Det kan kun være vanetænkning og overdreven højlighed, der får såvel kommentatorer som konkurrenter til fortsat at nævne Brøndby i feltet af mulige medaljetagere i Superligaen efter suveræne FC København.

Realiteten er jo, at både stillingen og præstationerne understreger, at Brøndby er et bundhold i Danmarks bedste fodboldrække.

Selvfølgelig kan det altid diskuteres, om det var retfærdigt, at klubben med ti danske mesterskaber i historiebogen skulle tabe til FC Midtjylland på et straffespark, der ikke burde være fløjtet.

Til gengæld er det svært at argumentere imod, at holdet fra Herning både i det indbyrdes opgør og generelt spiller sådan, som Brøndby gerne vil, men lige nu kun kan fantasere om at gøre. Når det gælder tempo, teknik og kreativitet må FC Midtjylland ganske enkelt stå som et forbillede for truppen på den københavnske vestegn.

Og det er paradoksalt med tanke på, at Danmark netop har kvalificeret sig til endnu en EM-slutrunde med Brøndby-spillerne Michael Krohn-Dehli og Dennis Rommedahl fremhævet som afgørende bidragydere.

Selv om der indlysende må være forskel på graden af motivation til en puljefinale i EM-kvalifikationen og 12. runde i Superligaen, så siger det sig selv, at de to ikke kan falde så dramatisk i individuelt niveau i løbet af mindre end en uge.

Altså må der være noget andet galt, når to landsholdsstjerner og deres holdkammerater i den grad underpræsterer.

En indlysende forklaring er selvfølgelig, at Brøndby-truppen helt overordnet ikke består af lige så dygtige fodboldspillere som dem, Morten Olsen har til rådighed, når Danmark skal spille. Derfor lykkes det alt for sjældent at sætte Michael Krohn-Dehli og Dennis Rommedahl op til at udnytte de kvaliteter, de så underholdende udfolder på landsholdet – og selvfølgelig bliver det ikke lettere, når Mike Jensen er langtidsskadet og Oluwafemi 'Femi' Ajilore som i kampen i Herning må udgå efter en halv time.

Desuden har profilernes egen indstilling åbenlys indflydelse på præstationen. I søndagens kamp magtede Dennis Rommedahl ikke at sætte sig op til selv at gøre en forskel – og Michael Krohn-Dehli sloges tydeligvis med det temperament, der jævnligt hæmmer hans præstationer. En advarsel for et åbenlyst irritationsfrispark, endnu en advarsel for frustreret brok til dommeren og ud – det er ganske enkelt for dårligt og ukollegialt af så dominerende en skikkelse i en kriseramt trup.

Men når nogle spillere er ude af stand til at løse opgaverne i tilstrækkelig kvalificeret grad, mens andre svigter ansvaret over for kollektivet, så er det oplagt at sætte spørgsmålstegn ved, om manden, der skal sætte kursen for begge aspekter af holdets indsats, er den rigtige.

Henrik Jensen er selvsagt fredet i forhold til den katastrofe, nedrykning vil være, for Lyngby og HB Køge synes nærmest allerede degraderet.

Men i Brøndby er nedrykningsstregen ikke den målestok, man foretrækker at bruge. Derfor er der ingen tvivl om, at overvejelserne om et skifte på trænerposten må være i gang i klubledelsen, for to af landsholdets største profiler må og skal selvfølgelig kunne udnyttes noget bedre.

Og naturligvis kan det lade sig gøre at genrejse holdet.

Men hvis han hverken kan få Michael Krohn-Dehli eller Dennis Rommedahl til selv at præstere noget bedre i en sammenhængende periode eller lære deres holdkammerater at bidrage til udnyttelsen af deres kvaliteter, så er Henrik Jensen næppe manden til at gøre det.