Man kan ofte være alvorligt i tvivl, om politikerne bruger vores penge fornuftigt.

Men det er alligevel sjældent man ser, at politikerne bruger løs uden, at de på en eller anden måde kan argumentere for, at det er rimeligt eller gavner samfundet.

Det er imidlertid nøjagtigt, hvad der er sket med det nye dagpengetilskud.

LÆS OGSÅ Regeringen: Dagpengeproblemet er løst

Der er ingen som helst ædruelige argumenter for, hvorfor det skulle være vigtigere at få folk, der snart mister deres dagpenge, i arbejde, i stedet for at få folk, der allerede HAR mistet deres dagpenge, i arbejde.

Alligevel skal der nu gives et tilskud på 25.000 skattekroner, hvis arbejdspladser favoriserer folk, der står til at miste deres dagpenge i stedet for at ansætte en person, der allerede er på kontanthjælp - eller en der lige er blevet arbejdsløs.

Det savner ethvert ræsonnement.

Den eneste mulige forklaring er, at regeringen simpelthen bare kynisk har udset sig en vælgergruppe, som den forsøger at bestikke for vores andres penge. Det er politik, når det er værst.

Samtidig viser det også, at man skal være yderst varsom med at lade de højt berømmede arbejdsmarkedsparter bestemme alting. Når de er tilfredse, betyder det blot, at de har fået flere penge. Ikke nødvendigvis, at det er en god aftale for samfundet.

Aftalen er fin for arbejdsgiverne, fordi de får et tilskud på 25.000 kr. per job. Og den er fin for fagforeningerne, fordi deres medlemmer (som får dagpenge) bliver favoriseret.

Taberne er kontanthjælpsmodtagerne, som bliver skubbet bagerst i jobkøen og skatteyderne, som skal betale for tilskuddet.

Altså lige præcis de parter, som ikke har siddet med ved forhandlingsbordet mellem arbejdsmarkedsparterne.