Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Jarlov

De konservative grundpiller: fædreland, frihed og socialt ansvar

Debat 16. maj. 2012 KL. 22.22

Kommunal Prins John reform er uretfærdig brandbeskatning

Margrethe Vestager har misforstået Robin Hood. Han kæmpede for lavere skatter. Ikke for at dem, der har færrest penge, skal betale til dem, der har flest

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Rasmus Jarlov
Leder for Det Konservative Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation

”Til forligskredsen bag den kommunale udligningsreform”

Sådan indledte Margrethe Vestager sin invitation til VKO, da hun inviterede til forhandlinger om at ændre den kommunale udligningsordning d. 20 marts i år. To måneder senere påstår hun nu, at der slet ikke er noget forlig, og at regeringen derfor er i sin gode ret til at lave en smal aftale med Enhedslisten uden om V, K og O. Blokpolitik er åbenbart kun udemokratisk, skadeligt og udansk, når Radikale ikke er med i det.

Ikke blot er det usympatisk at løbe fra sine aftaler. Radikale skaber også usikkerhed for kommunerne, som ikke kan regne med, at den nye udligningsaftale er langtidsholdbar, når den er indgået af et smalt flertal, som ikke er favoritter til at overleve næste folketingsvalg.

Desværre er den danske presse hoppet med begge ben i Vestagers spin og har ukritisk overtaget venstrefløjens beskrivelse af reformen, som en ”Robin Hood reform”. Hvem tør derefter stille spørgsmålstegn ved reformens rimelighed. Det handler jo om at tage fra de rige og give til de fattige, ikke sandt?

Forkert!

For det første kæmpede den engelske bueskytte for at holde skatterne nede. Det er besynderligt at bruge skattemodstanderen Robin Hoods navn til at øge beskatningen af nogle kommuner, som i forvejen afleverer 92% af hver ekstra krone, de får ind, til udligningsordningen.

Kommunerne har derfor i forvejen stort set ikke noget incitament til at tage ansvar for deres situation. Det kan ikke betale sig for dem at føre en aktiv erhvervspolitik, der forbedrer deres økonomi.Lokal fremgang suges op af udligningsordningen, så kommunernes egne borgere ikke får nogen gevinst ud af det. Det gør kommunerne ligeglade med at skabe vækst og tage ansvar for deres egen økonomi. Dette kæmpe problem for Danmarks velstand forværrer det røde flertal nu.

For det andet har de kommuner, som Enhedslisten og Margrethe Vestager kalder rige og vil udplyndre, slet ikke flere penge end de kommuner, som de vil give pengene til. På grund af den meget store kommunale udligning er det nemlig i forvejen sådan, at i de kommuner, hvor borgerne tjener flest penge, er der færre penge i kommunekassen til at lave kommunal service, end i de kommuner hvor borgerne tjener færrest penge! Borgerne i Hørsholm får altså dårligere service end borgerne i de såkaldt fattige kommuner, som regeringen vil give endnu flere af Hørsholms penge til. Det er meget svært at få til at være rimeligt.

Og ikke bare er der færre penge i kommunekassen i de såkaldt rige kommuner. Det er faktisk også sådan, at borgerne i mange såkaldt rige kommuner personligt har mindre rådighedsbeløb efter husleje end borgerne i såkaldt fattige kommuner. Det kan godt være, at folk på landet har en lavere indkomst. Til gengæld slipper de billigere i husleje og er derfor ikke nødvendigvis de stakler, som regeringen vil gøre dem til. Konservative bad om, at den nye udigningsreform tog højde for dette. Det nægtede regeringen, og så forlod K forhandlingerne.

Alt i alt er det ekstremt forsimplet at påberåbe sig Robin Hood og udråbe den nye udligningsordning til et spørgsmål om at tage fra de rige og give til de fattige. Der er snarere tale om en ekstrem brandbeskatning, som slår al grund til at skabe vækst i kommunerne ihjel og er skyld i, at borgerne i de kommuner, der betaler gildet, får dårligere service end alle andre. Prins John ville være stolt.

Annoncer