SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Hvorfor går det ud over Redington?
Statsministeren bør bruge debatten om Noa Redington til at få etableret en større gruppe af rådgivere.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
’Hellehviskeren’ kalder medierne nu Helle Thornings rådgiver, Noa Redington.
Det er sikkert ikke kærligt ment, men det dækker over en realitet, nemlig at spindoktorer eller særlige rådgivere, som de formelt hedder, ikke skal ses eller høres, men stå bag ved ministeren og sørge for at dække den pågældende af, så godt det nu er muligt.
Det passer sikkert Noa Redington meget dårligt, at han nu personligt er blevet
mål for kommentatorerne og dermed optræder i den ene spekulative artikel
efter den anden.
Han kan så glæde sig over, at kommentatorerne, der næsten alle er tidligere
særlige rådgivere, straks forsvarer ham og mener, at det er urimeligt, at
det går ud over ham. Det burde være statsministeren herself!
LÆS MERES-bagland kritiserer Thornings
toprådgiver
Når Noa Redington trækkes frem, hænger det sammen med dels de dårlige
målinger for statsministerens popularitet, dels de elendige
tirsdagspressemøder, hvor det har virket, som om Helle Thorning slet ikke
var blevet klædt på til at svare på spørgsmålene fra de ventende
journalister.
Set udefra var det helt ubegribeligt, at tirsdagspressemødet op til
beslutningen om at droppe betalingsringen ikke blev flyttet til dagen efter,
hvor Helle Thorning havde noget at sige.
Da jeg startede i politik i 1971, var der ikke noget, der hed særlige
rådgivere, og der var heller ingen pressemedarbejdere. Vi havde en
ministersekretær, som kom fra ministeriet, og det var det.
Der skal en del til, for at en statsminister i vor tid kan være chef.
Ritt Bjerregaard
Heldigvis er det blevet ændret, og som kommissær i EU fra 1995 til 2000
oplevede jeg, hvordan den rådgivning, enhver minister – og altså også en
kommissær – har brug for, kunne professionaliseres.
Som kommissær har man ret til at etablere et kabinet, dvs. en lille gruppe af
rådgivere. Det svinger fra kommission til kommission, om det er 5, 7 eller
flere, men det giver altid mulighed for at rekruttere dygtige folk, der både
kan rådgive og repræsentere kommissæren og samarbejde med de andre
kabinetter.
Sådanne konstruktioner kaldes meget forskelligt: viceministre, statssekretærer
eller parlamentariske sekretærer.
Selv hvis Noa Redington er meget flittig, kan han ikke overkomme at dække
hele statsministerens område. Og derfor er der også et statsministerielt
embedsapparat, der skal hjælpe til.
Embedsapparatet er ikke klædt på til at klare alle funktioner, så der er brug for nogle folk tæt på ministeren, der ved noget om partiapparatet, hvad der er blevet lovet og sagt tidligere.
Dertil kommer folk, der er fortrolige med pressekorpset på Christiansborg og deres tendens til at kaste sig over helt ligegyldige småting som nu den sag med prisen på hæve-sænke-skrivebordet i Statsministeriet. Det skal lynhurtigt verfes af, så statsministerens egne prioriteringer kommer frem.
LÆS OGSÅThornings lederskab skuffer
S-vælgerne
I Danmark er der ikke tradition for at have en gruppe rådgivere omkring
ministeren.
Enhver regering skal igennem mængder af skriverier om, hvor mange de ansætter, hvad det koster med meget mere. Det er helt forudsigeligt, at formiddagsbladene vil kaste sig over enhver nyordning og skrive om, at det er en helt unødvendig luksus uanset de saglige argumenter for en sådan ordning. Og det er også helt forudsigeligt, at der er meget få, der skriver, at der er for få særlige rådgivere.
Hvor bliver den debat af?
Er det ikke påfaldende, at vi i Danmark bliver ved med at tro, at politik er,
som det var, da jeg startede i begyndelsen af 70’erne? Der er faktisk sket
meget siden – ikke mindst er medietrykket vokset ganske alvorligt, og det
samme er mængden af arbejde både i Folketinget og i EU. Det kræver meget af
den politiske minister og selvfølgelig i særlig grad af statsministeren.
Lad mig bare i flæng nævne nogle af de opgaver, der skal løses: forberedelse
af nye politiske udspil, der kræver kontakt og møder med mange forskellige
mennesker. Tirsdagspressemøderne. Taler både i Folketinget og udenfor – det
er et meget større arbejde, end de fleste ved.
Kontakter til de forskellige ministre. Forberedelse af økonomi- og
koordinationsudvalget og af gruppemøderne. Løsning af opståede konflikter
mellem ministre. Udlandsrejser. EU-formandskabet. Deltagelse i
presseinterview, møder med pressen og diverse folk. Optræden i tv.
Etablering af tænketanke for regeringen. Og så har jeg helt sikkert glemt
noget.
LÆS OGSÅKommentatorer: Løkke og
Thorning bør lytte til kritik fra baglandet
Det ville være klogt af statsministeren at bruge den nye debat om Noa
Redington til at få etableret en større gruppe af rådgivere. Der skal en del
til, for at en statsminister i vor tid kan være chef.
Til inspiration kan Tony Blairs erindringer bruges. Han troede ikke på noget
tidspunkt, at han kunne gennemføre de nødvendige forandringer uden at have
et stort apparat af rådgivere til sin rådighed.
Selv om Danmark er et lille land, så har ministre og især statsministeren brug for det samme.
Se også
- Thorning-Schmidt får ny spindoktor 20. maj 21.56
- Ritt Bjerregaard til Thorning: Få dig nogle flere spindoktorer! 23. mar 12.32
- Thornings lederskab skuffer S-vælgerne 21. mar 10.05
- Socialdemokratisk »valgsejr« er nyt ord for »krise« 19. mar 09.08
- Kommentatorer: Løkke og Thorning bør lytte til kritik fra baglandet 18. mar 15.03
- S-bagland kritiserer Thornings toprådgiver 18. mar 08.57
Læs hver dag
- 18. maj
- 18. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Ritt Bjerregaard
Ritt revser