Havnetunnel er løsningen
En ringvej fra Nordhavn til Amager gennem Københavns havn kan lede trafik uden om Indre By
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Der er to retninger indenfor trafikpolitik: Der er dem, der betragter trafik som et onde, der skal bekæmpes, og derfor vil gøre det besværligt at komme rundt. Og så er der dem, der betragter trafik som en nødvendighed for vækst og aktivitet, og derfor vil gøre det nemmere at komme rundt.
I København lukker socialdemokraterne veje, hæver parkeringspriserne og nedsætter hastighedsgrænserne. Betalingsringen havde været det ypperste eksempel på denne trafikbekæmpende politik.
Konservative vil det modsatte. Vi er modstander af at sætte nye forhindringer op for trafikanterne, men støtter derimod udbygninger af infrastrukturen uanset om det drejer sig om cykelstier, metro, tog eller veje. Vi skal få trafikken til at glide i stedet for at begrænse den.
Vi er allerede i gang med at udbygge jernbaner, veje og metro i København. Det får vi gavn af i de kommende år.
Det næste store projekt bør være en havnetunnel. Havnetunnellen er en ringvej fra Nordhavn til Amager gennem Københavs havn. Altså en ringvej øst om København, der kan sikre, at man ikke behøver at køre over HC Andersens Boulevard, hvis man skal fra nord til syd.
Prisen er anslået til ca. 20 milliarder kroner, og det vurderes, at op til 55.000 biler ville køre igennem hver dag. Det ville tage meget af presset væk fra Indre By og reducere både luftforurening og trængsel.
Problemet er selvfølgelig finansieringen. Liberal Alliance har knipset med fingrene og foreslået brugerbetaling. Der skal selvfølgelig være brugerbetaling, men det er langt fra nok og kan realistisk set næppe betale for mere end måske havdelen af tunnellen. Resten må staten og Københavns Kommune derfor betale.
Begge parter bør dog kunne finde disse penge. I Københavns Kommune er der takket være massivt bloktilskud og tilflytning masser af penge i kassen. Igen i år er der et overskud på mange hundrede millioner kroner, som vi i næste måned skal mødes for at forsøge at brænde af. Selvom vi i Borgerrepræsentationen har direkte vanskeligheder med at bruge så mange penge, nægter venstrefløjen selvfølgelig at udbetale dem som skattelettelser. Men alternativt kunne vi måske overtale det røde flertal til at skyde penge i en havnetunnel.
Staten bør også kunne finde penge til projektet. Næste gang, der skal laves trafikforlig, bør det være et krav fra København, at der investeres i en havnetunnel i stedet for at bygge bestikkelsesmotorveje i Vestjylland eller en urentabel og helt ekstremt dyr bro over Kattegat.
Havnetunnellen er en miljørigtig løsning, fordi luften fra tunnellen kan filtreres. I modsætning til en betalingsring ville en havnetunnel gøre en stor positiv forskel for trafikanterne i hovedstaden.
KOMMENTARER
De to yderpunkter
Vi kan enten stimulere bilisternes trang til at tage bilen, eller vi kan lægge en dæmper på den samme trang til at vælge bilen frem for andre transportformer. Det er sådan set de to bud, der er i debatten om trængsel.
Problemet med stimuleringen er, at vi kan blive ved med at bygge tunneller, motorveje og broer, indtil hele Danmark er dækket af asfalt.
Problemet med dæmperen er, at så længe der ikke findes andre transportformer, der er lige så bekvemme som bilen, bliver bilisterne forståeligt nok vrede over de afgifter, de bliver pålagt.
Må jeg minde om, at trængsel i trafikken ikke er det eneste problem, når det kommer til biler.
Vi er nogle københavnere, der har børn, som vokser op i bilos fra biler, der i høj grad kommer fra omegnskommunerne. Derfor forslaget om en betalingsring rundt om vores by.
I politikere er gode nok til at forbyde rygning alle mulige steder, så vi beskytter vores medmennesker mod passiv rygning.
Hvor er den samme vilje, når det handler om udstødning?
Svar: De to yderpunkter
Hvorfor er det lige du tror, at motivationen for at køre bil, ene og alene er bekvemmelighed?
Den sidste måneds udvikling omkring betalingsringen, ikke mindst forholdet, at 90% af samtlige argumenter for betalingsringen og imod bilismen mere eller mindre blev skudt ned, viste med al tydelighed, at betalingsringen var et ideologisk projekt, en politisk agenda for én samfundsgruppe, om at trumfe en løsning igennem, koste hvad det ville. Bl.a. fik Vejdirektoratet aldrig afholdt den høring om projektet, som skulle have været afholdt og som Thorning troede var afholdt.
Jeg kører ikke bil fordi det er mest bekvemt, men fordi det er en decideret nødvendighed, hvis jeg f.eks. gerne fremover vil have min datter 5 dage, hver anden uge. Statsamtet har nemlig pålagt mig at betale for al transport ifbm. hente/bringe pga. tidligere skilsmisse. SÅ jeg skal fra Frederiksberg til Dragør og så skal jeg til Gentofte og arbejde og så skal jeg til Dragør og tilbage.
Svar: De to yderpunkter
Den kan jeg så prøve og lave med det offentlige eller på cykel og så forsøge at få en hverdag til at hænge sammen.
Du og mange andre, som har jeres uhyrlige fordomme om os "egoistiske bilister", ser bort fra ... bevidst eller ej for at dæmonisere vore hensigter, at familien og tiden med denne er 1. prioritet og at desto mindre tid, der spilles i trafikken, desto mere tid er der til at få hverdagen til at hænge sammen.
Det er ikke os alle, som er velsignet med offentlig transport i baghaven og en krak rute, som ligner en fugleflugts rute. I forrige uge kom det frem, at de mere end 15000 timer, som bilister bruger hver dag i ventetid i køer, skulle tillægges mere end 17000 timer og så havde man den ekstra tid, som disse bilister skulle bruge, skulle de tage det offentlige istedet.
Svar: De to yderpunkter
Jeg vil anbefale, at man stopper med disse ideologisk motiverede løsningsforslag , som jeg formoder er afstedkommet af disse unge meget ideologisk podede mennesker, som kommer fra uddannelsesinstitutionerne og ryger direkte ind og sidder i regering og som gerne vil straffe befolkningsgrupper, hvis levevis de ikke sympatiserer med. Det nytter ikke, at menneskers fordomme skygger for fakta, som det er sket i denne sag.
Hastværk er lastværk og forventningsstyring er et alvorligt instrument, som både regering og opposition efterhånden bør begynde at gøre sig i, hvis de vil undgå lignende pinligheder fremover.
Svar: De to yderpunkter
Der er derudover masser af planer allerede om flere offentlige transportmuligheder. Blot tag en tur igennem byen og se, hvorledes man har afspærret trafikårer centrale steder i flere år for at få Metroen på plads. Måske man næste gang kunne planlægge en smule bedre og færdiggøre et sted hurtigt, fremfor at grave hele byen op på én gang?
Derudover er der bestilt en letbane til 20 mia. kroner.
Og så skal man nok passe på med at købe det billigste produkt næste gang, man skal på udkig efter nye tog. Det har i den grad svækket den offentlige trafik.
Jarlovs løser trængsel og miljøforurening med mere trafik!
Den trafik, der vil bruge Jarlovs havnetunnel er i hovedsagen trafikken til og fra Københavns nordkvarter og Nordsjælland, ned til sydmotorvejen ud af byen. Det Jarlov taler for, er derfor reelt at ØGE trafikmængden lige midt i byen med TRANSITTRAFIK.
Det er altså ikke videre smart.
Lokaltrafikken vil derfor næppe lettes; det betyder at trængselsproblemet vil øges på indfaldsvejene, og at miljøproblemet bare vil vokse. Hvis Jarlov iøvrigt måtte mene, at denne forbindelse vil lette presset i myldretiden, argumenterer han reelt for, at etablere en heftig bilkonkurrence til det 18.1 mia. kr store Metroringprojekt, som han selv har været med til at vedtage og påstå rentabiliteten af.
Jeg bliver nødt til at gentage, er der nogen, hvis trafikpolitiske løsninger er inkonsistente, er det kagespiserne i VOK-blokken, der i sin regeringstid har FORDOBLET priserne på anvendelse af kollektiv trafik (2001-2011) og i den grad jaget trafikanterne over i bilerne.
Svar: Jarlovs løser trængsel og miljøforurening med mere trafik!
Ja, som skrevet, synes jeg ikke, vi skal bekæmpe trafik. Hvis flere mennesker kan komme hurtigt frem, så skal vi kun glæde os over det. Der er ikke det mindste inkonsistent. Tværtimod er det yderst konsekvent: Vi støtter alle udvidelser af trafiknettet. Både for biler, tog og cyklister.
Svar: Jarlovs løser trængsel og miljøforurening med mere trafik!
Når man fordobler priserne på kollektiv trafik over 10 år støtter man ikke alle udvidelser af trafiknettet. Man vælger, og det er jo netop sagen Der tale om jeres valg.
Ing. 1996 v. Byplanlægger Peter Hartoft-Nielsen: ''Det er ikke muligt samtidig at gå ind for privatbiler og offentlig transport i byområder, hvis man også vil imødekomme behovet for mobilitet og opnå bedre livskvalitet." læs her: http://ing.dk/artikel/15411.
Med en havnetunnel vil den totale trafikmængde i bymidten, ved en direkte tilslutning til motorvejene i begge enden betyde en drastisk stigning i den samlede trafikmængde, især grundet øget transittrafik. Er det det værd, eller er motivet at dine vælgere kan opnå deres ønskede pristigninger på grundarealerne i dette område (B&W-grunden).
Desuden indebærer havnetunnelen en betalingsordning med 10 kr. pr passager. (datidens priser)
Det rimer dårligt på jeres bekymring med betalingsringen, og fremmer iøvrigt tendensen til færre personer pr. bil.
Inden man bruger tid
på at kommentere dit vrøvl, så vil jeg gerne vide om du denne gang vil stå på mål med dine postulater eller om du blot igen vil forsvinde fra din egen debat hvis du ikke kan finde svar på spørgsmålene.
Husk at troværdighed tager lang tid at vinde, medens man hurtigt kan sætte det over styr. Så indtil vider opfatter jeg at du kun ønsker envejskommunikation - og så er det jo mærkeligt at være med i et debatforum.
Svar: Inden man bruger tid
Der gives hverken her eller i andre debatfora nogen svargaranti. Det afhænger både af min egen tid og af kvaliteten af de kommentarer, som kommer.
Men jeg forsøger som regel at svare på RELEVANTE kommentarer, som handler om emnet og indeholder argumenter for bestemte synspunkter. Jeg svarer normalt ikke på indlæg, hvor debattøren ikke har noget relevant at sige, men blot har behov for at fortælle, at han ikke kan lide Konservative eller mig som person. Desværre er der stadig en del af den slags kommentarer, og det vil jeg hverken spilde min egen eller andre læseres tid med at svare på.
Nogen gange kan det også være, at jeg ikke svarer, fordi et indlæg står godt for sig selv.
Men hvilken en af grundene var det så at du ikke ville svare
på dette indlæg?
Hvordan kan det være planøkonomi at ville afskaffe en ligegyldig helligdag, når det et god borgerlig/liberal politik at lade folk selv bestemme hvornår de vil holde fri?
Hvordan kan du kæmpe for at føre god borgerlig/liberal politik hvor folk selv bestemmer hvornår de har fri når du samtidig vil tvinge folk til at have fri på nogle ligegyldige helligdage.
Jeg kan godt forstå du har svært ved at svare præcis på det spørgsmål. Men det var jo dig selv der bød op til dans, så kan du vel ikke blot hoppe af undervejs uden at give en konkret svar på din selvmodsigelse.
For virkeligheden er jo, at du ønsker ud fra dine "kirkelige" værdier at tvinge folk til at holde fri når det passer ind i dit mønster - hvilket vel læner sig op af "planøkonomi".
Hvis 4 måneders pause ikke har fået dig til at tænke klart - hvor lang tid har du så brug for?
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
Se også
- På tide, at statsministeren brød den onde cirkel 23. feb 00.01
Flere indlæg af Rasmus Jarlov
- Kommunal Prins John reform er uretfærdig brandbeskatning 16. maj 22.22
- Kommunisterne med de afgørende mandater 08. maj 22.35
- Hvorfor skal skolebørn tvinges til at fejre 1. maj? 25. apr 13.10
- Sådan vil medierne smadre SF i denne weekend 13. apr 19.05
- Radikale og Liberal Alliances kamp mod Dannebrog 03. apr 07.33
Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt
ibyen anbefaler
-
24. maj. 2012 KL. 21.38 Biografen Volcano
- 24. maj. 2012 KL. 13.00 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
24. maj 19.05
-
24. maj 17.08
-
24. maj 13.42
-
24. maj 09.29
-
24. maj 09.25
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
- › Se flere
Seneste Skriv
-
24. maj 07.00
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
24. maj 10.25
-
24. maj 07.00
-
24. maj 00.01
-
24. maj 00.01
-
24. maj 00.41
-
24. maj 10.43
-
23. maj 14.48
-
23. maj 13.36
-
24. maj 11.38
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|















Rasmus Jarlov
Den konservative vinkel: fædreland, frihed og socialt ansvar