SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Drop den automatiske ældrerabat
Man er ikke nødvendigvis affældig, fordi man er blevet 65 år.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
For nogle år siden rejste min mand tit til Syddansk Universitetscenter i Odense, hvor han underviste. Han var oppe i årene og havde ret til pensionistrabat på DSB.
Det betød, at han kunne rejse på 1. klasse med pensionistrabat for at passe
sit lønnede arbejde. Godt nok skulle han tidligt af sted, men så var han der
også til at klare undervisningen fra morgenstunden.
Det er sympatisk, at DSB og Folketinget har bestemt, at 65-årige eller de, der
har fået tildelt førtidspension, kan rejse billigere med offentlige
transportsystemer, men det virker underligt, at alle 65-årige eller alle på
førtidspension skal have den ret.
Man er ikke nødvendigvis syg, handikappet eller affældig, fordi man er blevet
65 år, og mange på den alder med godt arbejde har råd til at betale den
fulde pris.
Der er ingen grund til, at de skal have rabatter – på nettet under pensionistrabatter kan man se, hvor meget det i virkeligheden er.
Man er ikke nødvendigvis syg, handikappet eller affældig, fordi man er blevet 65 år
En nøjere gennemgang af hvem der skal have offentlige rabatter, og hvem der kan klare sig selv, ville også være til fordel for dem, der virkelig trænger til hjælp, og som i nutidens samfund tit klager over, at de ikke kan få det fra kommunen – der er ikke råd, hedder det gang på gang.
Det er et forståeligt svar, når de, der slet ikke har brug for det, også skal
have!
Lone Kühlmann og Henning Kirk har netop udgivet bogen: ’Afskaf alderdommen –
bliv i de voksnes rækker’.
Det er en fin bog, der gør op med den myte, at alle gamle mennesker er svage og behøver offentlig hjælp. Det gør de ikke. Det er derfor, forfatterne mener, at vi gamle skal blive i de voksnes rækker, og understreger, at gamle mennesker både skal opføre sig som voksne og behandles som voksne.
LÆS ANMELDELSENy bog: Alder betyder ikke
noget, medmindre du er en ost
Det er godt, at Danmark på grund af EU har måttet opgive diskriminationen på
grund af alder. Man kan ikke mere fyres, fordi man er blevet 70 år. Men der
er langt fra denne formelle regels afskaffelse til den daglige praksis.
Her er det stadig almindeligt, at velfungerende mennesker på forskellig vis
får at vide, at det da vist nu er på tide, at de tænker på at pensionere sig
eller trappe lidt ned, som det hedder. Det ville være mere forståeligt, hvis
de blev mødt med: Du tænker da vel ikke på at pensionere dig så tidligt? Vi
har brug for dig længe endnu.
Den sidste historie er der nok ikke så mange, der kan fortælle.
Der er brug for, at samfundet og lovgiverne ser på livssituationen for folk
over 65 år – som vist er det tidspunkt, hvor vi får prædikatet ’gamle’, jf.
rabatterne. Der er ikke brug for, at samfundet på forhånd stempler folk:
Gamle mennesker er mere syge! Nej, det er de ikke. Gamle mennesker skal sove
mindre. Nej, det skal de ikke. Gamle mennesker husker dårligere. Nej, det
gør de ikke.
Der er nogle gamle mennesker, der er syge, og som skal behandles som syge –
ikke bare som gamle. Og der er også gamle mennesker, der kan nøjes med
mindre søvn, ligesom der er midaldrende, der kan det.
Det er individuelt og har ikke noget med alderen at gøre. Ligesom der er gamle
mennesker, der husker dårligt, og andre, der holder hjernen i gang og derfor
ikke har det problem. Rækken af eksempler på fordomme er alenlang, og
pointen er i hvert enkelt tilfælde, at det forvirrer mere, end det oplyser
at tage udgangspunkt i alderen.
EU har udpeget 2012 til at være ældreår.
Jeg har ikke meget tilovers for manien med at udnævne år til det ene og det
andet, men når ældreåret er der, kunne regeringen bruge det offensivt i
forhold til de reformer, som ministrene på fornuftig vis er i gang med.
Det kunne være en idé at efterse hele komplekset af ordninger omkring
alderdommen og fjerne det, der alene hænger sammen med en forældet tankegang
og andre samfundsforhold.
Der kommer flere ældre i fremtiden, fordi ældre gennemsnitlig lever længere,
og derfor er der brug for, at vi målretter den offentlige støtte til dem,
der har brug for den.
Når vi daglig ser partierne konkurrere om, hvem der kan forlange, hvor der
skal spares mest, så virker det provokerende, at de ikke går grundigere til
værks og indretter samfundet efter, at de mennesker, der i dag bliver gamle
uden at være affældige, ikke skal være tilskudsberettigede.
Se også
- Magtfuld trio vil fjerne busrabat til rige ældre 28. nov 23.07
- Ny bog: Alder betyder ikke noget, medmindre du er en ost 01. apr 17.03
Læs hver dag
- 20. jun
- 20. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|










Ritt Bjerregaard
Ritt revser