Når Europas topledere i dag tager den første, store debat om fremtidens finansunion, må Danmark acceptere udsigten til at stå uden for meget af det nye samarbejde.

Det erkender statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) nu, efter at hun under forårets danske EU-formandskab igen og igen insisterede på, at alle 27 medlemslande skulle gå frem i fællesskab.

Men nu skifter statsministeren kurs.

»For at bevare fællesskabet må vi acceptere, at Europa faktisk er et Europa i flere hastigheder«, sagde Thorning, da hun i går holdt en vigtig tale for elever fra Europakollegiet i Brügge, hvor hun selv blev uddannet for 20 år siden.

Sværeste debat i EU
Som statsminister for et lille land uden for euroen, der dog er tæt bundet til den fælles mønt, skærer Helle Thorning dermed ind til benet af den sværeste debat i EU lige nu: Hvad skal vi andre gøre, når eurolandene begynder at føre en fælles økonomisk politik?

Storbritannien, som traditionelt har været en vigtig allieret for det euroskeptiske Danmark, har på kort sigt valgt at sige nej til en bankunion og på længere sigt til et tæt, finanspolitisk samarbejde.

Men Thorning vil lede Danmark en anden vej – en vej, hvor vi sammen med Sverige må kæmpe for så meget indflydelse som muligt, men hvor vi ikke kan undgå at komme længere ud på sidelinjen i også det afgørende økonomiske samarbejde.

»Fleksibel integration« kalder statsministeren den model, hvor vi lader eurolandene gå videre på betingelse af, at døren stadig vil stå på klem for os.

»Vi vil altid være stærkest, når alle medlemslande står sammen. Men vi er nødt til at være ærlige og bryde tabuerne. Hvis fleksibilitet er det, der skal til, for at undgå at unionen falder fra hinanden, så er det en pris, der er værd at betale«, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Thorning åbner nyt spor
Dermed forsøger hun at åbne et nyt spor i debatten om Danmarks plads i den bankunion, hvis første skridt allerede er på vej i form af et fælles europæisk banktilsyn. Og hvad der er næsten lige så interessant: Hun gør det sammen med Sverige.

I et fælles oplæg til EU-topmødet, som Politiken bringer i dag, stiller Helle Thorning-Schmidt for første gang betingelser sammen med Sveriges borgerlige statsminister, Fredrik Reinfeldt.

I modsætning til briterne siger Danmark og Sverige ikke blankt nej til bankunionen, men begynder at forklare, hvad der skal laves om i forslaget fra EU-præsident Herman Van Rompuy.

Der er behov for »en bedre balance i forslaget mellem eurolandes og ikke-eurolandes indflydelse«, skriver de to skandinaviske ledere. De gør det også klart, at finanssektoren selv skal betale for at redde banker – ikke skatteyderne.

Selv om Sverige hidtil har angrebet forslagene om fælles banktilsyn meget hårdt, så er svenskerne altså lige så interesserede i at holde døren på klem som danskerne.

Hverken Reinfeldt eller Thorning kan forsvare at bruge deres skatteyderes penge på at redde banker eller statskasser i nødlidende eurolande. Men de ved samtidig, at både svenske og danske banker har interesser i eurolande som Finland og Estland.

Samtidig har både Stockholm og København nu indset, at eurolandene i løbet af de næste par år vil lave unionen helt om, uanset om vi er med eller ej.

Derfor er Helle Thornings nye budskab dette: Vi må finde os i at tabe endnu mere indflydelse i EU, så længe vi ikke er på A-holdet. Så vi kan lige så godt begynde at opstille B-holdet sammen med Sverige.