»Lige nu gætter jeg på, at min bedste chance er at tage til Tyskland, hvor jeg kan lære tysk og tjene lidt penge ved at vaske tallerkner«, siger den 27-årige spanske kunsthistoriker Javier Colilla:

»Chancerne for at få et job i Spanien er stort set ikke-eksisterende«.

Trods sin universitetsuddannelse kan Colilla ikke engang blive opvasker i hjembyen Madrid, hvor han ligesom titusinder af andre unge spaniere i lørdags demonstrerede mod de offentlige nedskæringer.

Halvdelen af landets unge står uden arbejde, mens en ny bankkrise truer, og spareplanerne aftalt med EU efterlader meget lidt albuerum til at skabe vækst. Regeringsleder Mariano Rajoy er under stadig større pres for at bede om en slækkelse af de europæiske budgetkrav.

Mens Spaniens unge brugte sidste weekend på protester, kæmpede Grækenlands præsident længere mod øst en sisyfos-kamp i et sidste forsøg på at samle landets dybt splittede partier i en regering.

Det mislykkedes, og derfor bliver statsrådsformand Panagiotis Pikrammenos i dag panikudnævnt til leder af endnu en teknokratregering i Athen, mens grækerne forbereder sig på endnu et valg. Det bliver formentlig 17. juni.

En dato, som EU’s ledere vil afvente med bæven, når de i næste uge samles til et ekstraordinært topmøde for at byde Frankrigs nye præsident, socialisten François Hollande, velkommen i kredsen.

Begivenhederne i Madrid og Athen afspejler en voksende politisk krise, som er i færd med at stjæle dagsordenen fra Hollande og gøre det sværere for ham at finde et kompromis med Tyskland om en ny vækstdagsorden for Europa.

Værst og mest uforudsigelig er den politiske situation i Grækenland. Den vigtigste sejrherre fra forrige søndags græske valg, venstrefløjspartiet Syrizas leder, Alexis Tsipras, har afvist en koalition med de konservative og socialdemokraterne.

Tsipras har i stedet sat sig i spidsen for en hastigt voksende bevægelse af grækere, der ikke længere vil binde sig til de hårde sparekrav fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF. Selv, hvis det betyder tab af aftalte lån på op mod 1.000 mia.kr. Og selv, hvis det betyder, at Grækenland må gå statsbankerot og forlade Europas møntunion.

Da François Hollande i går trodsede både torden og lynild i det europæiske luftrum for at besøge forbundskansler Merkel i Berlin, skyndte de sig at udtrykke fælles støtte til Grækenland.

Men i Tyskland bryder både finansminister Wolfgang Schäuble og centralbankchef Jens Weidmann nu det hidtidige tabu ved åbenlyst at sige, at grækerne kan blive nødt til at sige farvel til euroen, hvis de ikke overholder deres låneforpligtelser.

Både Grækenland og euroen står i et »afgørende øjeblik«, som EU-præsident Herman Van Rompuy sagde i København i fredags. Både det græske kaos og Spaniens truende krise vil overskygger dagsordenen.

»Hvis den græske exit kommer nu, så sker det på et tidspunkt, hvor både Italien, Portugal og Spanien også er ekstremt sårbare og risikerer at blive revet med«, skriver den spanske avis El Paìs.

Det er midt i denne eksplosive situation, mens finansmarkederne endnu en gang spekulerer i et sammenbrud, at Frankrigs nye leder skal have Angela Merkel med på et kompromis om en ny vækstpakke for Europa.

Det er Merkel, der de seneste år med den franske forgænger Nicolas Sarkozys støtte har ledet euroen og EU på en benhård sparekurs.

Kansleren kan godt acceptere visse vækstinitiativer, men især hvis de er gratis – og kun, hvis de ikke truer reglerne om budgetdisciplin i den nye europæiske finanspagt. Der skal altså findes et kompromis for at genstarte det parløb mellem lederne i Paris og Berlin, som er så afgørende for europæisk politik og økonomi.

Allerede i sidste uge holdt François Hollande møder med Van Rompuy og med euroformand Jean-Claude Juncker for at bane vej for en fransk formuleret pakke med vækstinitiativer, som ikke truer Angela Merkels finanspagt.

Hollande er kendt som pragmatiker, men han skal på den anden side kunne demonstrere en konkret, ny europæisk dagsorden under et ekstraordinært EU-topmøde i næste uge.

Og her gør det græske valgs sejrende kræfter pludselig livet meget sværere for manden, der sejrede i Frankrig.

»Det, der sker i Grækenland, gør ikke opgaven nemmere. For ud over den økonomiske og sociale krise står vi nu med en politisk krise, som ingen kan forudse konsekvenserne af«, siger en af François Hollandes nærmeste rådgivere til avisen Le Monde.

Situationen i Athen skaber et dilemma for Frankrigs nye leder. På den ene side kan han ideologisk have lyst til at bruge det græske kaos som bevis for faren ved ensidige spareplaner. På den anden side er det en urealistisk og riskabel vej i forhold til Tyskland.

Den græske venstrefløjs appel til EU om genforhandling af låneaftalen og forståelse for landets vækstbehov er en åbenlys udfordring til François Hollande: Vil han give Grækenland luft til vækst, eller vil han ligesom sin borgerlige forgænger svinge sparekniven sammen med Merkel?

Den forenklede fremstilling må passe Hollande meget dårligt. For han kan måske nok få en eller anden vækstplan i EU; men han kan ikke redde Grækenland, hvis grækerne bryder alle aftaler.

Ligesom andre europæiske ledere kan François Hollande lige nu kun håbe på et mere håndterligt resultat ved grækernes næste valg i juni.

Der er bare intet, der tyder på, at en ny valghandling kan hugge grækernes gordiske EU-knude over. Tværtimod siger meningsmålingerne, at landets euroskeptiske partier vil få endnu flere stemmer næste gang.