Det er en illusion at forestille sig, at Sepp Blatter kan væltes som præsident for det internationale fodboldforbund, Fifa. Den 75-årige schweizer har gennem godt 13 år på posten ganske enkelt sat sig så eftertrykkeligt på magten, at han selv bestemmer, hvornår det er tid til at træde tilbage.

Lige som han har overlevet beskyldninger om korruption, valgsvindel og alskens andre ubehageligheder, slipper Sepp Blatter utvivlsomt også af sted med sine tragikomiske udtalelser om, at der ikke findes racisme i fodbold.

Det er i hvert fald vanskeligt at forestille sig nogen i hans organisatoriske bagland, der tør tage en konfrontation med præsidenten, inden han – formentlig – træder tilbage ved næste valg i 2015.

At magtfuldkommenheden er så stor hos den aldrende præsident er dybt beskæmmende for verdens mest populære sportsgren. Men realiteten er, at så længe alverdens fodboldforbund – altså også Dansk Boldspil-Union (DBU) – forholder sig passivt i forhold til de absurde udtalelser, så står de også bag dem.

»Jeg ville benægte det«, lød Sepp Blatters svar onsdag på CNN's spørgsmål om, hvorvidt der findes racisme på fodboldbanen.

»Der er ingen racisme. Måske bruger en spiller ord eller en gestus over for en anden, som ikke er korrekt, men ham, der bliver berørt af det, skulle være i stand til at sige, at det er et spil, at vi er i gang med en kamp. Efter kampen giver vi hinanden hånden. Det sker, fordi vi har arbejdet så hårdt mod racisme og diskrimination«, uddybede Fifa-præsidenten.

Udtalelserne forekommer nærmest groteske i forhold til den virkelighed, hvor eksempelvis det engelske fodboldforbund netop nu rejser sag mod én spiller for at optræde racistisk over for en anden. Enhver, der har været tæt på en fodboldkamp, ved, at omgangsformen mellem spillerne ofte er langt grovere end blot bramfri, så når der er anledning til at rejse en sag, mere end antyder det, at der er grund til at tage racismen i sporten alvorligt.

Derfor klinger det hult, når Sepp Blatter efterfølgende – formentlig med hjælp fra sin kommunikationsafdeling – prøver at trække i land via sin Twitter-profil.

»Racisme og diskrimination af enhver slags hører ikke hjemme i fodbold. Det har jeg sagt mange gange før og vil gøre det igen og igen. Ikke desto mindre – og det er ikke nogen undskyldning – sker det i et ophedet øjeblik, at der bliver sagt eller gjort ting på banen, som er forkert. Det betyder ikke, at der generelt er racisme på banen. Fodbold forener mennesker mere, end den deler dem«, lyder efterrationaliseringen.

Det ville klæde baglandet – blandt andre DBU – at følge engelske spillere eksempel i en klar afstandtagen til Sepp Blatters opfattelse af virkeligheden. Det sker dog næppe.