Vækst, vækst, vækst og endnu mere vækst, messer danske politikere.

Det er en gåde i en tid, hvor større produktion ikke længere giver nogen som helst mening.

Vi kan ikke æde mere eller forbruge flere computere, køleskabe, biler og fladskærme, men vor statsminister lyder, som om vi er landsforrædere, hvis vi ikke propper mere i maverne eller mere ind i vore hjem. Det må vist kaldes hendes værste forræderi mod den socialdemokratiske arv.

Og de røde og lyseblå i regeringen messer med om ’vækst’. En optælling vil nok vise, at det er ordet, som de bruger mest, efter at det længe var ’nedskæringer’.

Det er befriende at læse økonomen Jesper Jespersens kommentar i Information ’Vækst på hjernen’.

Han peger med rette på, at ’vækst’ foregives at være svaret på »et hvilket som helst samfundsøkonomisk problem«. Vækst har mening i samfund, hvor mennesker stadig går sultne i seng, men alle vi overmætte burde i stedet på skrump, for vi lever i samfund, som producerer alt for meget til skade for miljø og velfærd.

Men, fortæller politikerne os, der skal mere vækst til for at sikre miljø og velfærd.

De må jo se vælgerne som en bande tosser, der hverken kan regne eller tænke. Sagen er jo, at vi skal producere og forbruge mindre, hvis vi skal ud af en krise, der også gælder vores identitet og ære som samfundsborgere. Men hvilken politiker tør klart fortælle, at vore økonomier og personlige levevilkår skal skæres ned i stedet?

Som Jespersen skriver, da »det politiske system er for svagt og lobbyvirksomheden for stærk, så er den officielle politik, at overskudsproduktionen skal brændes af – alt imens miljøet belastes mere og mere. Samtidig med at landmændene bliver betalt for ikke at øge miljøpresset yderligere«.

Og banker betales for at sjofle videre med fælles værdier.

En amerikansk senatsrapport viser, at verdens største bankgruppe, HSBC, med hovedsæde i London, har været med til de mest lyssky transaktioner af dollar til narkohajer og terrorgrupper. Penge fra statskasser og illegale transaktioner er gængse veje ud af bankkriser og direkte kurs mod nye kriser, hvor livet gøres stadig mere usikkert for os alle.

Man bliver jo revolutionær af det svineri, men Enhedslistens tur i agurketidsmaskinen viser jo, at det ord skal man være varsom med. Måske kan det hviskes mellem venner, når agurketiden er ovre.

LÆS DEBATStøvregn eller skybrud i dansk politik?

Tilbage til min helt i disse dage, Jesper Jespersen, der skriver: »Men da dansen omkring guldkalven blev indledt, var der ingen, som gjorde sig tanker om, hvorledes dansen kunne bringes til ophør. For det økonomiske præsteskabs identitet knytter sig til vækst i pengeøkonomien.

Men det glemmes, at hverken social gæld endsige miljøgæld kan tilbagebetales med guldmønter. Det giver derfor mening at agitere mod de vækstøkonomer, der fortsat rådgiver rige landes regering, som om vækst var løsningen på de samfundsøkonomiske problemer«.

Hørt, hørt. De problemer er ikke blevet mindre, snarere tværtom, af de sidste årtiers økonomiske vækst.

Lad os gøre som Jespersen og genlæse den amerikanske økonom John Kenneth Galbraiths ’Det rige samfund’. Et kærkomment råd til sommerlæsning, for bogen påviste for over 50 år siden, at det ikke var produktionens størrelse, men dens fordeling, der kan skabe fremtidens velfærd.

Og så kan vi jo gå videre til Galbraiths ’Det nye industrisamfund’, hvor han påviser, at forøget forbrug hænger sammen med fald i sociale ydelser. Kan I høre ekkoet fra dansk regeringspolitik?

Ellers falder 10-øren måske ved det kendte Galbraithcitat: »Det er en mærkværdig idé, at de rige arbejder bedre, hvis de hele tiden bliver rigere, mens de fattige bare arbejder bedre, hvis de bliver fattigere«.

Det citat kan vi rige bruge til at afvise at arbejde mere for at blive rigere. Og de fattige kan fint bruge det imod al snak om, at de bare ikke vil arbejde, så de må fratages nogle sociale ydelser. Så kan de lære det, kan de, lyder det fra regeringen. Og imens bliver politikersnakken fattigere og fattigere.

Det gør mig bare åh så trist om hjertet.

De sidste ord skal vor kloge professor Jespersen have: »For øget velstand gør ikke de vestlige samfund lykkeligere, endsige bæredygtige«. Og det kan også konkluderes, at det gør vor samfund dummere og dummere og stadig mere blottet for empati og visioner.

Hvis I derinde i regeringskontorerne ikke har læst Jespersens kommentar, så få det gjort. Og vi er nok mange, der gerne så en stor Folkebevægelse mod Vækst.