SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Drop det nu. Offentlige investeringer virker ikke
Vejen til vækst er ikke at øge det offentlige forbrug
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Man hører det igen og igen: Vi skal investere os ud af krisen. Tanken om at staten skal sætte gang i økonomien ved at bruge flere penge, end den har, for at ’sætte gang i hjulene’ stortrives blandt politikere.
Selvfølgelig elsker politikere idéen. Den giver en yderst bekvem undskyldning for ikke at lave de upopulære nedskæringer, som en mere sparsommelig politik ville kræve. Der er bare ét problem: Det virker ikke. Man bliver ikke rigere af at øge det offentlige forbrug.
Den europæiske centralbank offentliggjorde for et halvt år siden en meget stor undersøgelse af sammenhængen mellem vækst og offentligt forbrug og den offentlige sektors størrelse. Undersøgelsen kan læses her og dækker data fra 108 lande over en næsten 40-årig periode. Forskerne konkluderer, at ’offentligt forbrug er konsistent hæmmende for vækst’.
Problemet med at lade staten bruge flere penge er blandt andet, at det kræver ressourcer, som skal hentes fra den private sektor. Skatterne må hæves, og så kan virksomhederne ikke investere. Dermed bliver samfundets ressourcer ikke brugt der, hvor de skaber mest værdi. I stedet for at markedet lader pengene flyde derhen, hvor der er det største afkast, bliver det en politisk beslutning, hvad pengene skal bruges på. Det er naturligvis ikke effektivt.
På kort sigt kan staten godt køre med underskud og lade være med at hæve skatterne. Men hvis det gøres i stor stil, vil virksomhederne vide, at de før eller siden kommer til at betale højere skat for det offentlige forbrug og vil derfor holde igen med investeringer. Samtidig vil et stort statsunderskud medføre stigende renter, som sætter økonomien i stå.
Det er derfor klogere at holde det offentlige forbrug nede, sænke skatterne og lade det private initiativ skabe væksten.
Obama forsøgte sig med en gigantisk vækstpakke i USA. Tager man prisen på vækstpakken og antallet af jobs, som den har skabt, har hvert job kostet op mod 1,4 millioner kroner. Det er helt indlysende, at det er en ekstremt høj pris at bede skatteborgere og virksomheder om at betale, og at det ville være bedre at lade dem beholde pengene selv.
Lad os ikke i Danmark og Europa begå den samme fejl som Obama og Grækenland. Lad os bruge vores sunde fornuft og sørge for ikke at bruge flere penge, end vi har. Når man har et stort statsunderskud, skal man spare. Ikke bruge flere penge. Det virker måske for shoppelystne kvinder at forsøge at forbruge sig ud af en depression, men det virker ikke for et land.
Flere indlæg af Rasmus Jarlov
- Jobs i det offentlige skal ikke uddeles som socialhjælp 08. maj 23.41
- Lærerne burde være i skole i stedet for i Fælledparken i dag 01. maj 02.48
- Ville det være i orden at sende Enhedslisten i arbejdslejr? 27. apr 12.18
- Hvad laver en motorvej i Vestjylland i vækstpakken? 25. apr 02.36
- Lærerkonflikt viser, hvorfor det er svært at reformere 17. apr 08.14
Læs hver dag
- 24. maj
- 24. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









Rasmus Jarlov
De konservative grundpiller: fædreland, frihed og socialt ansvar