Her til morgen fik jeg to publikationer ned i postkassen.

Dels fik jeg lørdagens udgave af Politiken, som hen over hele forsiden og med Jesus-genkomst-typerne proklamerede: ”Lønmodtagerne vil ikke arbejde mere”.

Bag overskriften var avisen fyldt med bitre angreb på fagbevægelsen for at have sagt nej til regeringens storslåede tilbud om at få lov til at arbejde mere.

Men så fik jeg også det seneste nummer af ”Metal Hovedstaden”, som er medlemsblad for Metalarbejderforbundets københavnske afdeling, hvor jeg har været medlem, siden jeg for over tre årtier siden for første gang gik ind af porten til det hedengangne B&W-skibsværft.

I bladet gennemgår min fagforeningsformand, René Nielsen, hvordan spørgsmålet om at arbejde mere ser ud i den virkelige verden. Han tager sit udgangspunkt i et gennemsnitligt medlem på 45 år, som altid har betalt til efterlønnen.

I januar 2006 kunne dette medlem forvente at have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60 årig, hvis han ønskede det. Men på grund af de politisk dikterede – bl.a. fra EU - ændringer af efterlønsordningen og pensionsalderen må det samme medlem i dag indstille sig på at skulle arbejde til han bliver 69 år.

Konkret betyder det, at denne lønmodtager er blevet pålagt at forlænge sit arbejdsliv med 1.980 dage i forhold til for 6 år siden. Så hvad mener Politiken egentlig med, at ”lønmodtagerne vil ikke arbejde mere” og at ”modet svigtede Dansk Metal, da det blev alvor”?

Undskyld mig, men hvor mange gange skal den almindelige metalarbejder betale den samme regning med øget arbejdstid? Og er der slet ikke nogen grænser for, hvad almindelige lønmodtagere bare skal acceptere?

Eller som min fagforeningsformand skriver: ”Så at sige til vores medlemmer, at regningen ikke er betalt, eller at der ikke er betalt nok, er en direkte provokation. Når dagpengeindgreb m.m. tages med, ja, så bliver regningen allerede temmelig stor. Nu forlyder det, at vi skal droppe 1 eller 2 helligdage, så er det bare jeg siger STOP! Hvad er rimeligheden i, at vores gennemsnitsmedlem skal donere yderligere 20-40 arbejdsdage i løbet af de næste 20 år, når der allerede er afleveret 1.980 dage?”

Det er vist det, man kalder et godt spørgsmål!

Jeg siger i hvert fald tak til Metal for endelig at have sagt fra og ser med glæde frem til at betale næste måneds fagforeningskontingent på 1.075 kroner og 75 øre!