæg af Malene Lei Raben
- Har vi brug for en ny underklasse? 11. maj 15.00
- Nyheder dræber dit overskud 26. apr 14.10
- Lærernes overenskomst er forældet 07. apr 21.45
Læs hver dag
- 24. maj
- 24. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










Malene Lei Raben
Borgerlige ord