Her har vi et mindre land i det nordlige Europa. Samfundet hører til de mest velstående i EU, før i tiden med en selvopfattelse præget af tolerance - men nu føler mange borgere sig truet af indvandringen, krisen og udviklingen i det europæiske samarbejde.

Landets tidligere borgerlige regering havde gjort sig afhængig af et nationalistisk parti på højrefløjen for at få flertal.

Grænsekontrollen bliver strammet til kanten af Schengensamarbejdet.

Der bliver talt om EU-forbehold, 24-års regel for indvandrere og mere frihed fra ' diktaterne' fra Bruxelles. Så nærmer et valg sig, og en socialistisk leder trodser dele af sit splittede partibagland med det mål måske for første gang at komme i regering.

Han er en tidligere lærer fra provinsen, hvis sympatiske og folkelige stil har givet partiet en bredere appel. Men det kræver kompromiser at gribe efter magten, og han må gå en vanskelig balancegang for at undgå beskyldninger om at sælge ud af de venstreorienterede idealer.

Lyder det bekendt? Det er imidlertid ikke en beskrivelse af Danmark før valget sidste år, men af Holland op til landets parlamentsvalg om godt to uger.

Den afgående magtduo hedder ikke Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard, men Mark Rutte og Geert Wilders.

Og den socialistiske skolelærer i denne historie hedder ikke Villy Søvndal, men Emile Gerardus Maria Roemer.

Læg mærke til det navn. For hvis meningsmålingerne op til valget onsdag 12. september taler sandt, bliver Emile Roemer måske Hollands nye regeringsleder - eller i hvert fald en helt central ny magtfaktor i hollandsk og europæisk politik.

En magtfaktor midt i eurozonen, i et af det europæiske samarbejdes grundlæggerlande, som kan komme til at skabe et afgørende skred i den tyskledede debat om spareplaner og finansunion.

»Skal jeg betale en latterlig bøde til EU, hvis Hollands underskud er over 3 procent? Det bliver over mit lig«, sagde Emile Roemer for nylig til avisen Het Financieele Dagblad.

Siden har han forsøgt at nuancere den udtalelse lidt for ikke at virke for rabiat til at være statsministerpotentiale. Men Emile Roemer kan allerede smage sejren: To meningsmålinger har forudsagt, at hans parti, SP, kan blive Hollands største, mens en tredje giver ham andenpladsen og en fjerde i sidste uge forudsagde dødt løb mellem ham og lederen af liberale VVD, afgående regeringschef Mark Rutte.

»Det kan godt være, at Roemer får svært ved at danne en stærk regering, fordi et samarbejde med socialdemokraterne alene ikke kan give flertal. Men ingen vil fra nu af kunne ignorere Emile Roemer. Han har store chancer for at få regeringsmagt, og det er en klar forandring i hollandsk politik«, siger en af landets førende politiske analytikere, Peter Kanne fra meningsmålingsselskabet TNS Nipo.

Emile Roemer kræver en folkeafstemning om EU's finanspagt. Han kan konstatere, at euroskepsis sælger billetter som aldrig før.

Sammen med arbejdsløsheden, offentlige nedskæringer og den økonomiske krises trussel mod velfærdsstaten er EU tonet frem som et af de afgørende emner i denne valgkamp. Og det er også noget nyt.

»Det er første gang, vi ser EU spille så stor en rolle i en hollandsk valgkamp.

Hver fjerde vælger placerer EU som en væsentlig faktor, når de skal stemme, og 10 procent betragter EU som det vigtigste emne overhovedet«, siger Peter Kanne fra TNS Nipo:

»De fleste vælgere vil stadig gerne blive i EU og euroen. Men et stort og voksende antal hollændere er lede og kede af, at der hele tiden bliver afgivet mere magt til EU, selv om politikerne gang på gang lover, at det ikke vil ske«.

Ganske som tyskerne, østrigerne og finnerne er et stigende antal hollændere bange for at se deres velstand hældt ned i et bundløst hul af gæld i Sydeuropa.

Det er blandt andet denne EU-træthed og frygt for underminering af økonomien og velfærdssamfundet, der giver Emile Roemer samme rygstød som det, der i maj bragte socialisten François Hollande til magten i Frankrig.

Men Roemer er langtfra ene om at ride på den euroskeptiske bølge. Hans vigtigste konkurrent, liberale Mark Rutte, måtte se sin regering falde i april, fordi højrenationalisten Geert Wilders trak sin støtte på grund af EU's finanspagt.

Nu taler Rutte om, at Holland burde have en 24-års regel og et retsforbehold efter dansk forbillede. I weekenden kastede både han og Frihedspartiets Geert Wilders sig for alvor ind i valgkampen.

»Socialisme er ikke det samme som at være social. Hvad er der socialt ved at sende regningen videre til fremtiden?«, sagde Mark Rutte i en tale lørdag. Han beskylder Roemer for økonomisk uansvarlighed, mens Wilders angriber dem begge for at sælge landets selvstændighed til EU.

Geert Wilders har skiftet fokus fra indvandrerne til EU, som Holland efter hans opfattelse må forlade for at blive »et frit land« igen.

Fredag aften beskrev Wilders Mark Rutte som »manden, der bliver ved med at rejse til Bruxelles for at underskrive endnu en check uden garantier«. Roemer ligner til gengæld »en onkel, der fortæller vittigheder til fødselsdage, men som i virkeligheden er en forhærdet multikulturalist, der ikke vil helme, før vi er blevet en minoritet«, sagde Wilders.

Uanset hvem af de tre mænd der vinder mest ved valget 12. september, er EU blevet den politiske fodbold, de sparker hårdest til i kampen om magten i det europæiske kerneland Holland.

Det kan ikke undgå at få indflydelse på debatten om samarbejdets fremtid. Derfor bliver dette hollandske valg vigtigt og spændende, både for EU og for Danmark.