Er det her næste sæson af 'Forbrydelsen'? Hvad sker der lige i København?«, sagde en journalist fra den britiske avis Financial Times til mig, da flere store danske medier i sidste uge pludselig gav ham magt til at udnævne Helle Thorning-Schmidt (S) til kommende formand for EU-kommissionen.

Korrespondenten Joshua Chaffin havde i en udmærket, skæv og personlig blog nævnt Thorning som en af mange, der kunne tænkes at komme på tale, når EU engang om to år skal i gang med at udpege nye chefer for unionen.

Det blev på Berlingskes hjemmeside til, at EU giver et »dødskys« til en dansk statsminister, der nu »risikerer, at rygterne om hendes exit vil tage til«, som politisk kommentator Thomas Larsen konkluderede. På baggrund af to sætninger i sidste fjerdedel af en blog skrevet af en anden journalist på en anden avis.

Det er uklart, hvorfor både Berlingske og efterfølgende dansk tv valgte at gøre en tilfældig, udenlandsk journalists navneleg til dagens største historie i Danmark sidste onsdag. Men den vigtigste pointe er, at spørgsmålet overhovedet ingen interesse har i EU på nuværende tidspunkt.

Ingen kan naturligvis udelukke, at Helle Thorning-Schmidt en dag kunne få et topjob i EU. Hendes kvalifikationer som kvindelig statsminister med en fortid i Europaparlamentet gør hende i princippet interessant. På den anden side er det svært at forestille sig en kommissionsformand fra et land uden for både euro, forsvarsunion og retsligt samarbejde.

Men det er heller ikke pointen.

For ingen kan heller afvise, at Danmark en dag kommer med i euroen, at Lars Løkke Rasmussen (V) en dag bliver statsminister igen, eller for den sags skyld at Storbritannien forlader EU og tager Danmark med i slipstrømmen.

Pointen er, at alle disse spekulationer er fuldstændig ligegyldige lige nu, for ingen kan sige noget fornuftigt om dem. Og fordi der foregår mange andre ting, der er meget, meget vigtigere.

Debat om budget og traktat

Spørger man folk tæt på den virkelige magt i Bruxelles, så er der intet, der interesserer dem mindre lige nu end spørgsmålet om, hvem der eventuelt skal erstatte José Manuel Barosso, EU-præsident Herman Van Rompuy eller udenrigschef Catherine Ashton i 2014.

»Rygter og sladder i Danmark og andre steder om, hvem der måske skal overtage José Manuel Barrosos job som kommissionsformand, har intet hold i virkeligheden. Og hvad værre er: De er undergravende, fordi de er udtryk for en rystende mangel på respekt for demokrati«, siger en højtstående kilde i kommissionen: »Lad os lige lande på Månen, før vi begynder at tale om at kolonisere Mars«, siger kilden.

For sandheden er, at Europas ledere har en meget lang række udfordringer at forholde sig til, før de engang i efteråret 2014 kan begynde at tænke på nye topledere i unionen.

Euroens gældskrise har udløst grundlæggende forandringer i EU, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer til at spille en afgørende rolle. Det åbner svære spørgsmål for Danmark og andre medlemslande uden for euroen.

Dette efterår vil byde på hele tre EU-topmøder i oktober, november og december, hvor euroens fremtid skal diskuteres sideløbende med en sprængfarlig forhandling om unionens rammebudget.

Under et udenrigsministermøde i Bruxelles i dag er begge dele til debat. Og det vil stå klart, at landene stadig er meget uenige om både unionens budget for årene 2014-2020 og fremtiden for den møntunion, der i sin kamp for overlevelse er parat til at risikere en splittelse af selve EU.

EU-præsident Herman Van Rompuy forsøger sig med en plan, hvor eurorapporter om mulige traktatændringer vil blive præsenteret i oktober og december, mens slaget om EU's budget skal foregå på topmødet i november.

Men de mest velhavende EU-lande kræver besparelser på det syvårige rammebudget, som de mest kriseramte lande ikke kan acceptere uden kamp. Derfor er det ikke usandsynligt, at krigen om EU's budget fortsætter ind i næste år.

Nye EU-chefer først i 2014

Næste år i september eller oktober er der valg i EU's vigtigste land, Tyskland.

Af denne og andre grunde synes den tyske kansler, Angela Merkel, at have opgivet tanken om at få ændret unionens grundlæggende traktater allerede nu.

Først skal en bankunion og andre planer om uddybning af euroen på plads parallelt med EU's nye langtidsbudget.

Efter valget i Tyskland er der i sommeren 2014 valg til Europaparlamentet. Det er ikke utænkeligt, at den politiske magtbalance blandt de europæiske folkevalgte ændrer sig ved den lejlighed.

Bagefter skal de vælge en ny formand for Europaparlamentet - og først bagefter kan EU's regeringer begynde at diskutere udnævnelsen af en ny kommissionsformand og andre topposter.

Skal man tro José Manuel Barrosos store tale i Europaparlamentet forleden, så kommer ændringerne af EU's traktater også først på det tidspunkt.

Europas ledere vil altså i efteråret 2014 begynde en stor diskussion om, hvordan EU skal fungere i fremtiden, og hvem der skal lede den nye union.

Det bliver en interessant og vanskelig diskussion, der skal tage myriader af hensyn til både diplomati, partipolitik, økonomi, geografi, landestørrelse og køn.

Men det sker tidligst om to år.

Indtil da handler debatten om EU's fremtid. Ikke om Helle Thorning-Schmidts.