Der er god fornuft i igen at tale om en tredje vej ud af krisen og frem til bæredygtighed i 'den fremtid, vi ønsker', som slutdokumentet fra klimatopmødet i Rio i juni så ambitiøst hed.

Folk så forskellige som Tony Blair, Gerhard Schröder og Enhedslisten har talt om en tredje vej. En britisk kommentator kaldte Blairs tredje vej for et Loch Ness Uhyre, som alle taler om, men kun fantaster har set.

Men en farbar tredje vej må handle om netop at gå imod væksthysteriet.

De hastige ændringer af vores samfund synes afspejlet i ekstreme vejrfænomener, der er tredoblet siden 1980. Tornadoer, flodbølger og ildstorme fejer huse og veje væk og truer hele byer. Vi har set en erodering af grundpillerne, der for få år siden stod ret så stabilt.

Det ekstreme politiske og naturmæssige vejr vasker også troen på velfærdsstaten og solidaritet væk. De rammer grundværdier og gør os mere provinsielle i globaliseringens tid.

Den polske sociolog Zygmunt Bauman kalder det »et skifte fra fast til flydende modernitet« med en mere og mere flydende økonomi, hvor penge flakser rundt på minisekunder, og virksomheder rejses og falder i lyntempo. Den ungarske økonom Karl Polanyi kalder det »markedsutopisme«, der skiller økonomi fra samfund. Mobilitet er markøren.

300.000 passagerer er nu konstant i luften over USA.

Fredag opfordrede jeg på denne plads til dannelse af en folkebevægelse mod vækst. Blandt mange læserreaktioner var en fra Morten Hoxbro, der har undret sig over tidlig kornhøst. Men man »giver det bare Roundup, der sætter væksten i stå og kan høste fem dage efter. Se, det er vækst!«.

LÆS OGSÅ Lad os skabe Folkebevægelsen mod Vækst

Bogen 'Nedtur' af filosofiprofessor Vincent F. Hendricks og nationaløkonom Jan Lundorff Rasmussen er ikke bare historien om, at finansmarkederne faldt, men også at vi alle faldt for manipulation og vores egen psykologi. Som der står på bogens omslag: »Ideen om det fornuftige menneske blev sat på prøve«.

Altså ikke kun historien om grådige finansfolk, der sætter den lille mands penge over styr. Også den lille mands naivitet og dumdristighed.

Vi kan skælde ud på politikere og finansfolk, men det handler også om os selv. Vores tro på den evige optur, som jeg selv er vokset op med. Var ung, da alle muligheder syntes at stå åbne for os. Ja, så selv om man var tonedøv, kunne man blive pianist. Anderledes vanskeligt er det at være ung i dag!

Pierre Lemaitre er blandt mange tilhængere af ideen om en folkebevægelse mod vækst, »Blandt andet fordi det menneskeskabte trusselskompleks efter al sandsynlighed er langt alvorligere end almindeligt antaget; dels fordi tidsmarginen, der er til rådighed for at undslippe truslen, sandsynligvis er langt kortere«.

Bent Holdt Jørgensen: »Jeg vil gerne være med i din hviskegruppe.« Ja, hviskegruppe er nok det rette navn foreløbig, især hvis vi skal starte med os selv, som Lasse Dalén skriver: »Al begyndelse væk fra økonomisk vækst må starte med egen økonomi! Bliv uafhængig af din bank – gældfri«.

Lars Hutters: »Håber, at det er indledningen til, at min avis Politiken vil forsøge at vurdere løsninger på den omfattende krise, - frem for at forfølge Enhedslisten i agurketiden«.

Moderne økonomi går ud fra, at mennesket er et selvcentreret, 'homo economicus'. Det går sociologen Adrian Pabst imod i et essay til OpenDemocracy og kalder mennesket et »gaveudvekslende dyr«, naturligt disponeret til samarbejde til fælles gavn.

DEBAT Hvis væksten fortsætter, eksploderer verden

En tredje vej betyder nytænkning af økonomi og en »alternativ antropologi« til omformning til »civil økonomi« med »velfærd indstøbt« i samfundet. Kloge ord fra Pabst om en stræben, som nok har været afspejlet i protestbevægelser rundt i verden siden 2011.

Det er oprør imod adskillelsen af økonomi og samfund: »Både bureaukratiske stater og uhæmmede frie markeder er stort set afkoblet fra det civile samfunds medierende institutioner, som således er underlagt den globale 'markedsstat'«.

En tredje vej, baseret på gensidighed og fælles interesser, må være at skabe institutioner, der kobler økonomi og samfund sammen. Således kan den økonomiske krise ses som en unik mulighed for ikke blot at skabe balance i økonomien igen, men også at omforme velfærdsstaten på grundlag af civile samfunds selvorganisering.

Markeder og stater, der er indstøbt i de sociale relationer, som jo udgør selve samfundet. En tredje vej handler helt enkelt om at gøre samfundet civilt.