Den unge skatteminister Thor Mögers kampagne for at få de multinationale selskaber til at betale mere i selskabsskat er bemærkelsesværdig. For selvom det formentlig mest handler om at genrejse Thor Mögers lave popularitet i det socialistiske bagland, og selvom skatteministeren bruger de forkerte metoder og i den grad undervurderer opgaven, har han faktisk også en relevant pointe: Det er meget påfaldende, at så mange af de multinationale selskaber ikke betaler selskabsskat i Danmark, fordi de aldrig har overskud.

Nestlé har ikke betalt selskabsskat i Danmark i 20 år. Er de virkelig så elendige til at drive forretning, at de i to årtier ikke på noget tidspunkt har været i stand til at lave et overskud? Og det samme har åbenbart været tilfældet for Q8. Hvorfor i al verden driver de overhovedet virksomhed i Danmark, hvis det aldrig har kunnet betale sig? Det springer i øjnene og er bestemt værd at undersøge.

Uanset hvor meget man bør forbande verdens højeste skattetryk i Danmark, skal der være lige forhold for alle. De multinationale selskaber konkurrerer med danske virksomheder. Hvis de uretmæssigt ikke betaler skat, skaber det ulige konkurrence og skader dansk økonomi.

Mulighederne for skattetænkning er bestemt tilstede. Man kan flytte overskud ud af landet ved hjælp af såkaldt transfer pricing. Hvis skatten er lavere i udlandet end i Danmark, kan det danske datterselskab flytte sit overskud til udlandet ved at betale dyrt for ydelser fra datterselskaber i andre lande. Derved kan man fremvise et underskud i Danmark og slippe for at betale skat.

Når de kroniske underskud er så bemærkelsesværdige, er det derfor fuldt berettiget, at SKAT undersøger de multinationale selskabers regnskaber og skattebetalinger. Det burde ingen være modstander af.

Det betyder dog ikke, at skatteministerens metoder nødvendigvis er specielt smarte. For det første må man undre sig over regeringens dobbelte standarder for synlighed. Skatteministeren vil bruge skattekroner på at lave ranglister over private virksomheders resultater, mens undervisningsministeren vil holde de offentlige folkeskolers resultater hemmelige. Synlighed er åbenbart kun godt overfor fjenderne.

For det andet er det mere end tvivlsomt, om det overhovedet vil lykkes skatteministeren at opnå nye resultater på området. Det er absolut ikke noget nyt, at man vil have de multinationale til at betale selskabsskat. SKAT har forsøgt i årevis. Men myndighederne kan ikke bare pålægge virksomhederne en ekstra skattebyrde, medmindre der beviseligt forgår regelbrud. Transfer pricing er meget komplekst. Det er vanskeligt at afgøre, hvor meget der skal tages for en ydelse, og derfor også vanskeligt for SKAT at komme til bunds i. Når skatteministeren lover at skaffe 600 millioner kroner, lyder det derfor nogenlunde lige så sikkert som resten af Fair Løsnings villyarder.

Det eneste, som stensikkert ville virke, er at sænke selskabsskatten, så det slet ikke kunne betale sig at flytte overskud ud af landet. Men det er næppe et værktøj, som SF’s store chefideolog tør tage i brug.