Statistikere og statistik bliver ofte gjort til genstand for ikke bare morskab og vittigheder, men også kritik og ringeagt.

Den amerikanske humorist Mark Twain og forfatter samt den britiske forfatter og premierminister Benjamin Disraeli har således begge lagt navn til formuleringen, at »der findes tre slags løgne: løgn, forbandet løgn og statistik«.

Så er anseelsen vist så nær bunden, som noget kan være.

I denne uge har Danmarks Statistik stået for skud på lignende vis.

Dagbladet Børsen afslørede tirsdag, at Danmarks Statistiks opgørelse af boligpriserne de seneste fem måneder har undervurderet det faktiske prisniveau fra første offentliggørelse til femte revision med i gennemsnit 2,1 procent.

Det førte til overskrifter som ’Forkerte boligtal øger krisen’ og ’Statslig talbrøler koster boligejere dyrt’.

LÆS MERE Boligtal fra Danmarks Statistik er fulde af fejl

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slog på grundlag af revisionerne fast, at »vi skal kunne stole på boligtallene«, fordi »det er et stort problem, hvis upræcise tal fra Danmarks Statistik skræmmer købere væk«.

Og Dansk Ejendomsmæglerforening meldte, at »det brager ud i medierne, at det hele er skidt, og på den måde får tallene lov til at sætte en dagsorden, der ikke er heldig«.

Det er muligt, at Danmarks Statistik burde udføre sine opgaver bedre. Den mulighed er til stede i mange arbejdssammenhænge. Og statistikerne kunne sikkert have advaret mere om den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen. Det vil med stor sandsynlighed ske fremadrettet. Og på sigt, når statistikken har længere tid på bagen, vil det være muligt at indkredse den statistiske usikkerhed på de første offentliggørelser.

Men her og nu er det ikke nogen hemmelighed, at der er tale om en ny og hurtig statistik, der er blevet til efter pres fra brugerne.

Det er ej heller hemmeligt, at statistikken bygger på et nyt administrativt register. Og det er tydeligt deklareret, at de tidligst offentliggjorte tal kun bygger på 70 procent af indberetningerne.

Forventelige revisioner
Det sidste indebærer, at man ikke kan forvente, at disse tal er helt korrekte fra starten. Og det er en af grundene til, at tallene kan revideres op til otte gange. Omvendt generer det givet Danmarks Statistik, at de hidtil foretagne korrektioner alle er i opadgående retning. Men man skal lige have blik for proportionerne.

De fleste, der forsøger at tage temperaturen på boligmarkedet, vi gå op i prisudviklingen i højere grad end prisniveauet, og målt på udviklingen i priserne ligger Danmarks Statistik kun godt og vel en procent for lavt.

Vender vi tilbage til prisniveauet, som naturligvis er relevant for køber og sælger, svarer et for lavt niveau på 2,1 procent til 31.500 kroner for en bolig til 1,5 millioner kroner. Det er naturligvis penge, som sælgere hellere vil have end opgive. Men der ses afslag i konkrete handler, som er langt større end det tal.

Omvendt svarer de godt 30.000 kroner i højere købspris ikke til nogen synderlig høj månedlig merydelse ved det aktuelt lave renteniveau. Bevares også 100 kroner mere om måneden kan være det, der helt velbegrundet får køber til at afstå fra en handel. Men omvendt vil det være svært at argumentere for, at denne merydelse for køber eller den tabte friværdi for sælger i forhold til Danmarks Statistiks månedsopgørelser er styrende for udviklingen på boligmarkedet.

Derimod er der måske mere grund til selvransagelse blandt brugerne af statistikken – deriblandt medierne. En pointe, Realkreditforeningen foldede ud i samme udgave af Børsen med en påpegning om, at man skal være varsom med at tillægge månedstal for stor værdi.

I samme åndedrag kan man sige, at det med lanceringen af den nye statistik, uanset hvor upræcis, den viser sig at være, først vil være meningsfyldt at begynde at foretage metodemæssige kvaliteter, når vi er henne ved årets slutning. Ellers er risikoen for et korrigeret forkert tal til et mere forkert for stor.

Korrektionerne er en understregning af, at massevis at statistik fra store talproducenter som Danmarks Statistik og Eurostat ikke er totaltællinger fra start til slut. Massevis af tidsserier skabes i kraft at delvise indberetninger, der baseret på kortlagte mønstre opregnes til et hele. Fordi den totale optælling er umulig, for omfattende, for dyr eller for omstændelig og langsom.

Hyppige revisioner
Det er en væsentlig pointe, som enhver statistikbruger bør have for øje. Er de mønstre, de delvise indberetninger regnes op fra, gode, bliver tallene det også. Er det omvendt ikke tilfældet, vil der komme hyppige revisioner.

Det er for eksempel tilfældet, hvis man kaster et blik på nationalregnskabet. Her er der hyppigt tilbagevendende revisioner af de kvartalsvise opgørelser, og de spiller en langt større rolle for vurderingen af økonomien end revisionerne af boligpriserne.

Alene i det seneste nationalregnskab for første kvartal i år er der foretaget justeringer af alle de otte hovedtal, der indgår i forsyningsbalancen, og det samme er tilfældet for de underkomponenter, Danmarks Statistik rapporterer.

Ser man for eksempel på hovedkomponenten bruttonationalproduktet, så er den kvartalvise vækst i 4. kvartal i forhold til kvartalet før nedjusteret med 0,2 procentpoint til -0,4 procent. Til gengæld mener Danmarks Statistik nu, at økonomien voksede med 0,4 procent i årets første kvartal i forhold til kvartalet før mod det tidligere skøn på 0,3 procent.

På underkomponenter er justeringerne langt større.

Danmarks Statistik mener for eksempel nu, at de faste investeringer i maskiner voksede med 12,1 procent i første kvartal i forhold til kvartalet før, hvor opgørelsen fra maj i år var på 6,9 procent. Sådan er virkeligheden desværre, når man omgås med hurtige opgørelser, der af samme årsag udsættes for tilbagevendende justeringer.