Hvis du ligesom cirka 100 millioner andre tv-seere zapper ind på det internationale Melodi Grand Prix i aften, så hold lige øje med hårrejsningen på det hoppende tvillingepar, der repræsenterer Irland nede i Aserbajdsjan. Det hår er nemlig demokratisk valgt.

Duoen Jedward – de identiske brødre John og Edward Grimes – er i hjemlandet kendt for deres kreative frisurer, og de har bedt fanskaren stemme på nettet om, hvorvidt håret skal ligge ned eller stå op i luften, når de går på scenen i Baku Crystal Hall med den irske sang ’Waterline’.

Mange irere kan finde på at sige, at de egentlig hellere vil dyste om poptvillingernes frisurer end møde op ved urnerne til næste uges folkeafstemning om Irlands deltagelse i Europas finanspagt.

»Hvorfor sender I ikke Jedward for at repræsentere os? De ville da i det mindste måske forsvare Irlands interesser«, sagde lederen af partiet Sinn Féin, Gerry Adams, da premierminister Enda Kenny forleden aften drog til EU-topmøde i Bruxelles.

Kenny håber, at de europæiske lederes planer om en jobskabende vækstpakke kan overbevise nogle af tvivlerne, når vælgerne på den kriseramte grønne ø på torsdag skal godkende eller forkaste finanspagtens stramme budgetkrav.

Irerne er de eneste af borgerne i de 25 EU-lande, der har skrevet under på finanspagten, som skal stemme om den.

Og pudsigt nok bliver de spurgt samme dag, som Folketinget ventes at godkende Danmarks tilknytning til den nye europagt uden de store sværdslag.

Meningsmålingerne forudsiger en relativt sikker sejr til ja-siden i Irland, der er anført af den borgerligt-socialdemokratiske regeringskoalition, erhvervslivet og størstedelen af landets meget magtfulde landbrugsorganisationer.

Men målingerne har før taget fejl, da irerne stemte nej til både Nicetraktaten i 2001 og Lissabontraktaten i 2008. Begge gange måtte de andre EU-lande bagefter give Irland indrømmelser, så der kunne hives et ja hjem ved nye afstemninger.

Det bliver i princippet ikke nødvendigt, hvis irerne siger nej denne gang. På grund af en blokade fra Storbritannien og Tjekkiet er finanspagten nemlig ikke nogen EU-traktat, men en mellemstatslig aftale for de resterende 25 lande både i og uden for euroen, herunder Danmark.

Finanspagten stipulerer endda, at det kun kræver ratificering (demokratisk, national godkendelse) i 12 lande, før aftalen kan begynde at træde i kraft.

Ikke desto mindre vil det være et ualmindelig skidt politisk signal for tilliden til EU’s tysk inspirerede sparepolitik, hvis Irland stemmer nej. Og det vil give de danske politikere et forklaringsproblem, hvis eurolandet Irland stemmer nej til en traktat om eurodisciplin, som Folketinget samtidig med stor begejstring hægter Danmark på.

Den irske regering virker nærmest rædselsslagen for, at det skulle kunne ske på et tidspunkt, hvor Irland efter flere års ørkenvandring endelig så småt er på vej ud af krisen – i høj grad takket være kriselån garanteret af de europæiske partnere.

»Det er en afgørende beslutning for det irske folk, som rækker videre end både denne og den næste regering«, formaner premierministeren de irske vælgere.

Finanspagten indebærer, at Irland skriver en »gylden regel« om loft for offentligt underskud ind i landets forfatning, mens vi i Danmark nøjes med en budgetlov.

Modstanderne, blandt andre Sinn Féin, græsrodsorganisationer og store dele af landets fagbevægelse, beskylder regeringen for at true vælgerne til at godkende forfatningssikrede EU-sparekrav. »Det hele handler om frygt og penge«, som en modstander udtrykker det.

Mens buh-råbene ofte runger på de offentlige møder, advarer regeringen og erhvervslivet om, at et nej til finanspagten vil fratage Irland muligheden for lån fra eurolandenes permanente redningsfond, ESM. Europaminister Lucinda Creighton beskylder direkte modstanderne for at lyve, når de siger, at Irland stadig vil kunne få kriselån, hvis finanspagten bliver stemt ned. »Det står meget, meget klart: Hvis vi ikke får et ja ved folkeafstemningen, så har vi ingen adgang til ESM«, siger Creighton til Irish Times.

I midten af debatten står en splittet irsk fagbevægelse, der på den ene side ikke bryder sig om finanspagten, men på den anden side er bange for at lukke døren til euroens krisefond med over 3.700 mia.kr. i fælles garanterede lån.

»Vi er forbandede, hvis vi siger ja, og forbandede, hvis vi siger nej«, lød det i går fra David Begg, generalsekretær for Irlands fagforeningssammenslutning, ICTU.

Derfor giver fagbevægelsen ingen fælles anbefaling til de irske vælgere, hvoraf en tredjedel ifølge meningsmålingerne stadig ikke har besluttet sig.

Gad vide, hvad LO og FTF ville have anbefalet, hvis finanspagten var kommet til folkeafstemning i Danmark?

ICTU er blandt dem, der har forsøgt at få den irske regering til at udskyde folkeafstemningen, fordi EU er ved at diskutere at hægte en vækstpakke på den.

Men det afviser premierminister Enda Kenny med henvisning til, at der ikke bliver lavet om på selve den finanspagt, som fem lande allerede har ratificeret.

Det samme sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da hun forleden fik spørgsmålet i Folketingets europaudvalg.

Så på torsdag 31. maj stemmer både de irske vælgere og de danske folketingsmedlemmer om Europas finanspagt.

Det skal blive interessant at se, om irerne er lige så positive over for traktaten som de fleste danske politikere.