Dagen i dag vil give historiske signaler om, hvor langt de europæiske ledere får lov at gå i deres forsøg på at redde euroen ved at flytte magt fra nationalstaterne til Bruxelles.

Netop som EU-kommissionen i dag præsenterer et ambitiøst forslag om fælles banktilsyn, vil de store fremtidsvisioner blive udsat for en afgørende eksamen i to af euroens kernelande.

I Holland er det vælgerne, der ved stemmeurnerne kan bortdømme europagtens sparekrav og redningspakkerne til Sydeuropa.

I Tyskland er det landets øverste jurister – de otte dommere ved den magtfulde Forfatningsdomstol i Karlsruhe – der afgør fremtiden for euroens krisefond med lånegarantier for over 3.700 milliarder kroner til nødlidende medlemslande.

Hollænderne frygter offentlige spareplaner
Det var netop krisen, der fik Hollands regering til at svinge sparekniven i foråret, hvorefter regeringen blev væltet. Under den valgkamp, der bliver afgjort ved parlamentsvalget i dag, har euroskepsis for første gang spillet en vigtig rolle.

Gældskrisen har fået støtten til Hollands EU-medlemskab til at falde drastisk i det engang så jubeleuropæiske land, hvor frygten for offentlige spareplaner kan jage mange vælgere væk fra de liberale og over på venstrefløjen.

De seneste dages meningsmålinger tyder på dødt løb mellem liberale og socialdemokrater, med socialistiske og højrenationalistiske euroskeptikere på tredje- og fjerdepladserne. Ender valget der, ryger Holland ud i vanskelige regeringsforhandlinger, som vil blive præget af borgernes EU-tvivl og stigende frygt for velfærdssamfundets fremtid.

På den måde er dette hollandske valg et mikrokosmos for hele eurodebattens demokratiske dilemma. Det kan forudskikke en lignende debat ved næste års valg i den største euromagt: Tyskland.

Grønt lys fra tysk forfatningsdomstol ventes
Men allerede i dag må den tyske forbundskansler, Angela Merkel, krydse fingre. For mens hollænderne stemmer, skal Tysklands øverste domstol afgøre, om selve grundstenen i planerne for at redde møntunionen er i strid med den tyske forfatning.

Forventningen er, at dommerne vil skære igennem tvivlen endnu en gang og godkende eurolandenes nye permanente redningsfond kaldet ESM. Men de vil gøre det modstræbende.

Tyske medier forudsiger, at domstolen vil advare magthaverne om, at grænsen for tysk suverænitetsafgivelse nu er ved at være nået.

LÆS OGSÅ Centralbanken bebuder opkøb af risikable obligationer

Derfor vil Merkel have gang i traktatforhandlinger om en ny finansunion, der skal give mere demokratisk legitimitet til både redningsfonden og den styrkede Europæiske Centralbank. Det forslag om bankunion, der kommer i dag, er således kun et af mange skridt i retning af et nyt EU.

Det kan blive et EU domineret af eurozonen – med meget mindre indflydelse til Danmark og andre lande uden for møntunionen.