Kære S og SF:

Radikale Venstre indgår muligvis en politisk aftale med regeringen. En vigtig aftale, som skaber bæredygtighed i dansk økonomi frem mod 2020, og som derfor holder regningen ude af børneværelset. Det har skabt en del vrede i S, SF og fagbevægelsen. Men: For det første er der vigtige grunde til, at vi handler, som vi gør. For det andet er vi sikre på, at vi kan finde hinanden i et godt fremtidigt samarbejde.

Det hele startede med komma-udmeldingen. Tilbage i 2009 meldte I ud, at Radikale Venstre i en ny regering ikke ville få ændret et komma på jeres økonomiske politik, skattepolitik eller udlændingepolitik. Økonomi. Skat. Udlændinge. De tre områder er måske de allervigtigste politiske områder for Radikale Venstre. Og den politik, der blev lagt frem, var vi ikke enige i, slet ikke.

Men vi valgte at fastholde vores opbakning til Helle Thorning som ny statsminister. Der er trods alt mange områder, hvor vi er enige. Og Radikale Venstre har i hovedparten af partiets historie arbejdet sammen med Socialdemokratiet. Faktisk blev Radikale Venstre dannet i protest over, at det tidligere moderparti – Venstre – allierede sig med borgerskabet for at holde de socialdemokratiske arbejdere uden for indflydelse. Op gennem det tyvende århundrede har RV + S og venstrefløjen arbejdet tæt sammen i et utal af politiske forløb og konstellationer.

Så samarbejdet med Socialdemokratiet og venstrefløjen er en del af vores skabelsesberetning, partihistorie og identitet. Men det er den økonomiske ansvarlighed også. Den pragmatiske forhandlingsstrategi. Viljen til at lave brede forlig. Dogmet om at ”Det afgørende er ikke, hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om.”

I ønskede at tage det fulde ansvar for økonomien. Men jeres første plan Fair Forandring virkede ikke helt overbevisende. Og den anden plan, som skulle modsvare 2020-planen – den kom ikke. Det var en mærkelig oplevelse: Landet står i en alvorlig økonomisk situation. Alle er enige om, at dårlig økonomi primært rammer samfundets svageste. I vil tage ansvar for økonomien. Men det er ikke muligt at få at vide, hvad I ønsker at gøre.

Samtidig blev der lagt et stykke radikal politik på forhandlingsbordet. Regeringens 2020-plan lignede i høj grad vores. Kommaudmeldingen blev ikke trukket tilbage. Så vi besluttede os for at gå efter en aftale med regeringen. Helt i tråd med radikal partihistorie, økonomisk ansvarlighed og almindelig sund fornuft.

Så hvor stiller det os nu?

Hvis 2020-aftalen bliver indgået, vil den stå ved magt. Med mindre S, SF og Enhedslisten får 90 mandater ved valget, vil den aftale være en del af fremtidig økonomisk planlægning i Danmark.

Så lad os tage udgangspunkt i det. I må melde til fagbevægelsen og jeres bagland, at det ikke lykkedes at bevare efterlønnen urørt. I må gerne give os skylden, dermed bryder I ingen løfter.

Og lad os så komme videre. Finansieringen er på plads. Nu er der mulighed for at skabe de initiativer til vækst, som kan føre Danmark fremad. Nu er der mulighed for at fokusere på sammenhæng, integration og samarbejde – frem for eksklussion og assimilation. Nu er der mulighed for at lave et Danmark med plads og muligheder.

Der er mulighed for økonomisk stabilitet til gavn for de svage i samfundet. Der er mulighed for at koncentrere en indsats i forhold til at forebygge nedslidning og tage vare på dem som vitterlig er nedslidte. Der er mulighed for grøn økonomi, bedre miljølovgivning, bedre innovation i både det offentlige og det private erhvervsliv. Bedre trafik. Bedre velfærd. Bedre skoler, daginstitutioner, ældrepleje og hospitaler.

Lad os arbejde sammen om at skabe en ny fremtid for Danmark.