I Konservative er vi naturligvis godt tilfredse med skattereformen. Vi er det eneste parti, som altid har gået ind for lavere skatter, og nu har vi fået tidligere svorne modstandere af skattelettelser som S, SF og Venstre til at lave skattelettelser, som er på højde med nogle af de skattereformer, som vi lavede i VK’s tid. Havde de borgerlige partier ikke stillet sig til rådighed, ville Enhedslisten have fået en rød skatteaftale, som Danmark ikke ville have råd til. I stedet landede vi heldigvis et resultat, der gik i borgerlig retning.

Johanne Schmidt-Nielsen er naturligvis rasende. Det tror jeg også, jeg ville være, hvis jeg var hende. Såkaldte ’ufinansierede skattelettelser til de rige’, lavere overførselsindkomster og stigende ulighed. Det var nok ikke lige, hvad det delvist kommunistiske bagland i Enhedslisten havde håbet på.

Ikke siden Preben Møller Hansens velmagtsdage har man da heller oplevet en politiker hidse sig så meget op, som Johanne Schmidt-Nielsen gjorde fredag aften. ”De pisser på vælgerne. Nu er vi i opposition”. Sjældent har man hørt mage.

Men trykker du så på knappen og vælter regeringen, eller bliver det ved snakken, Johanne? Du har da ikke tænkt dig at hidse dig så meget op og så ikke drage konsekvensen, vel?

Mon ikke du inderst inde faktisk er fint tilfreds med situationen. Når du ikke er med i nogen aftaler, kan ingen bebrejde dig noget, og du kan fortsat stå som den rene socialistiske vare, som kan tage endnu flere stemmer fra SF, som efterhånden hverken kan se sig selv eller sine vælgere i øjnene.

Enhedslisten vil kun gå frem i den kommende tid. Johanne er i den nemmeste af alle politiske roller. Hun kan fuldstændigt uden ansvar for noget som helst stå med rene hænder og kritisere resten af sin blok for at have solgt ud. Det er verdens nemmeste kommunikationsopgave. (Spørg bare Anders Samuelsen).

Det ville blive anderledes svært, hvis Enhedslisten rent faktisk væltede regeringen og bragte Løkke, Barfoed og Samuelsen tilbage til magten. Så ville Enhedslisten pludselig have et stort ansvar. Mit bud er, at det er Enhedslisten ikke klar til. Det bliver ved snakken.

Sandheden er nok, at et støtteparti på yderfløjen har væsentligt større muligheder for at hidse sig op og lave teatertorden end det har for reelt at true den regering, som det er nødsaget til at støtte.