Det kunne vel kun være gået marginalt værre.

Hvis der havde stået 'Spanien' i stedet for 'Holland' på toppen af EM-slutrundens gruppe B, ville det være muligt at hævde, at Danmark havde taget det allersidste trin ned i forventningernes dybeste kælder med lodtrækningen til sommerens fodboldfest i Polen og Ukraine.

At kampene mod hollænderne, Tyskland og Portugal skal spilles i Kharkiv, Lviv og Kiev føjer kun yderligere en dimension til sortsynet efter den langstrakte forestilling med plastikbolde. Uvished om forholdene for fodboldturister i de ukendte ukrainske byer holder utvivlsomt mange rød-hvide fodboldfans fra at tage rejsen til de fjerne tribuner.

Til gengæld er tristessen et lyspunkt i sig selv, for Danmark kan kun overraske.

Ingen – vel ikke engang Morten Olsen selv – kan mobilisere ægte forventninger om, at det skal kunne lade sig gøre at gå videre fra rædselspuljen. Og måske netop deri ligger muligheden for at overraske – udgangspunktet minder i hvert fald ganske godt det, landsholdet havde for en tilsvarende slutrunde for snart 20 år siden…

Uden at læne sig alt for meget op ad nostalgien, står det selvfølgelig klart, at hverken den danske trænerstab eller landsholdsspillerne har tænkt sig at give op på forhånd, så enhver mulighed for succes vil blive forfulgt.

Og de er måske til at finde, mulighederne altså.

Selv om det i sidste ende ikke så sådan ud, så var Danmark faktisk på vej mod et godt resultat mod Holland i åbningskampen ved VM i Sydafrika, da uheldene satte ind, så det skulle vel ikke være umuligt at matche en modstander i samme formation som den danske, mens Tyskland tværer Portugal ud.

Så er portugiserne pressede og skal ud i den offensive mod Danmark, som Morten Olsen har redskaberne til at straffe – som det vel at mærke er sket før.

I den situation er det pludselig ikke så vanskeligt at forestille sig en stille og rolig uafgjort mod Tyskland, der allerede i anden kamp har sikret sig adgang til kvartfinalerne…

Selvfølgelig er det scenario tættere på drøm end virkelighed, men i udstrakt grad hviler forventningspresset i alle tre kampe langt tungere på modstandernes skuldre end på de danske.

Og husk: Under alle omstændigheder kan det kun blive en fest at se nationens udvalgte udfordre nogle af dem, der regnes for klodens bedste.