Tegning. Roald Als

Tegning. Roald Als

Uffe Elbæk

2025-planen glemmer, at Danmark er rigt nok

Det er på tide, at både politiske partier, men også os alle sammen og hver især indser, at Danmark gennemsnitligt er rigt nok. Ja, jeg sagde det. Danmark er rigt nok. Problemet er, at vi bruger den rigdom forkert og fordele den skævt og uretfærdigt.

Uffe Elbæk

Da jeg tirsdag formiddag så statsminister Lars Løkke Rasmussen tone frem og fortælle om regeringens 2025-plan, blev jeg mest af alt træt. Helt ind i knoglemarven. Jeg var hverken negativt eller positivt overrasket, for hvert enkelt tiltag var 100 procent forventeligt. Én lang opremsning af, hvordan Venstre-regeringen ville dreje alle de allerede kendte samfundsindstillinger lidt mere til højre.

Hovedårsagen er nok, at eventuelle nybrud, visioner og drømme straks bliver kvalt i én eller anden økonomisk vurdering – på trods af, at disse især i forhold til disse langsigtede planer har vist sig håbløst upræcise og dårlige.

Dermed måtte jeg spejde længe efter visioner om det Danmark, der kunne være, der burde være. Spejde længe efter visionære bud på, hvordan Danmark bliver langt mere frit, langt mere entreprenant, langt mere dynamisk, langt mere eksperimenterende, gladere, sundere og mere meningsfuldt. Sådanne visioner havde ellers klædt de planer, der kommer tættest på at tvinge politiske visioner ud af et politisk system, der normalt kun tænker i årlige finanslove eller firårige valgperioder.

Når det en dag bliver mig, der fremlægger min 2025-plan, vil den se helt, helt anderledes ud. Lad mig slå det helt fast.

I stedet for at diskutere visioner kunne jeg så gå ind i en økonomisk diskussion, eller anvende denne blog på at argumentere imod alle de steder, hvor regeringen drejer knapperne til højre. Jeg kunne argumentere imod nedskæringerne i SU’en, imod forøgelsen af pensionsalderen, imod skattelettelserne til erhvervslivet, imod gaverne til boligejerne osv. osv. osv.

Ja, jeg er oprørt over alle de nævnte tiltag, og når det en dag bliver mig, der fremlægger min 2025-plan, vil den se helt, helt anderledes ud. Lad mig slå det helt fast.

Men egentlig vil jeg hellere forsøge at forstå, hvordan Lars Løkke Rasmussen kan være kommet frem til en 2025-plan, der foruden alt ovenstående, f.eks. undlader at nævne klimakrisen med et eneste ord, samt så entydigt fokuserer på, at økonomiske incitamenter er det eneste saliggørende for os som mennesker.

Og det på trods af, at klimaforandringerne uden nogen form for tvivl udgør den største trussel mod fred, fordragelighed og en håbefuld fremtid, og at vi ved, at meningsfulde tilværelser og job betyder mere og mere.

Som jeg ser det, så udtrykker regeringens 2025-plan helt tydeligt, at økonomien for regeringen er blevet målet i sig selv. Den udspringer af den grundtese, at investeringer i økonomien, i vækst, automatisk vil give os bedre, sundere, gladere og mere meningsfulde liv. Og det er bare ikke tilfældet. Overhovedet ikke.

Vi får nemlig det, vi fokuserer på. Fokuserer vi ensidigt på rigdom, får vi – hvis alt går vel – mere af det, men ikke af alt muligt andet.

Nu vil nogle nok protestere og argumentere, at sammenhængen mellem rigdom og velfærd historisk set kan påvises. Og det er også delvist rigtigt, men sammenhængen har desværre vist sig kun at holde til en vis grænse. I USA blev denne grænse nået i 70’erne. USA er siden blevet markant rigere, men det er ikke slået ud på bedre, sundere, gladere og mere meningsfulde liv. Den kurve er faktisk knækket, hvilket hænger delvist sammen med, at rigdommen derovre er ekstremt ulige fordelt.

Jeg og Alternativet ønsker, at vi investerer i mennesker, mening, klima, miljø og håb for fremtiden.

Og tegnene på, at kurven for længst er knækket herhjemme, hober sig op. Mistillid og kontrol på arbejdspladserne, fra myndighederne, i skolen og mellem medmennesker gør os deprimerede og angste. Evigt øgede krav om, at vi i hamsterhjulet løber hurtigere og hurtigere, gør os stressede og mindsker tiden med og til hinanden og med og til børnene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vækst- og forbrugsdoktrinen regerer i dansk politik på trods af konsekvenserne for klima og miljø, for en håbefuld fremtid. Både os og vore børn bliver fyldt med pesticidrester og tungmetaller, risikoen for MRSA tiltager, og luftforureningen det samme, når regeringen f.eks. vælger fossilbiler frem for elbiler og dropper en perlerække af grønne investeringer.

Og når det politiske fokus hverken gør vores liv bedre, sundere, gladere eller mere meningsfulde, så forstår jeg ikke, hvorfor et sådant fokus bliver fastholdt. Det giver overhovedet ingen mening for mig. Er vanetænkningen dog virkelig så stærk?

2025-planen er en lang og grundig – det medgiver jeg – liste over diverse småjusteringer inden for den samme tænkning, der har skabt de problemer, vi står over for i dag. Og det er så langt fra godt nok for mig. I mine øjne er de partier, der længe har stillet sig tilfredse med den slags småjusteringer, for længst blevet overhalet af en virkelighed, der udvikler sig hurtigere end nogensinde før.

Derfor ser jeg det som vores demokratiske forpligtelse at nære højere forventninger og håb – også til administratorpartierne. Og der er faktisk ingen tid at spilde. Danmark og verden er ved at blive revet itu af økonomisk og geografisk ulighed og af klimaforandringerne. Jeg forstår faktisk slet ikke den totale mangel på en sense of urgency. Halløj, hvorfor spilder vi så meget tid på denne evige vækst- og forbrugsdans om den økonomiske totempæl?

Det er på tide, at både de politiske partier men også os alle sammen og hver især indser, at Danmark gennemsnitligt er rigeligt rigt. Ja, jeg sagde det. Danmark er rigt nok. Problemet er, at vi bruger den rigdom helt forkert.

Og derfor skal fokus flyttes væk fra at vækste økonomien yderligere. Fokus skal væk fra at få alle til at løbe hurtigere og længere for at føde et system og en tænkning, hvis fejl bliver mere og mere åbenbare. Fokus skal væk fra det evigt eskalerende forbrug, når det så tydeligt ødelægger den jordklode, vi alle bebor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er på høje tid, at vi alle sammen, sammen, øger vor fokus på de to bundlinjer, som skiftende regeringer for længe har underprioriteret: Den sociale og den grønne.

Jeg og Alternativet ønsker, at vi fordeler vor rigelige rigdom mere ligeligt – ikke mindre. Jeg og Alternativet ønsker, at vi investerer i mennesker, mening, klima, miljø og håb for fremtiden.

Og det havde vores 2025-plan handlet om. Og det vil vores fuldt finansierede finanslovsudspil, som vi snart offentliggør, også handle om.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce