Osama Bin Laden er død. Dræbt af amerikanske specialstyrker.

Det er en stor og vigtig sejr for demokratiet, for de efterladte efter 9/11, for alverdens progressive kræfter. Og ja: Sejren er i høj grad symbolsk af karakter. For det er efterhånden længe siden, at Bin Laden har haft den direkte kommando over Al Qaedas operationer. Men den symbolske sejr kan vise sig vigtigere end nogen geopolitisk sejr kunne være.

Historien er fuld af terrororganisationer, som har været dagsordensættende i en periode, for derefter at opløses, falde fra hinanden, glide ind i glemsel. Ofte starter denne opløsning med, at den karismatiske leder dør eller tilfangetages.

Men Al Qaeda ligner ikke nogen terroorganisation, som verden før har set. Den er mere globalt opererende end noget fortilfælde. Den består af autonome celler, som stort set ikke kommunikere med hinanden. Den benytter sig af moderne og sofistikerede arbejdsformer og sågar brandingteknikker. Egentlig hænger organisationen kun sammen i kraft af fælles træning i bl.a Afghanistan – og så i kraft af symbolværdi. Derfor er det svært at forudse konsekvenserne.

På kort sigt er det muligt, at Bin Ladens død vil medføre en opblomstring af Al Qaedas terror. De autonome celler kan få et stort behov for at vise, at Al Qaeda ikke dør med Bin Laden. På lang sigt kan man håbe, at symbolværdien vanskelligør rekrutering og motivering i organisationen. Al Qaeda virker ved vold og frygt, illusionen om uovervindelighed er en del af dette virke. Denne illusion er nu punkteret.

Vi er dette forår vidne til afgørende begivenheder. Det arabiske forår indeholder bestræbelser i retning af demokratisering i Nordafrika og Mellemøsten. Og nu også en stor symbolsk sejr over Al Qaeda.