SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Danmark og Sverige indgår ny EU-alliance
Vi må acceptere et Europa i flere hastigheder, hvis EU skal overleve, erkender statsministeren. Sammen med Sverige vil hun kæmpe for, at døren bliver holdt åben for lande uden for euroen.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Når Europas topledere i dag tager den første, store debat om fremtidens
finansunion, må Danmark acceptere udsigten til at stå uden for meget af det
nye samarbejde.
Det erkender statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu, efter at hun under
forårets danske EU-formandskab igen og igen insisterede på, at alle 27
medlemslande skulle gå frem i fællesskab.
Men nu skifter statsministeren kurs.
»For at bevare fællesskabet må vi acceptere, at Europa faktisk er et Europa i
flere hastigheder«, sagde Thorning, da hun i går holdt en vigtig tale for
elever fra Europakollegiet i Brügge, hvor hun selv blev uddannet for 20 år
siden.
Vi er nødt til at være ærlige og bryde tabuerne
Helle Thorning-Schmidt
Sværeste debat i EU
Som statsminister for et lille land uden for euroen, der dog er tæt bundet til
den fælles mønt, skærer Helle Thorning dermed ind til benet af den sværeste
debat i EU lige nu: Hvad skal vi andre gøre, når eurolandene begynder at
føre en fælles økonomisk politik?
Storbritannien, som traditionelt har været en vigtig allieret for det
euroskeptiske Danmark, har på kort sigt valgt at sige nej til en bankunion
og på længere sigt til et tæt, finanspolitisk samarbejde.
Men Thorning vil lede Danmark en anden vej – en vej, hvor vi sammen med
Sverige må kæmpe for så meget indflydelse som muligt, men hvor vi ikke kan
undgå at komme længere ud på sidelinjen i også det afgørende økonomiske
samarbejde.
»Fleksibel integration« kalder statsministeren den model, hvor vi lader
eurolandene gå videre på betingelse af, at døren stadig vil stå på klem for
os.
»Vi vil altid være stærkest, når alle medlemslande står sammen. Men vi er nødt
til at være ærlige og bryde tabuerne. Hvis fleksibilitet er det, der skal
til, for at undgå at unionen falder fra hinanden, så er det en pris, der er
værd at betale«, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Thorning åbner nyt spor
Dermed forsøger hun at åbne et nyt spor i debatten om Danmarks plads i den
bankunion, hvis første skridt allerede er på vej i form af et fælles
europæisk banktilsyn. Og hvad der er næsten lige så interessant: Hun gør det
sammen med Sverige.
I et fælles oplæg til EU-topmødet, som Politiken bringer i dag, stiller Helle
Thorning-Schmidt for første gang betingelser sammen med Sveriges borgerlige
statsminister, Fredrik Reinfeldt.
I modsætning til briterne siger Danmark og Sverige ikke blankt nej til
bankunionen, men begynder at forklare, hvad der skal laves om i forslaget
fra EU-præsident Herman Van Rompuy.
Der er behov for »en bedre balance i forslaget mellem eurolandes og
ikke-eurolandes indflydelse«, skriver de to skandinaviske ledere. De gør det
også klart, at finanssektoren selv skal betale for at redde banker – ikke
skatteyderne.
Selv om Sverige hidtil har angrebet forslagene om fælles banktilsyn meget
hårdt, så er svenskerne altså lige så interesserede i at holde døren på klem
som danskerne.
Hverken Reinfeldt eller Thorning kan forsvare at bruge deres skatteyderes
penge på at redde banker eller statskasser i nødlidende eurolande. Men de
ved samtidig, at både svenske og danske banker har interesser i eurolande
som Finland og Estland.
Samtidig har både Stockholm og København nu indset, at eurolandene i løbet af
de næste par år vil lave unionen helt om, uanset om vi er med eller ej.
Derfor er Helle Thornings nye budskab dette: Vi må finde os i at tabe endnu
mere indflydelse i EU, så længe vi ikke er på A-holdet. Så vi kan lige så
godt begynde at opstille B-holdet sammen med Sverige.
Se også
- Thorning: EU i flere hastigheder er sidste udvej 17. jan 12.21
- Uenige EU-finansministre udskyder møde om fælles banktilsyn 04. dec 14.17
- Vestager er åben for ny traktat til banktilsyn 13. nov 19.00
- Det sidste eldorado er ved at blive forladt 05. nov 00.01
- Danske politikere risikerer at miste stemmeret i EU 20. okt 12.44
- EU-præsident: Vi mangler en juridisk løsning på banktilsynet 19. okt 14.38
- Thorning: Eurolande lytter til danske krav 19. okt 03.32
- Vigtig svensk-dansk markering i EU 19. okt 00.01
- Tyskland og Frankrig indgår kompromis om EU's banktilsyn 18. okt 23.52
- Finland: Briterne vinker »farvel, farvel« til EU 18. okt 22.16
Flere indlæg af Thomas Lauritzen
- Eurolande har svært ved at sluge medicinen fra EU 03. jun 09.31
- Berlin og Paris frygter Sydens tabte generation 29. maj 12.31
- Thorning håber på global skatteaftale 23. maj 09.22
- Forår for international kamp mod skattesnyd 29. apr 17.14
Læs hver dag
- 20. jun
- 20. jun
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|










Thomas Lauritzen
Bag magtens kulisser i Bruxelles