Det var en anden 'Super Mario', de mange tusinde italienere i Roms gader jublede over - nemlig fodboldstjernen Mario Balotelli, der med sine to scoringer vandt Italien en plads i EM-finalen i morgen aften.

Men havde de i stedet fulgt dramaet under EU's topmøde natten til i går, kunne mangen en italiener lige så godt have heppet på deres regeringsleder, Mario Monti, som også engang gik under kælenavnet 'Super Mario'. For mens den ene Mario bankede Tyskland af banen i Warszawa, vandt den anden Mario en bemærkelsesværdig armvridning med Tysklands forbundskansler i Bruxelles.

Montis metoder var hårde, da den ellers normalt så afdæmpede økonomiprofessor sammen med Spaniens leder, Mariano Rajoy, tog Europas vækstpagt som gidsel for krav om bedre adgang til nødlån og hjælp til truede banker.

Og da røgen lettede klokken halv fem i går morges efter 14 timers intense forhandlinger, så havde Sydeuropas to største eurolande fået, hvad de kom efter.

Angela Merkel spøgte bagefter med, at hun havde talt en del fodbold med Monti.

Men den politiske kamp mellem nord og syd var langt mere alvorlig: Kansleren havde på forhånd pure afvist enhver snak om hurtige ' mirakelløsninger' for de belejrede økonomier mod syd, der var desperate over de tilsyneladende endeløse rentestigninger på deres gæld.

Alligevel bøjede Merkel sig til sidst, og det skabte et meget stort gennembrud i forhandlingerne om et nyt og langt tættere europæisk samarbejde.

»Vi har taget beslutninger, der var utænkelige for bare få måneder siden«, sagde EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, bagefter. Han betegnede det som et meget stort skridt i retning af en bankunion, at toplederne blev enige om at skabe et fælles europæisk finanstilsyn bestyret af Den Europæiske Centralbank.

Målet er at oprette den nye bankmyndighed allerede inden udgangen af dette år. Og når den er på plads, åbner det for topmødets anden store beslutning: At EU's nye redningsfond, ESM, med over 3.700 mia. kr. vil kunne bruges både til bankredninger og til at opkøbe statsobligationer fra nødlidende eurolande.

Det kompromis giver Spanien og Italien luft, og beslutningerne fik straks europæiske aktier til at stige sammen med eurokursen, mens renterne på spanske og italienske statslån faldt lige så markant.

Aftalen tillod samtidig den endelige vedtagelse af en vækstpagt med 900 mia.kr. i lån og omdirigerede EU-penge til jobskabende industriprojekter rundt om i Europa samt et historisk kompromis om en europæisk patentdomstol.

Og midt i det hele bekræftede lederne fra ti lande anført af Frankrig og Tyskland, at de allerede inden årets udgang vil have en fælles finansskat på plads gennem et såkaldt forstærket samarbejde.

Alt i alt en serie vidtrækkende resultater, der både er mere konkrete og hurtigere opnået, end de fleste havde forventet fra et meget svært topmøde.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt ( S) gentog, at Danmark som udgangspunkt ikke er med i bankunionen - men hun var mere end tilfreds med det sidste topmøde under dansk unionsformandskab.

»Jeg ved ikke, om vi skal råbe hurra. Men jeg synes godt, at vi kan lette lidt på hatten, i forhold til at man i nat har fået en løsning på den bankkrise, som man så var under opsejling i Italien og Spanien«, sagde Helle Thorning.

De vanskelige forhandlinger om Europas akutte økonomiske problemer gjorde, at der ikke var så meget tid til at diskutere en række endnu mere ambitiøse og langsigtede forslag fra EU-præsident Herman Van Rompuy.

Sammen med lederne af Den Europæiske Centralbank, kommissionen og eurogruppen har Van Rompuy fremlagt en kontroversiel rapport med forslag om blandt andet deling af eurolandenes gældsansvar og andre store skridt i retning af en mulig ny traktat om finanspolitisk union.

Men firemandsgruppen fik et klart mandat til at involvere alle medlemslandene i en diskussion om forslagene og levere en mere konkret rapport i oktober. Målet er at vedtage en præcis køreplan i december.

»Der er forskellige meninger om planerne, og det er ikke så mærkeligt. Men vi har bedt dem gå videre med arbejdet«, sagde forbundskansler Merkel.

Frankrigs præsident, François Hollande, betegner det som et skifte til en »ny etape« i det europæiske samarbejde.

»Vi har taget væsentlige skridt mod fremtiden, og vi har defineret en vision for euroen. Vi vil gå videre, og ved hvert skridt vil vi skabe mere solidaritet og tættere samarbejde«, sagde han.

François Hollande åbner også for, at de 17 eurolande kan blive nødt til at skabe deres egne institutioner i en finansunion, hvis Danmark, Sverige, Storbritannien og andre lande uden for møntunionen ikke vil med i det videreudviklede samarbejde.

»Hvis vi skal vente på alle 27 EU-lande, risikerer vi at vente i meget lang tid«, sagde præsidenten.

Det danske formandskab sluttede med et stormfuldt topmøde, hvor der alligevel blev sat store skibe i søen for euroen.

Gennembruddet sætter gang i en udvikling, som i de kommende år vil udfordre Danmarks plads i det europæiske samarbejde mere end nogensinde.