Djævlen ligger netop i detaljerne
Drop svælgen i deltaljer i mord- og drabssager - og lad familierne sørge i fred.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Så kører mediemøllen igen med sager om, hvor syge og onde mennesker kan være mod hinanden og deres børn.
I disse uger er det den nye og meget opsigtsvækkende misbrugssag fra Rebild,
der fylder formiddagsavisernes papir- og netudgaver.
Heller ikke denne gang spares der på detaljerne. EB og B.T. leverer varen og
fører an med slibrige detaljer om de mange frygtelige ting, der vælter ud i
forbindelse med retssagen. Det ligger i det tabloide dna.
Hver dag bringes endnu en saftig luns til de hungrende læsere af de to aviser.
Uddrag af stile fyldt med de grusomheder, der overgik den stakkels pige, der
forgæves forsøgte at råbe om hjælp, videreformidles som underholdning til
hr. og fru Danmark, der med EB og B.T. sidder på første parket og sluger alt
råt.
Når sagen er væk fra medierne, hvor skal de børn gemme sig for deres
kammerater, der med et klik kan finde alle de slibrige detaljer frem fra
nettet om alt det, der foregik i hjemmet i Rebild?
Sidste uges forsidebasker handlede om den psykisk syge KH og drabet på
socialpædagogen JMS. En frygtelig historie om et menneske, der var i færd
med at udøve sit virke, og som muligvis blev dræbt af den person, hun var
ansat til at hjælpe.
Men nej, det var ikke slemt nok. Derfor mente EB, at det var nødvendigt at
udbasunere med store fede typer over billedet af afdøde JMS på næste dags
spiseseddel, at hun blev dræbt med 21 stik. Inde i bladet kunne man læse, at
hun angiveligt også blev forsøgt voldtaget.
Hvordan skal familien beskytte JMS’ børn mod de billeder, de får på nethinden,
når de ser spisesedlen med deres mor med ordene 21 knivstik? Er det ikke
ligegyldigt, for kvinden er jo død.
Desværre står TV 2 News heller ikke meget tilbage for nogen, når det gælder de detaljerede og meget tabloide beskrivelser. Ikke engang de erfarne journalister kan efterhånden dy sig og sætte grænser for, hvor langt eller hvor dybt seerne skal trækkes med i sagens detaljer.
Forleden aften blev der stillet om fra studiet til TV 2’s grand old man
Thorkild Dahl, som i forbindelse med en historie om en togpåkørsel af en
10-årig dreng var draget ud på stedet. Han skulle interviewe den vagthavende
politimand om ulykken, som meget nøgternt fortalte, hvad der var sket.
Men det var ikke nok for Thorkild Dahl. Han blev ved med at bore efter
detaljer i en grad, at det kammede over. Jeg kan forstå, at det er vigtigt
at stille spørgsmål til sikkerheden på stedet. Eller om der skulle være
andre ting, som har forårsaget den ulykke, og som folk skal være opmærksomme
på.
Vores tabloide mediedækning bærer efterhånden mest præg af et eneste kriterium, som jeg vil kalde ’gribbekriteriet’
Rushy Rashid
Men at skulle svælge i, hvordan den stakkels dreng lå, da han omkom, finder
jeg sagen uvedkommende.
Hvis det er tilstanden for garvede og velestimerede folk som Thorkild Dahl, så
er der ikke meget håb for den næste generation af journalister.
’Sensation, identifikation, konflikt, aktualitet og væsentlighed’, lyder de
famøse nyhedskriterier, som udgør femenigheden i den journalistiske
fortælling her til lands. En og/eller flere af disse kriterier gør sig
gældende i en hvilken som helst historie.
Siden hver en detalje i bestialske drabs- og misbrugssager skal endevendes offentligt, sidder jeg tilbage med en følelse af, at det er fuldstændig ligegyldigt med nyhedskriterierne.
Vores tabloide mediedækning bærer efterhånden mest præg af et eneste
kriterium, som jeg vil kalde ’gribbekriteriet’. Alt andet er sat ud af
kraft.
For mig som læser, tilhører og seer er der ting, som er need to
know – fordi en sag har offentlighedens interesse. Og så er der ting,
som jeg mener slet ikke er nice to know.
Nu har jeg nået mætningspunktet for mediernes detaljefiksering. Jeg synes, det
vil være på sin plads, at medierne, men også de enkelte journalister,
stiller sig det banale spørgsmål: Hvor vigtigt er det, at netop denne
slibrige detalje skal med i min artikel eller indslag?
Forbryderne ender på et eller andet tidspunkt bag lås og slå. Men ofrene skal
leve videre udenfor med netop de detaljer, som brænder sig fast på
offentlighedens nethinde.
’Djævlen ligger i detaljen’, lyder et mundheld, der handler om at gøre sig
umage. Min opfordring og appel til medierne lyder, at ’det djævelske netop
ligger i detaljerne’.
Derfor skulle medierne tage at gøre sig ekstra umage med netop at udelade detaljerne. På den måde viser de respekten for de døde og lader familierne sørge i fred.
SENESTE KOMMENTARER
God opfordring
Hvis du kan få folk til ikke at læse det, så skal dine kolleger nok holde op med at skrive det.
Hele vejen må vi insistere på ytringsfrihed.
Jeg tror ikke på, at detaljerne skaber flere grusomheder. Statslig undertrykkelse af detaljerne, på den anden side, kan blive langt værre end "gore" i nyhederne.
anstændighed
og respekt bør tilstræbes ligemeget i hvilken sammenhæng vi som mennesker kommunikerer med og til hinanden. Via SMS, Facebook eller i medierne. Det offentlige rum kan langsomt forvandles til en grænseoverskridende platform for destruktiv selviscenesættelse på bekostning af respektfuld og begavet udveksling af information og viden.
Hvorfor er det et problem? Fordi et samfund falder fra hinanden når vi basalt set ikke udviser respekt for hinanden, smudsbladene BT og Ekstra Bladet bruger en retorik der ikke lader fordrukne teenagere noget efter, og medvirker til at legitimere og fremme et underDanmarks mest selvdestruktive adfærd.
Det er et krisetegn når anstændigheden smuldrer, men er løsningen så enkel, at kan vi bare kan lade være med at læse de pågældende aviser? Nej, fordi de medvirker til en stadig forråelse af vores sprog og omgangsform. Vi har alle et ansvar for at løfte det samfund, vi er en del af, så ja, djævlen ligger bestemt i detaljerne.
De syge skriver til de syge
Kommer der ikke kunder i butikken, da har man helt sikkert de forkerte varer at tilbyde. Kommer der derimod mange kunder i butikken, kan det kun skyldes, at man har de rigtige varer. BT og Ekstrabladet, vel mere end de fleste, skriver ikke som de gør, dersom det ikke gav kunder i butikken. Men netop fordi, det giver mange kunder i butikken. Det fortæller ikke nært så meget om journalisterne, som det fortæller uendeligt meget mere om befolkningen.
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
Se også
Flere indlæg af Rushy Rashid Højbjerg
- Alle kneb gælder for Søren Espersen 20. apr 00.01
- Æd dig selv, Martin Henriksen 30. mar 10.52
Debutant fremstiller to gamle mennesker usædvanlig modigt
ibyen anbefaler
-
24. maj. 2012 KL. 21.38 Biografen Volcano
- 24. maj. 2012 KL. 13.00 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
24. maj 19.05
-
24. maj 17.08
-
24. maj 13.42
-
24. maj 09.29
-
24. maj 09.25
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
- › Se flere
Seneste Skriv
-
24. maj 07.00
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
24. maj 10.25
-
24. maj 07.00
-
24. maj 00.01
-
24. maj 00.01
-
24. maj 00.41
-
24. maj 10.43
-
23. maj 14.48
-
23. maj 13.36
-
24. maj 11.38
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|















Rushy Rashid Højbjerg
Rushy revser