Nu da de vigtige parlamentsvalg i Frankrig og Grækenland er overstået, vil Europas ledere for alvor åbne den store og svære debat om fremtiden for euroen og det europæiske samarbejde som helhed.

Grækenland vil igen fylde meget i de kommende dage, men uanset den grundstødte græske økonomis videre skæbne vil de toneangivende europæiske lande nu kæmpe hårdt for at nå til enighed om en ny køreplan for det kriseramte EU.

I weekenden har den nye franske præsident, François Hollande, rundsendt et notat til lederne i alle de andre medlemslande.

Under titlen »En pagt for vækst i Europa« forslår han at bruge 900 milliarder kroner på jobskabende EU-projekter.

Det 11 sider lange franske forslag, som søndag blev lækket til avisen Journal du Dimanche, indeholder også meget ambitiøse planer om fælles gældsansvar, en bankunion for eurolandene og et fremstød for en europæisk finansskat, som Danmark hidtil har været meget skeptisk over for.

Der eksisterer stadig væsentlige uenigheder mellem Frankrigs præsident og den tyske forbundskansler, men der er også tegn på, at Hollande og Angela Merkel nærmer sig hinanden. For de er under stort pres fra resten af verden for at finde en troværdig vej ud af eurokrisen.

Et pres, som europæerne vil få at føle under disse dages G20-topmøde i Mexico og igen under FN's verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i brasilianske Rio de Janeiro i denne uge.

USA, Kina, Japan og de andre lande ser til med voksende rædsel, mens gælden i de stagnerede sydeuropæiske økonomier truer med at splitte euroen ad.

»De andre lande kan ikke forstå, hvorfor de europæiske ledere ikke i fællesskab kan tage ansvar for en grundlæggende løsning«, siger Thomas Klau, der er seniorforsker ved tænketanken ECFR.

Trods sparekrav, finanspagt og redningspakker på flere tusinde milliarder kroner i løbet af det seneste par år fortsætter krisen i Sydeuropa, hvor en mulig græsk fallit truer med at vælte banker og offentlige økonomier i langt større eurolande som Spanien og Italien.

Hollande vil have finansskat

I en situation, hvor Grækenlands euromedlemskab er usikkert og truer med at skabe en dominoeffekt af bankkrak og offentlige gældseksplosioner i andre sydeuropæiske lande, er utilstrækkeligheden i selve euroens konstruktion blevet udstillet for alverden.

Der mangler simpelthen mekanismer til at håndtere gæld, underskud og finanspolitik i de 17 lande, som deler fælles valuta. Det nærmer sig knald eller fald for eurosamarbejdet. Derfor voksede EU-institutionernes opfordringer om tættere samarbejde i sidste uge.

EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, advarer om, at resten af verden nu »peger på EU som roden til alle verdens problemer«. Han opfordrer til et »meget stort skridt« i retning af en europæisk bankunion allerede næste år.

Bankunionen skal indeholde centraliseret europæisk kontrol med bankerne, fælles indskydergaranti og et system med en fælles pengekasse til bankredninger, så det ikke længere er et problem for de nationale offentlige budgetter.

Med sit forslag om en vækstpagt op til weekenden gjorde den franske præsident sig også til varm fortaler for en bankunion styret af en reformeret udgave af Den Europæiske Centralbank - helst med adgang til en fælles pose penge, inddrevet blandt andet ved hjælp af en skat på finansielle transaktioner.

Ifølge Journal du Dimanche ønsker Hollande allerede nu at afsætte cirka 410 milliarder kroner i overskydende penge fra EU's strukturfonde, tilføjet lån på omkring 450 milliarder kroner fra Den Europæiske Investeringsbank ( EIB) og spædet op med andre, nye typer lån via såkaldte projektobligationer for 35-40 milliarder.

I alt op mod 900 milliarder kroner til »vækstinitiativer med hurtig effekt, som kan vedtages allerede i juni«.

Desuden skal en række nye jobprojekter inden for teknologi og infrastruktur »udvikles inden årets udgang samtidig med skabelsen af en skat på finansielle transaktioner«.

Op til det franske parlamentsvalg i søndags har det samtidig været vigtigt for François Hollande at stå fast på sine tanker om at dele gældsansvaret via euroobligationer. Kansler Merkel har på sin side været forsigtig i sine udtalelser, som har været balanceret mellem advarsler mod håb om »mirakelløsninger« og en gradvis åbning for nye tanker.

Nogle har fremstillet det som en splittelse mellem Frankrig og Tyskland. Men faktisk begynder man at kunne se omridset af et fransk-tysk kompromis.

Det vil få mere kød på, når lederne af de fire største eurolande samles i Rom på fredag - samtidig med et europæisk finansministermøde i Luxembourg.

Fra vækstpagt til finansunion

Kompromiset kan omfatte vedtagelse af Hollandes vækstpagt på EU-topmødet 28.- 29.juni, fulgt af relativt kortsigtede planer om en form for gældsfond og en bankunion for i hvert fald eurolandene.

Derefter følger mere langsigtede drøftelser af traktatændringer, som i løbet af 5-10 år kan føre til euroobligationer og en form for finanspolitisk union.

Den udvikling har Storbritannien som det største land uden for euroen sagt klart nej til at være med i. Men briterne opfordrer i samme åndedræt meget kraftigt eurolandene til at lave en bankunion.

Samtidig åbner Merkel for, at eurolandene om nødvendigt må skabe en finansunion uden os andre: »Vi har behov for en mere fælles finanspolitik. Vi kan ikke stå stille, fordi nogle lande ikke vil være med«, sagde hun forleden til tysk tv.

Samlet set forudskikker alle meldingerne et kvantespring i eurosamarbejdet, som kan udløses på næste uges EU-topmøde.

Og som endnu en gang åbner for svære spørgsmål om, hvor Danmark står i udviklingen mod mere union.