Hvor er det usympatisk. Dansk Folkeparti – disse hellige forsvarer for alt, der er middelmådigt, gammeldags og dyrt – er nu gået til kamp mod selve ytringsfriheden.

Men var det ikke dem, som var de hårdeste, skarpeste og mest kompromisløse dengang under karikaturkrisen? Var det ikke Pia Kjærsgaard, der blandt (meget) andet sagde: ”Vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for en liter sødmælk i Saudi Arabien.” Og: ”Ytringsfrihed - det er aldrig noget, man får rakt på et sølvfad. Heller ikke i dagens Danmark. Ytringsfrihed er noget, man tager.”

Jo det var. Men nu løber Dansk Folkeparti tilsyneladende den modsatte vej. Det må man konkludere, efter at først partiformand Kjærsgaard og dernæst kronprins Messerschmidt har kastet sig ud i uhørt hårde angreb på EU-forsker Marlene Wind. Nu skal ytringsfriheden knægtes, ødelægges og trædes under fode.

I diskussioner om ytringsfriheden nævnes ofte de tre friheder: Fri presse, fri forskning og kunstnerisk frihed som afgørende for meningsdannelsen i samfundet. Med et snuptag lykkes det Kjærsgaard og Messerschmidt at angribe Marlene Wind på hele to af de tre områder: Hun må ikke udtale sig til medierne. Og ja – faktisk bør hun fyres som forsker.

Marlene Wind er en forsker, som evner at sige ting i et tydeligt sprog. Hun kan til tider være polemisk. Og det er klart, at hun må være indstillet på at blive modsagt af dem, som ikke er enig i hendes vurderinger. Det er naturligvis legitimt.

Men derfra og så til at gå efter at få hende udelukket fra sit arbejde på universitetet og redaktionerne – der er en verden til forskel. Det hedder Berufsverboot, og det er en alvorlig sag.

I Danmarks Riges Grundlov står der: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."

Og i den Europæiske Menneskerettighedskonvention: "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser."

Jamen er det ikke simpelthen disse det åbne samfunds allermest grundlæggende frihedsrettigheder, som magthaverne fra Dansk Folkeparti ønsker at knægte? Tilsyneladende er sandheden i dette tilfælde lige så sørgelig som den er banal: Dansk Folkeparti forsvarer ytringsfriheden aggressivt, når den kan bruges til at knuse dem, som de ikke kan lide. Tilsvarende angriber Dansk Folkeparti ytringsfriheden lige så aggressivt, når den bruges til at modsige Dansk Folkeparti.

Marlene Wind har tilsyneladende fortrudt, at hun sagde ”man appellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund.” Jeg er helt parat til at bruge min ytringsfrihed til – i denne sammenhæng – at sige lignende ord: Dansk Folkeparti er nogle svinehunde, når de går så inkonsekvent, totalitært og aggressivt til værks. De burde skamme sig.