33.000 milliarder kroner. Så meget har du og jeg og resten af Europas skatteydere indtil videre betalt for at redde de kriseramte banker: 33.000.000.000.000 kroner.

Det svarer til omkring 66.000 kroner per indbygger i EU, spædbørn inkluderet.

Det må være nok, for EU-landenes statskasser kan ikke holde til mere, mener kommissionens formand, José Manuel Barroso. Derfor leverede han i sidste uge et indlæg til internationale medier, som løfter lidt af sløret for, hvordan han vil foreslå at lave hele det økonomiske og finansielle samarbejde om.

EU kan og skal sætte en stopper for »den negative dynamik«, hvor bankernes problemer trækker statskasserne dybere og dybere ned i en gældskrise, lyder det fra Barroso:

»Eksperter og partnere undervurderer ofte vores beslutsomhed.Den nødvendige politiske vilje er til stede for at gøre alt, hvad der skal til for at redde euroen«.

Løsningen er at give Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt omfattende ny magt til at overvåge og kontrollere Europas banker, til gengæld for at ECB på mere systematisk vis skal kunne bekæmpe især Sydeuropas gældsproblemer ved både at låne bankerne penge og opkøbe statsobligationer.

På sidste EU-topmøde i juni besluttede de europæiske ledere at sætte gang i den proces ved at bede kommissionen om et forslag til et nyt og stærkere europæisk banktilsyn under ECB.

Både det og andre forslag er der blevet arbejdet hårdt på gennem hele sommerferien, både i Bruxelles og i Frankfurt, og det ventes præsenteret af Barroso onsdag 12. september.

»Et fælles europæisk banktilsyn vil bane vejen for direkte rekapitalisering af banker«, siger kommissionsformanden.

Han understreger samtidig, at det »kun er begyndelsen til noget meget større«. Barrosos fanfare signalerer, at eurokrisen på ingen måde er gået væk i løbet af sommerferien, og at de europæiske ledere nu kommer til at arbejde hårdere end nogensinde før på at løse den.

»Tilbage til kommissærernes møder igen. Alle ser solbrændte og afslappede ud. Men hvor længe? Det bliver et hårdt efterår«, skrev den svenske EU-kommissær, Cecilia Malmström, forleden på Twitter.

Der er meget store forslag og meget vanskelige forhandlinger på vej.

Planen er, at det fælles banktilsyn skal træde i kraft allerede 1. januar 2013, og på bare lidt længere sigt skal bankunionen fuldendes med fælles europæiske indskydergarantier og fælles regler for redning eller afvikling af kriseramte banker.

Samtidig ønsker den tyske forbundskansler, Angela Merkel, at sætte gang i en endnu mere vidtrækkende og langvarig forhandling om en ny EU-traktat.

Den nye traktat skal i Merkels optik føre til en decideret finansunion, hvor i hvert fald eurolandene underlægger sig en slags 'europæisk finansministerium' med fælles styring af landenes offentlige indtægter og udgifter.

I august sagde kansleren, at hun inden årets udgang ønsker en beslutning om at nedsætte et såkaldt konvent, der med deltagelse fra både regeringer, nationale parlamenter og europæiske institutioner skal begynde arbejdet på en ny traktat.

Men selv de kortsigtede planer om bankunion er stadig kontroversielle.

Og der er mange regeringer, som foreløbig finder Merkels fremtidsvisioner både utidige og urealistiske.

Også i Tyskland, endda højt oppe i Angela Merkels egen regeringskoalition, bliver kansleren udsat for stærk kritik. Mens de sydeuropæiske ledere presser Merkel for en løsning på gældskrisen, bliver hun på hjemmebanen beskyldt for at ville gøre Den Europæiske Centralbank til en 'seddelpresse', der bare skal sprøjte euro ud til Grækenland, Italien, Spanien og Portugal.

Det er derfor, at Merkel har så hårdt brug for at begynde konstruktionen af en finansunion - for uden langt stærkere fælles kontrol kan EU's rigeste land ikke acceptere at dele ansvaret for gælden.

Problemet er bare, at det slet ikke er sikkert, at borgerne og de demokratiske systemer i medlemslandene kan sluge så store omvæltninger.

Skæbnen vil, at netop den udfordring bliver skåret ud i pap både i Tyskland og i Holland samme dag, som forslaget om bankunion kommer på bordet:

Onsdag 12. september er nemlig også dagen, hvor den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe afgør, hvorvidt EU's finanspagt og den nye permanente redningsfond, ESM, er i overensstemmelse med Tysklands grundlov. Mange politikere forventer, at domstolen denne gang vil gøre det klart, at grænsen er ved at være nået.

Og det er dagen, hvor de hollandske borgere vil fælde en anderledes politisk dom over finanspagten og de videre ambitioner for euroen. For 12. september stemmer hollænderne ved et parlamentsvalg, hvor ikke mindst euroskepsis kan skabe et afgørende magtskifte i Holland.

I denne uge besøger EU-præsident Herman Van Rompuy Berlin og Paris for at drøfte både Grækenlands fortsatte krise og de langsigtede visioner, som vil blive diskuteret på topmøder i både oktober, november og december.

Alt sammen sker det, samtidig med at de europæiske ledere gerne skulle kunne vedtage et nyt syvårigt rammebudget for EU inden årets udgang. Også det er de dybt uenige om.

Det bliver et hektisk efterår, som også vil åbne store spørgsmål om, hvordan Danmark og andre lande uden for euroen skal forholde sig til alt det nye.

»Vi får behov for at bygge en bro mellem medlemmerne af eurozonen og EUmedlemmer uden for den monetære union.Nogle af dem vil måske gerne være med«, sagde Barroso i sidste uge.

Det lød næsten som en opfordring til den danske statsminister.