Man må ikke slynge omkring sig med løgne om tilfældige borgere. Heller ikke selvom man er minister.

Det slog landsretten i dag fast, da den stadfæstede byrettens dom mod tidligere velfærdsminister Karen Jespersen. I 2009 beskyldte hun daværende talsmand for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain, for at gå ind for stening af kvinder. Hussain havde aldrig sagt eller gjort noget, der kunne tolkes i retning af støtte til stening. Men for Jespersen var det nok, at han var muslim. Og mand. Det var mere, end den gamle rødstrømpe og nyslåede nationalist kunne kapere.

Zubair Butt Hussain er på flere måder en bemærkelsesværdig person. Det første, man lægger mærke til, er hans sorte skæg og glatte isse. At der under det markante ydre gemmer sig et roligt, høfligt og lunt menneske, er måske ikke lige til at se. Især ikke, hvis man er en ængstelig dame med hang til paranoia. Problemet er, at Karen Jespersen – på tidspunktet for udtalelsen – også var Danmark velfærdsminister. Havde det ikke været tilfældet, havde hendes udtalelse nok ikke afstedkommet andet end en pinlig hovedrysten og et stænk af medlidenhed – ikke med Zubair Butt Hussain, men med Karen Jespersen. Men Karen Jespersen var altså minister. Repræsentant for staten. Og så kan man naturligvis ikke bare ryste på hovedet. For hendes påstande blev refereret i mange medier, og af mange mennesker blev løgnen anset som den skinbarlige sandhed.

Men løgn var det. Fra ende til anden. Derfor blev Karen Jespersen i retten dømt for injurier i byretten, og nu har landsretten stadfæstet den dom. Zubair Butt Hussain fik ret.

Men – og der er et gigantisk men i denne sag – sejren har en sørgelig bagside. For udover to års bekymringer, utålmodig venten og hårde personlige angreb, har sagen kostet Zubair Butt Hussain 250.000 kr. For selvom han vandt i byretten og i landsretten, så skal han selv betale hovedparten af sine sagsomkostninger, mens Jespersen får betalt sin regning af staten - det vil sige dig og mig. Skatteyderne.

Det lyder som om, at det er løgn, men det er det ikke: Selvom Zubair Butt Hussain er det uskyldige offer i denne sag, er det ham, der må betale, mens Karen Jespersens regning betales af skatteyderne. Man kan læse mere om dette vanvittige og uretfærdige paradoks her.

Dommen i dag må derfor efterlade os med modsatrettede følelser. Glæde, fordi vores injurielovgivning har vist sig at være et reelt værn mod statslige overgreb mod borgerne. Forstemthed, fordi vores retssystem har vist sig kun at yde retfærdighed til dem, der vil sætte deres privatøkonomi over styr.

Jeg har startet en indsamling for at hjælpe med at dække Zubair Butt Hussains sagsomkostninger. Hvis du vil give et bidrag, kan du klikke ind på indsamlingens hjemmeside eller side på Facebook.